Host, host…

I går aftes besluttede jeg at lægge mig ind til Irma og sove. Ikke noget med at blive vækket ved 1-tiden og finde madras frem, hente ekstradyne og evt. glemme min hovedpude… Irma hostede som en garvet værtshusholder fra NordVest, og for at jeg ikke skulle ligge vågen og koncentrere mig om det, lagde jeg mig ind på en madras fra start af. Jeg synes selv det var en ret smart ide, bortset fra at barnet selvfølgelig vågnede og ville ligge i arm – hele natten… Og det første hun gjorde, den lille charmer, var at hoste mig lige ind i ansigtet fra omkring 2 centimeters afstand…

Jeg har været vågen et par gange i nat, og hentet Irma tilbage på madrassen fordi hun har møffet sig ud på gulvet, eller fjernet hendes fødder fra mit ansigt – og alene af den grund, tror jeg roligt vi kan vente lidt med at anskaffe en anden seng end tremmesengen. Så længe hun kan være i den, ved vi da i det mindste hvor hun er… Men jeg kan godt mærke på ryggen i dag, at jeg har sovet på en skummadras, kunne praktisk talt lige så godt have sovet på gulvet! Nå, nå, men kan jo lige så godt erkende at det hverken er første eller sidste gang…

(Spørgsmålet er så egentlig om hun ikke også sover bedre i sin egen seng uden sin mors indblanding?…)

I dag hentede jeg den gladeste lille pige i byen, og vi har leget, sunget sange og læst et halvt ton bøger. Ved bare det bliver en god eftermiddag og aften når Irma synger hele vejen hjem fra vuggestuen 🙂 Manden er lige kommet hjem og har rullet den pizzadej ud, som jeg måtte give op over for. Så om lidt er der friskbagt pizza og Price. Trods tvivlsom nat er jeg helt igennem tilfreds med den her hverdagstirsdag!

Reklamer

På tur!!!

Det er det nye hit – at skulle på tur! Irma er vist ikke så optaget af hvad destinationen er, men konceptet er fedt! Vuggestuen har fast tur-dag om onsdagen, og nogle gange tager de med metro eller bus et sted hen, andre gange går turen til en nærliggende legeplads. Begge dele er supergodt i følge Irma. Og her til formiddag tog vi så på tur, Irma og jeg. Helt ned i Amagercentret… se, DET er et eventyr!! Destinationen var BR og Føtex (tjuhej…), men heldigvis er vi jo dem, der køber dagligvarer på nettet og derfor ikke handler med barnet i hverdagene – og derfor har et barn, der er ellevild med at sidde i en indkøbsvogn! Så er det altså nemt at skaffe barnet en event en stormfuld november-søndag!

I BR er det til gengæld ikke let at styre sådan en lille fis. Hun nåede at rage alle batterierne ned fra en reol ved disken (hvad sker der så også for at hænge batterier i børnehøjde???) Og vikingehjelmen var for fantastisk til at lade ligge på hylden 🙂 Der var også et helt bord med bjæffende hunde ved indgangen, som tog ret lang tid at komme forbi… 

Udover eventyret med moren (…) havde Irma måske nok landets gaverigeste 1. advent! Om morgenen åbnede hun pakken fra nissen (det er forbudt at sætte ord på nissens ægte identitet, da nissen har været en meget vigtig brik i mine niecers jule-opvækst altid, og stadig er det!!). Pakken bød på hjemmestrik og totale yndlings-grissinier fra Italien 🙂 Lidt senere kom Farmor og Bedstefar. Her blev hun også beriget med meget fin hjemmestrik! Plus to store sække fra mandens søster.. Én stor pose med tøj, en anden stor pose med legetøj! Musikspillende aggregater, kasseapparat, puslespils-klodser, garage med biler og lidt mere til… Gode, GODE arvesager fra fætter og kusine! Så hvis ikke vi havde en grund til at ville flytte før, så har vi det nu: Pladsmangel!!! 😉

Børnefri

I går havde vi julefest på arbejde. Jeg har været en del af festudvalget så i går knoklede vi på det meste af dagen med at pynte, dække bord, købe ind og alt mulig meget mere! Og der er en ting jeg er begyndt at gøre efter jeg er blevet mor og ikke går specielt meget ud (sagt uden ret meget ynk i stemmen…). Jeg betragter ikke længere overdressed som en mulighed! Så nu går jeg all in på kjole, stiletter, makeup og hår! Sådan! Ikke noget med at ankomme i jeans og en pæn top, niks! For jeg ved jo faktisk ikke hvornår min næste kjole-event kommer, der kan jo være længe til!

