Forsinket hurra

Jeg har jo helt glemt at fejre 2 års fødselsdag – ikke for Irma, det er først til jul, men bloggens! Den blev født i august 2009, hvor jeg var temmelig gravid: hævet, med vand i kroppen og hormonsyg (good stuff!!). Og efter 2 år må der jo godt ske lidt ændringer, så jeg har besluttet at give bloggen en makeover og er gået all in på farver og gøgl. Jeg tænker at det passer ret godt til en 2-årig…

Selvom jeg jo langt hen af vejen skriver bloggen for min egen skyld og for at huske alle de mærkelige detaljer i hverdagen, så er det jo fantastisk når I læser med, kommenterer (enten her eller på min Facebook), og jeg føler mig dybt beæret over at være blevet nævnt på andres blogs i meget forskellige sammenhænge. Bl.a. ovre hos Superheltemor, Julie og Signe. Og ikke mindst er jeg blevet anmeldt af Anette fra Babybusiness 🙂

Jeg er blevet en ivrigere bloglæser igennem de seneste år, og bruger rigtig mange timer om ugen på at læse blogs, kommentere på gode indlæg og eksperimentere med lækre opskrifter inspireret af de mange madbloggere. Jeg har mine favoritter i min blogroll ude til højre.

Efter 2 år i blogosfæren kunne det også være fedt med lidt evaluering. Så skriv endelig om der er noget du vil have mere eller mindre af, om det gode og det skidne og måske også om det ydre (ikke mit, men bloggens…). Jeg kan ikke love at være sjov på kommando, men jeg skal prøve!, og skal nok også blive bedre til at lægge billeder på bloggen (prøver her at komme jer lidt i forkøbet på evalueringen…)!..

/Marie

Reklamer

Weekendtur med krydder…

Jeg sidder i toget mod København og funderer over weekenden. Det er altid dejligt at være sammen med mine ældste veninder og deres familie. Og siden i fredags har vi grinet og sladret, spist seriøst meget slik og bare slappet af – eller, så meget afslapning det blir til når der er 7 voksne og 6 børn under et tag. Børn i alderen 4 år til 4 måneder…

Men dejligt har det været!!

Også selvom Irma startede dagen i går med at kaste op midt i køkkenet. Og selvom der har været børnehoste, to små drenge med aftagende skoldkopper og andre små skavanker – både blandt store og små 🙂

Men da den ene lille gut i går aftes kastede op i søvne og Irma en time efter gjorde det samme, begyndte tingene at blive lidt en udfordring. Børn der omkring midnat skulle under en bruser, sengetøj der skulle skiftes og madrasser der skulle ligge anderledes. Irma sov heldigvis godt resten af natten, hvorimod den lille fyr sled sig igennem 4 natdragter og resten af husets sengesæt. Så er det sgu da sin sag at invitere gæster, når vi kaster op udover det hele og sætter vaskemaskine og tumbler på hård prøve…

Nu er Irmski og jeg som sagt på vej hjem, og jeg krydser fingre for at vi ikke har efterladt grimme mavebaciller på Lolland!! Hun snorkbobler i sin klapvogn efter en lidt omstændelig start på turen. Storstrømsbroen er åbenbart under voldsom reperation så turen starter fra Nykøbing med tog, hvorefter alle mand i Nr. Alslev blir bugseret over i togbusser, som kører over den ramponerede bro, og her skifter alle tilbage til tog. Irma faldt i søvn i bussen og heldigvis var to kvinder meget behjælpelige og hjalp med tasker og grej. Og jeg fik fat i en DSB-mand der modvilligt hjalp mig ned af en trappe til toget – fordi elevatoren var i stykker! Altså. Resten af søndagen må gerne være uden opkast og transportudfordringer, for ellers tror jeg omgivelserne kommer til at se hysterisk, overtræt mor med tudetendenser…

Som min veninde sagde i morges: “Godt det er fredag, så vi har en hel weekend til at komme os over alt det her”… Eller 😉

Sov på kommando!

