Her er din fremtidige mobber..

Vi søgte som sagt husly i nat, og selvom Irma af uvisse årsager var vågen en hel time i nat (…) var det stadig det hele værd! Vi hyggede med mormor og morfar hele formiddagen, og da Irma fortalte at hun var klar til at sove (blev en anelse overrasket her!!), så pakkede vi klapvognen og begav os på vej. Men søvn blev det ikke til. Hun sad godt nok og gned øjne i bussen, men da vi kom over i metroen var der ikke skyggen af klatøjethed. Da vi mødtes med min veninde og hendes søn, var jeg stadig fast besluttet på at barnet skulle sove, og travede rundt på Frederiksberg med en utilfreds pige. Omsider gik det op for mig, at det nok havde været en lidt lille frokost hun havde indtaget, og at hun jo, for pokker da også, var sulten! Altså!! Nogle gange er det de mest basale regler, jeg glemmer…

2 theboller røg indenbords (og inden I siger noget, så havde hun altså både fået æble, agurk og rugbrød tidligere på dagen – så ingen klid-kommentarer, tak…) og nu var hun klar til leg. Halvanden times legepladsleg indtil vores fingre var så gennemkolde, at gyngning ikke længere ville være forsvarligt.

Og det var her på legepladsen jeg observerede to piger, der gav mig myrekryb (kan børn virkelig det spørger du måske, og ja sgu, nogle kan!!). De havde ens dynejakker på, så jeg troede først de var søstre. Men de havde tilsyneladende hver deres mor med – som så også var ret ens… – så de kunne max være kusiner. Pigerne løb ind på legepladsen og så da egentlig meget tilforladelige ud. De har været omkring 4 og 5 år gamle. Men da de så Irma – og ja, jeg har fået købt en hue til hende, der er en tand for lille og derfor glider op på hovedet og får hende til at ligne verdens mindste (og mest lyserøde) fisker – stillede de sig og pegede og fniste. PEGEDE OG FNISTE!! Børn skal sgu da være ligeglade med hvordan man ser ud. Ja, måske overreagerer jeg, men det virkede bare så skolegårds-agtigt, at jeg fik det helt skidt. Irma lagde selvfølgelig ikke mærke til noget, hun synes bare alle store piger er død-interessante. Hysterisk mor, ja måske, men alarmklokkerne ringede til trods. Begyndte på hjemturen at tænke på hvad vi kan gøre for at forberede Irma på den slags, ikke ligefrem en nem opgave som forældre!

Og nu, ikke mere mobbetænkning, frem med lørdagshatten (for sådan en har vi vel alle, ik?)!

Reklamer

One thought on “Her er din fremtidige mobber..

  1. uhh det giver mig helt kold indeni. I Sophias børnehave kører de et anti mobbe program, hvor de lærer passive børn, ikke at være passive, men sige stop til dem der mobber. Det virker ret godt, faktisk så godt at når jeg skælder ud eller beder hende om at gøre noget, kan hun finde på at sige Stop Mor!

    http://www.friformobberi.dk/foraeldre/forside

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s