Så forleden aften prøvede jeg ALT! i klædeskabet der på nogen måde mindede om festligt. Hvorefter jeg marcherede ind foran manden og viste hvert eneste outfit frem til vurdering… Jeg kunne aldrig drømme om at slæbe ham med på shoppetur, men her skal han altså præstere minimum af engagement…

Jeg endte med at leve op til min egen julefest-dresscode: farverig, nedringet og festlig… 🙂

Og det var en sjov fest, hvor der blev danset og spist – jeg fik mikset nogle drinks og hældt en white russian ned over kjolen! Og endte med at cykle hjem… Måske ikke det skarpeste move, men hjem kom jeg, helt uden at falde!

Irma præsterede at sove til klokken 9!!! med sin fars kyndige hjælp, og hun kunne da ikke have valgt en bedre morgen til at gøre det for første gang! Nu er jeg på vej hjem efter at have hjulpet mine forældre til et åbent hus arrangement, og glæder mig bare til at kramme familien. Og så er der noget med noget julestart i morgen, glæder mig!! 🙂

November…

Måske er det årstiden, men jeg fik sådan lyst til at ruske op i mig selv i dag. Farvemæssigt! Jeg har været til temadag i DRbyen i dag, og på vej derud, mens den blå koncertbygning dukkede op i tågen, var jeg ved at sprænge i luften af grå nuancer! Både i vejret og på de folk jeg så på gaden. Synes selv jeg havde valgt en fin rød nederdel, men da jeg kiggede mig i spejlet i dag, så det hele bare gråt ud. Sådan er det bare nogle gange. Men uden at forklare mere, er håret nu blevet farvet. Jeg havde ellers store planer om at lægge den røde farve på hylden, tage en periode med det naturlige look mens farven langsomt sev ud, og så gå amok i blondinefarver til foråret. Langsigtet plan, som på ingen måde kunne overholdes. For det med naturligheden, det holder sgu ikke! I mit tilfælde er det simpelthen bare for kedeligt.  Mit hår er ikke bare kommunefarvet, nej, det er faktisk ovre mod den grå leverpostej. Altså uden at være gråt, for det er trods alt mere kantet end det her blege kedsomhed. November kræver sine farver, siger det bare!! Så må blondinen komme på banen en anden sæson…

Jeg har været til samtale i vuggestuen i dag. Vores første forældresamtaler. Og jeg havde selvfølgelig misset en temmelig essentiel pointe: At man skulle komme uden børn… Men når jeg først er dukket op på stuen og sagt hej til Irma, så er det en ren og skær umulighed at gå fra hende igen. Tror faktisk man skal lede længe efter et mere ulykkeligt barn! Og det var først da jeg var ankommet på stuen at den børneløse pointe ramte mig… Manden er på kursus udenbys, så jeg repræsenterede forældredelen solo, og Irma opførte sig faktisk ret pænt af en pige i ulvetimeperioden. Og findes der så noget bedre end at høre hvad andre kan fortælle om dit barn i hele 30 minutter? Nej, det tror jeg faktisk ikke 🙂 Hun er god til at lege med de andre, spiser godt, er altid klar på at tage på legeplads og få overtøj på. Hun er altid meget begejstret for at have kjoler på og viser dem frem til ALLE på stuen. Og så er hun begyndt at hjælpe til at med at tage tøj af og på. Hun er helt med rent sprogmæssigt, og kan sammensætte små sætninger så vi forstår hende. Der var lige en lille fortælling om stædighed og temperament, men den tager vi en anden dag…

Stille mor…

Så har jeg mistet stemmen! Lyder mest af alt som en, der lige er landet fra en regnfuld Roskilde – men eftersom de sidste par dage primært er gået med sofa-hangaround, er det ikke ligefrem the case. I går blev jeg sendt hjem fra arbejde af en kollega. Manden havde kommenteret på min charmerende koksgrå teint fra morgenstunden, men jeg verfede ham af og mente bestemt, at jeg ville få røde kinder af de 10 kilometers cykeltur, der lå forude. God plan, Marie! Jeg nåede at sidde på min pind i omkring en time inden jeg vitterligt sad og hang på stolen og pænt måtte lægge stiletterne tilbage i tasken, og traske hjemad.