Her i ferien har manden og jeg nydt op til flere hyggelige midt-på-dagen-stunder med et glas vin eller en god kop kaffe, mens Irmski sov. Der må man sige, at en by med SÅ mange brosten, kan få selv det mest hyperaktive barn til at bukke under. Og faktisk var det sådan, at da vi fejrede min mors fødselsdag med Michelin-restaurant og gaveoverrækkelse, fik jeg faktisk Irma til at sove på kommando. Den lækre middag var efter børneforhold planlagt som en frokost, og da klokken var 2 minutter i servering faldt Irma i søvn ved lidt insisterende brostenskørsel fra moren. Klapvognen blev placeret ved vores bord, og Irma snorkboblede igennem alle 4 serveringer. Og da jeg havde nydt min afslutningskaffe, begyndte fisen så småt at vågne. Vi fik point for timingen…

I går var Irma så selvfølgelig i vuggestue som normalt, og jeg havde forventet at skulle hente et ultratræt mandags-mættet barn, der var blevet tvangsvækket fra sin eftermiddagslur. Men nej. Pædagogmedhjælperen siger en sætning jeg aldrig har hørt før: “Irma har ikke sovet i dag”. HVAD!!?? Og hun gik rundt og hyggede i sandkassen med en af drengene fra stuen, havde været ude og kigge på kraner på vejen, og havde sunget sange og danset omkring… Nej, hun var blevet lagt som normalt, sammen med de andre, men efter en time havde de taget hende op fordi hun ikke ville sove og bare lå og sang… Godt så! Hun var 100% grydeklar lige efter aftensmad, og hun sov som en sten inden uret slog 7. Vi har ikke hørt et pip fra hende hele natten og jeg var faktisk nødt til at vække hende i morges, så der kunne nå at komme morgenmad i pigen inden vi skulle ud af døren.

I dag har hun fisme heller ikke sovet! Og mens vi så Lillenørd på Ramasjang var hun tæt på at falde i søvn på sofaen… Halv 7 blev den da jeg lagde hende, og hun praktisk talt sov inden hovedet ramte puden. Og her er det så, det moralske dilemma indtræder! For normalt nyder jeg, at have de her timer efter at have hentet Irma hvor vi spiser, bader, leger, synger og putter, men jeg ville da være fuld af løgn hvis ikke jeg også indrømmer, at jeg nyder at sidde her i køkkenet, blogge, drikke the og vente på manden der kommer hjem fra job, mens barnet er i drømmeland… De kan jo altså ikke tvinge hende til at sove i vuggestuen (ingen romerske brosten der…), så der er ikke så meget at gøre. Så måske skal jeg bare lade dårlig samvittighed være dårlig samvittighed og nyde stilheden mens jeg kan. Skål i the 🙂

Rom siger du…

Jeps, vi var på efterårsferie i sidste uge, helt omme i Italien – som man siger i min familie… Og det var hyggeligt, lunt (20+!!!), rødvinsberiget, ruin-overvældende og pastatungt – ja, og meget meget mere! Det var skønt med ferie, og jeg har grinet utrolig meget og tænkt uhyre lidt på arbejde (altså lige indtil jeg mødte min øverste chef på en lille restaurant i en lille smøge… Nåja med 5,6 mio mennesker i Rom MÅ den slags jo ske… Eller..)

