Babysitter?

Vi er lige begyndt at tale om, at få Irma passet af andre end bedsteforældre. Ikke fordi vi er utilfredse med pasningen, tværtimod!! Og egentlig heller ikke fordi vi sådan set skal noget… Bare sådan hypotetisk, i tilfælde af at bedsteforældrene rent faktisk ikke står til vores rådighed (utænkeligt javist, meeeeen…) 😉
Men hvor gammel skal Irma være før vi tør bevæge os ud i en babysitter, som ikke reagerer på Ir as fællesbetegnelse for alle bedsterne: Mormor? Og skal man søge efter sådan en i en babysitter-database et sted? Synes alligevel ikke jeg har lyst til at reagere på en fedtet seddel, der hænger i den lokale Brugs på Amager… Men måske det bare er mig der er sart?..

Og apropos bedsterne, så har vi slået lejr her på Vestegnen for en enkelt nat. Vi kom hjem til et opslag i opgangen hvor underboen fortalte at de ville holde fest… Og eftersom Irma har soveværelse lige over festens epicenter OG eftersom manden skal på arbejde i morgen og derfor gerne vil sove i nat, så er vi draget herud. Jeg er jo indrettet sådan, at jeg kan sove hvor og hvornår som helst, men for fredens og familiens skyld pakkede jeg taske og gjorde klar til afgang. Mine forældre er slet ikke hjemme, men er ude at spise med gode venner, så vi hygger med tv på værelset og rolige omgivelser. Glæder mig til at det bliver vores tur til at være husejere.

Reklamer

10 thoughts on “Babysitter?

  1. Vi har endnu ikke brugt andre end familien som babysittere men har da tlf nr på en ung gut fra vuggestuen, som havde været pæd.medhjælper dernede. Måske der er en I kan spørge i institutionen?
    Årh nyd husejerstilen, bare det var mig/os, der kunne flygte fra larmende naboer! Men ofte er det kun mig, der ikke kan sove. Drengene sover fra det hele 🙂

    • Det ville jo være rart med et velkendt ansigt, det skal overvejes!
      Åh, der er altid én i en familie, der lider under den slags – håber også I bliver nabo-løse på et tidspunkt (på den gode måde altså!) 🙂

  2. Vi fandt en på nettet – vores primære kriterie var at hun skulle være over 20! Sidenhen prøvede vi forskellige naboer med større eller mindre held, men altid nogle som vi anså som værende voksne mennesker!

    • Det med naboer er lidt en risky løsning synes jeg. For tænk nu hvis de er helt forfærdelige babysittere, så skal man leve med at se dem flere gange om ugen… uha!

  3. Jo yngre barn, jo ældre babysitter. Nu hvor mine piger er 3 og 8 har vi en pige på 14 til at hente dem ind i mellem og være hjemme hos dem til vi kommer, de dage vi begge har meget sent fri. Vi fandt hende fordi hun er storesøster til en af den 8 åriges veninder. Hun har en enkelt gang passet dem en aften og puttet dem og det gik så fint. Hun er meget moden og rolig. Men ellers synes jeg den der med at spørge en yndlings pædagogmedhjælper – hvis I har sådan en – er en god ide. Min søster arbejdede som pæd.medhj. engang og tjente tit ekstra ved at passe de børn hun jo kendte rigtig godt i forvejen.

  4. Herhjemme har vi også fået en babysitter der ikke er familie, til at passe de to børn på hhv 3,5 år og 15 mdr. Hun er 23 år og lærerstuderende. Hun er selvfølgelig lidt dyrere end en 15-årig, til gengæld har jeg fuld tiltro til, at hun kan klare en krisesituation! Hun fortæller, at flere af hendes medstuderende også arbejder som babysittere, så det er også en mulighed, at søge efter sådan en 🙂

    • Det lyder virkelig godt med en studerende, Mette. Godt tænkt!! Lavede I et opslag på et nærliggende seminarium??

      • Nej, hun er min chefs datter, så der var jo en slags “godkendelse” der, men jeg havde aldrig mødt hende før og havde ingen relation til hende. Så hun kom hjem til os en dag, hvor vi kunne se hende an, inden hun passede ungerne første gang. Jeg tænker dog, at et opslag på det lokale pædagog/læreruddannelse kunne give en passende sitter? Det er dog selvfølgelig altid nemmere hvis man kender nogen der kender nogen! Så måske gennem Facebook?

        • Facebook er da i den grad oplagt! Ved ikke hvorfor jeg ikke lige har tænkt på det. Det skal komme an på en prøve i nær fremtid 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s