Da manden skrev at han nok skulle hente Irma, blev jeg pænt liggende krøllet sammen på sofaen i fosterstilling – lige indtil de ringede fra vuggestuen… Klokken var kvart over fire, og jeg ventede familien hjemme hvert øjeblik. Jeg tager telefonen og hører en meget nervøs pædagog-stemme i den anden ende, der gerne vil vide om Irma er blevet hentet “Ja, for pludselig var hun væk”. Øøøøøøhhh HVAAD!!! Jeg ringer straks til manden, glemmer alt om sygdom og ringer igen og igen og igen uden at den bliver taget… Jeg når at begynde på den helt store tude-krampe-bekymrings-hulk, da mand og barn træder ind i lejligheden. Irma bliver helt stille, mens jeg knuger hende ind til mig!! FÅÅÅÅCK da også. Manden skynder sig at ringe til vuggestuen og undskylder at han er gået for hurtigt. Han mente jo nok at han havde sagt farvel, men åbenbart ikke til de vagthavende. Puha!

Det var så ikke lige den energi-udladning jeg havde brug for i min dårligdom, og et par timer senere crasher jeg på køkkengulvet fordi jeg er tæt på at besvime. Manden sidder hos et barn, der nægter at sove, så jeg kravler (oh yes!) ind i seng og ligger der indtil det hele holde op med at summe. En fuldendt aften må man sige. Så i dag har jeg måske ikke længere en stemme, men havde til gengæld et glad barn, der gerne ville puttes (og som jeg vidste hvor var!!)

Så kan jeg godt gå trygt i seng… i morgen venter min syltedebut – er selv fælt spændt på outputtet!

 

På tur

I dag har Irma været i Zoo for første gang – og det var ikke sammen med mig… De har været på tur i vuggestuen og har haft en suveræn tur med ellevilde børn!! Tre pædagoger og 12 børn (måske flere, måske færre…). Men jeg er dels imponeret, dels en smule ærgerlig over at det ikke var mig, der viste hende Zoo for første gang…(okay, jeg kommer over det lige om lidt!!) Tilbage til der hvor jeg er imponeret, for jeg må indrømme at jeg slet SLET IKKE kan forestille mig hvordan man pakker 12 børn i flyverdragter, sørger for madpakker, bleer, skiftetøj og drikkevarer. Holder øje med vanter, huer. Tørrer næse og hygger om dem, som er lidt trodsige. Jeg finder nogle gange mig selv på legepladsen med Irma og opdager at hun a) har det største 11-tal under næsen og jeg ingenting har udover et indtørret blad at tørre det væk med, b) har legepladsens koldeste fingre og vi må gå tidligt op i lejligheden fordi hun ikke længere kan holde på gyngen, eller c) må undvære den essentielle redningsplanke (sut, figenstang, vand, rugbrødsmad etc.) fordi jeg har glemt tasken på køkkenbordet… Jeg sætter lige lidt mere pris på pædagogerne i Irmas vuggestue når de præsterer sådan en udflugt, og kommer hjem med ene og alene glade børn!

Men det kommer til gengæld ikke længere bag på mig at Else i dag kunne meddele mig, at Irma ikke har sovet. For selvom man burde tro at frisk luft og nye omgivelser ville trætte hende, så har det næsten den stik modsatte effekt. Det var præcis det samme efter rytmik i lørdags! Så da jeg kom i dag dansede hun omkring på stuen, guffede gulerodshapsere og var i strålende humør. Da vi landede her, var det eneste hun kunne præstere at kravle op på skødet af mig, se lidt Ramasjang og blive lagt i seng. Det eneste jeg kunne lokke ud af hende, da jeg spurgte hende om det havde været en god tur i Zoo, var et tigerbrøl… Satser på at lokke mere ud af hende i morgen tidlig 🙂

Og så tilbage til den skuffede mor-del… Jeg kom til at tænke på denne her trailer, som jeg så forleden – lige præcis det klip der kommer 1.20 inde:

Rytmik-lørdag

Irma og jeg har været til rytmik på Blågårdens Bibliotek her til formiddag – sammen med min veninde og hendes søn – og en masse andre forældre og børn. Vi har ikke været til rytmik siden Irma var helt lille, og dengang blev jeg aldrig den store fan. Har det ikke så godt med kvinder, der snakker med børn på pusse-nusse-måden – hele tiden!! Men rytmik-Grete som vi mødte i dag, er en dame af en anden kaliber. Der er ikke meget pussenusse over hende, befriende nok. Hun er til stede på børnenes primisser og kan også lige komme med et par opdragende ord til forældrene, mens hun danser og synger. Og hvis man som mor og far synes det er pinligt at synge med tungen ude af munden, rende omkring med et tørklæde over hovedet eller “spise den lille rullepølse” aka barnet, der triller hen ad gulvet, så skal man nok ikke komme… Har i dag gjort alle tre ting + mere! Har tidligere heller ikke været så pjattet med at synge foran andre mennesker, men nu: Try and stop me!!..