Og jeg fik holdt en hel del i hånden med manden, genset sandalerne for absolut sidste gang i denne sæson og spist flere kulhydrater end jeansene kan tillade…

Vi var afsted med min familie, mine gavmilde forældre havde simpelthen inviteret i anledning af min mors 60-års fødselsdag – helt igennem priviligeret 🙂

Når alt det positive så er sagt, så vil jeg altså ikke anbefale at tage til Rom når man har en lille fis med krudt i måsen – vi taler seriøse klapvognsudfordringer og mangel på offentlige gyngestativer!! Irmas favorittidspunkt var når vi landede tilbage i lejligheden efter en dag med seværdigheder, og hun fik lov til at lege med de store kusiner, tulle omkring og synge, og prøve affjedringen i samtlige senge…

Så vi har lavet en pagt herhjemme: næste ferie bliver med minimal transport, minimalt antal planer og med udpræget fokus på have-, strand-, gynge- og legepotentiale!! At næste ferie sammen højst sandsynligt først bliver engang til sommer, er en anden snak…

Fridag på mor-måden

Sjovt som tingene ændrer sig. I mit tidligere liv (læs: før jeg fik børn…) brugte jeg ofte en fridag på at have benene oppe, læse en bog, stene noget tv, drikke kaffe med en god veninde eller noget andet hyggeligt.

I dag har jeg holdt en fridag og jeg sad ikke ned (praktisk talt…) mellem morgenmad og aftensmad. Formiddagen gik med tøjvask og rengøring af hele lejligheden – inkl gulvvask!! Herefter kørte jeg i banken og hentede euro til ferie, videre til Vesterbro for at bytte en kjole, kørte til centrum for at købe the og en gave til min mor. Så et smut til frisøren!! Tilbage til Amager for at købe termotøj og hue til Irma, i netto for at købe de sidste nødvendigheder til ferien, hjem og læsse af og i vuggestuen for at hente datter. Og endelig tilbage i gården til lidt hyggeleg med søde August og hans mor!

Jeg havde egentlig planlagt at pakke her til aften, men orker det bare ikke. Er helt bustet ovenpå fridagen…

Så nu er formiddagen i morgen planlagt med små og store opgaver.. Inden turen går mod Kastrup og videre til Rom 🙂 God efterårsferie!!

Hold i hånd-fælden!

Uh, de farlige børn og de vaner vi giver dem!! Jeg er nu tre gange på en uge havnet i den grumme: jeg holder dig i hånden indtil du sover og jeg kan liste tilbage i seng-vanen… Og alle tre gange er jeg gået ud af værelset med en grum fornemmelse af, at jeg er i gang med at pålægge Irma en meget irriterende uvane. Jamen så hold dog op med at række hånden ned til barnet, tænker du! Men den lille hånd kalder jo simpelthen på mig lige der i nattens mulm og mørke, forstå det hvem der kan… Og den holder sgu godt fast selv i næsten sovende tilstand. Så står jeg der, midt om natten i ubekvem stilling bøjet over tremmesengen, med en røv der er ved at fryse til is… Den uvane begraves lige nu og her! Simpelthen!

Og jeg har været til forældemøde her til aften, mit første! Sammen med alle de andre mødre… (ja, sådan går det jo når mødet planlægges på en aften hvor landsholdet skal spille en afgørende kamp…) Det var meget hyggeligt og informativt. Og jeg tror ikke der findes forældre der ikke altid er klar til at høre på rosende ord om deres afkom… Jeg er meget glad for vores vuggestue, også selvom vi haft vores småkonflikter – det er fedt at Irma glæder sig til at komme afsted om morgenen, og at jeg praktisk talt altid henter en glad pige om eftermiddagen 🙂

Mandag, mandag, mandag…

Mandag har aldrig rigtig været nogen favoritdag – hverken hos mig eller ret mange andre. Arbejsdagen bliver som regel lidt kaotisk, pga uplanlagte opgaver, brandslukning, hastemails og ting der er blevet glemt over weekenden. Det blæser som regel også lidt mere om mandagen end de andre dage – og i dag mødtes druknede mus på cykelstier over hele byen…

Irma er også ret mandagsagtig: der er lidt mere modstand, lidt mere ulvetime, lidt mere kamp. Og jeg glemmer det uge efter uge… Efter en weekend med primært mor og far som legekammerater, så er der lidt mere fart over feltet i vuggestuen! Så mandag er hun bare træt og touchy.

Irma og jeg skulle lige forbi cykelhandleren på vej hjem, og Irma ville gerne lege i alle vandpytter som vi mødte. En halv kilometer før hjem ville hun gerne bæres og jeg tilbød mine skuldre. Op kom hun. Jeg havde også lige en cykelanhænger der skulle skubbes, så en hånd på styret + en hånd på Irma. Men nej, jeg måtte ikke holde på datteren. Helt hys! Så kom hun ned igen – under store protester – og jeg prøvede at forklare, at hun ikke fik lov at sidde på mine skuldre uden min støtte. Op igen. Og samme scenarie udspillede sig… 3 gange op og ned blev det til, inden jeg satte hende i cykelvognen, gav hende selen på og marcherede hjem med en datter der skreg og sparkede hele vejen… Behøver jeg fortælle at jeg ikke havde øjenkontakt med nogen på den strækning?…

Her til aften har hun kastet med sin mad mens hun kiggede mig i øjnene, sparket omkring sig under skiftning, og modsat sig godt og vel alle beskeder hun har fået! Og været over en time om at falde i søvn! Jeg glæder mig til tirsdag …

Her er din fremtidige mobber..

Vi søgte som sagt husly i nat, og selvom Irma af uvisse årsager var vågen en hel time i nat (…) var det stadig det hele værd! Vi hyggede med mormor og morfar hele formiddagen, og da Irma fortalte at hun var klar til at sove (blev en anelse overrasket her!!), så pakkede vi klapvognen og begav os på vej. Men søvn blev det ikke til. Hun sad godt nok og gned øjne i bussen, men da vi kom over i metroen var der ikke skyggen af klatøjethed. Da vi mødtes med min veninde og hendes søn, var jeg stadig fast besluttet på at barnet skulle sove, og travede rundt på Frederiksberg med en utilfreds pige. Omsider gik det op for mig, at det nok havde været en lidt lille frokost hun havde indtaget, og at hun jo, for pokker da også, var sulten! Altså!! Nogle gange er det de mest basale regler, jeg glemmer…

2 theboller røg indenbords (og inden I siger noget, så havde hun altså både fået æble, agurk og rugbrød tidligere på dagen – så ingen klid-kommentarer, tak…) og nu var hun klar til leg. Halvanden times legepladsleg indtil vores fingre var så gennemkolde, at gyngning ikke længere ville være forsvarligt.

Og det var her på legepladsen jeg observerede to piger, der gav mig myrekryb (kan børn virkelig det spørger du måske, og ja sgu, nogle kan!!). De havde ens dynejakker på, så jeg troede først de var søstre. Men de havde tilsyneladende hver deres mor med – som så også var ret ens… – så de kunne max være kusiner. Pigerne løb ind på legepladsen og så da egentlig meget tilforladelige ud. De har været omkring 4 og 5 år gamle. Men da de så Irma – og ja, jeg har fået købt en hue til hende, der er en tand for lille og derfor glider op på hovedet og får hende til at ligne verdens mindste (og mest lyserøde) fisker – stillede de sig og pegede og fniste. PEGEDE OG FNISTE!! Børn skal sgu da være ligeglade med hvordan man ser ud. Ja, måske overreagerer jeg, men det virkede bare så skolegårds-agtigt, at jeg fik det helt skidt. Irma lagde selvfølgelig ikke mærke til noget, hun synes bare alle store piger er død-interessante. Hysterisk mor, ja måske, men alarmklokkerne ringede til trods. Begyndte på hjemturen at tænke på hvad vi kan gøre for at forberede Irma på den slags, ikke ligefrem en nem opgave som forældre!

Og nu, ikke mere mobbetænkning, frem med lørdagshatten (for sådan en har vi vel alle, ik?)!

Babysitter?

Vi er lige begyndt at tale om, at få Irma passet af andre end bedsteforældre. Ikke fordi vi er utilfredse med pasningen, tværtimod!! Og egentlig heller ikke fordi vi sådan set skal noget… Bare sådan hypotetisk, i tilfælde af at bedsteforældrene rent faktisk ikke står til vores rådighed (utænkeligt javist, meeeeen…) 😉
Men hvor gammel skal Irma være før vi tør bevæge os ud i en babysitter, som ikke reagerer på Ir as fællesbetegnelse for alle bedsterne: Mormor? Og skal man søge efter sådan en i en babysitter-database et sted? Synes alligevel ikke jeg har lyst til at reagere på en fedtet seddel, der hænger i den lokale Brugs på Amager… Men måske det bare er mig der er sart?..

Og apropos bedsterne, så har vi slået lejr her på Vestegnen for en enkelt nat. Vi kom hjem til et opslag i opgangen hvor underboen fortalte at de ville holde fest… Og eftersom Irma har soveværelse lige over festens epicenter OG eftersom manden skal på arbejde i morgen og derfor gerne vil sove i nat, så er vi draget herud. Jeg er jo indrettet sådan, at jeg kan sove hvor og hvornår som helst, men for fredens og familiens skyld pakkede jeg taske og gjorde klar til afgang. Mine forældre er slet ikke hjemme, men er ude at spise med gode venner, så vi hygger med tv på værelset og rolige omgivelser. Glæder mig til at det bliver vores tur til at være husejere.

Mangler ord..

Hvad kalder man de kvinder, som man snakker djævelsk godt med hver gang man ses, svinger med på et dansegulv, griner med af de samme ting, er på kram med, har gode diskussioner med, og som man bliver tryg når man genkender i en forsamling? Ja, normalt ville jeg kalde denne person en god veninde, men i dette tilfælde (og ja, jeg har én særligt i tankerne, men jeg har faktisk flere som jeg kan nævne dette om), har jeg aldrig besøgt hende derhjemme, jeg kender ikke hendes familie og ved ikke hvordan hun ser ud uden makeup. Lige det der med makeuppen er dog ikke en nødvendig faktor jeg noterer ned før jeg kan kalde nogen en veninde, det er bare ofte sådan virkeligheden er…

Men hvad kaldes sådan en person? For jeg tror ikke hun tænker på mig som en veninde (og det plejer faktisk også at være et ret væsentligt parameter…), og jeg ved heller ikke om vi bliver tætte på den måde – nogensinde. Men samtidig synes jeg jo også hun er mere end en bekendt. Bl.a. fordi hun trods alt har set mig tude mere end én gang (her er igen en faktor, som temmelig mange kan sætte kryds ved…hrm hrm, tudemarie…). Så jeg mangler et ord, og jeg vil allerede nu gerne afvise alle former for Paris Hilton BFF-agtige ting!! For jeg er dog trods alt 32 og bor på Amager – AKA: temmelig nede på jorden!

Mens I alle sammen grubler over det (sæt igang!!), så kan jeg fortælle, at jeg i denne weekend har mødt helt vildt mange fede mennesker! Både en masse af dem, som jeg uden problemer kan omtale som virkelig gode venner, dem som jeg altid bliver glad for at (gen)se, og heldigvis også en masse spændende folk, som jeg aldrig har mødt før. Jeg har været på Fagligt Landsmøde med min fagforening, en event der bliver holdt hvert andet år (jeg skrev faktisk også om det sidst…), og som i år havde temaet: Digitalt Indfødt. Der har været oplæg lige efter mit hoved, om online identitet, identitetsøkonomi, gadgets, antropologiske vinkler på emnet, om indie-spil og meget mere. Hovedet er propfyldt med inspiration, og tanker om alle de samtaler jeg har været med i henover weekenden.

Nu skal resten af søndagen nydes – mens jeg venter på at I knækker ordgåden for mig, tak – og jeg laver armbånd med Irma, mens manden gør klar til hjemmelavet pizza. Familieliv er skam slet ikke så tosset 🙂