(Og nu har jeg nogle fæle gamle veninder, der læser med, og kan mindes en gang vi i 8. klasse (tror jeg), deltog i en konkurrence på lokalradioen, hvor man skulle indspille en sang og få det til at lyde mest ligesom Cut’n’moves Baby give it up. Vi var fire piger der trak lod, og jeg vandt/tabte (kan faktisk ikke huske hvilken) og skulle derfor synge for… Vi har stadig kasettebåndet fra dengang, og det er IKKE kønt! Men det betyder jo altså, at det kun gælder i årene 1993-2009 det med, at jeg ikke var så glad for at synge offentligt…)

Nå, men jeg har allerede sikret mig, at vores kalender er fri næste gang Rytmik-Grete besøger biblioteket, og overvejer tilmed kraftigt at købe hendes cd… Irma hyggede sig gevaldigt og dansede omkring med tørklæder og bolde – havde helt røde kinder da vi nærmede os slutningen. Nogle der skal med? Det bliver en fest 🙂

Og så, bare for at give andre en chance for at synge med (og mindes de glade 90’er dage…)

Om smag

Sidder her og har set landskamp sammen med manden. Eller, jeg har surfet, læst blogs, været på facebook imens, men bortset fra det, er jeg bare totalt in the moment… Nå, men da de lige efter kampen interviewer Bendtner, kan jeg da godt se, at han er meget pæn at kigge på. Men umiddelbart var min tanke, at han da nok skal blive en pæn mand, om sådan 10 års tid, når han engang er blevet voksen… Velkommen til voksenlivet siger jeg bare! Lige om lidt synes jeg også at bryster er pænest når de ikke sidder alt for højt, at rynker virkelig ER karaktergivende og at de der underholdningsprogrammer på Charlie, bare er vildt interessante… Det er lige om hjørnet…

God fredag aften, jeg leder videre efter støttestrømper på tilbud…

Hverdagsunderskud

Irma vågnede før 5 i morges – eller nat, rettere sagt!! – og lå og boksede rundt i vores seng indtil mit vækkeur ringede og jeg tvang mig selv under bruseren… Og på trods af den MEGET tidlige opvågnen, havde hun stadig ikke lyst til at sove til middag i vuggestuen. Hende og Emily lå og fjollede på madrassen i stedet for at sove… Og selvom jeg selvfølgelig godt kan se, at man ikke kan tvinge et barn til at sove, så bliver jeg alligevel lidt frustreret. Uden rigtig at have et sted at rette frustrationen hen. For jeg henter for tiden et barn, der både er sur, træt og pirrelig. Hun vil ikke gynge i gården, som vi ellers altid gør når vi lander hjemme. Hun vil op og stene foran fjernsynet eller Youtube. Og nu skal jeg selvfølgelig også træde i karakter, tage kampen og nægte hende adgang til alt det her, men når jeg også har været vågen siden før 5, er kampgejsten bare ikke så stor… Så vil jeg hellere sidde og kramme i sofaen end have en datter, der ikke vil lege, ikke vil tegne, ikke vil i bad, ikke vil… NÅ!

Men nu sidder jeg her foran computeren med min the (og ja, jeg har været her før…), og Irma snorkbobler og blev lagt 18.30. HALV SYV!? Det var efter at jeg havde prøvet at trække tiden ud med at læse 6 bøger for hende… Og ja, voksentiden er skøn og alt det her, men jeg må indrømme at jeg savner at lege med min datter!

Hej, jeg hedder Marie…

Nogle gange kommer jeg til at tænke på, at jeg også er andet end mor, heldigvis! Altså, at jeg også kan fortsætte ovenstående Hej med et “jeg arbejder med…” eller “jeg interesserer mig for…” eller bare “skal vi snave?” (det sidste siger jeg dog kun til manden…). Men det er nu meget rart at have flere etiketter, også selvom jeg i de sidste to år har fået grundlæggende andre prioriteringer, og er blevet mere logistisk tænkende end jeg nogensinde havde forestillet mig kunne lade sig gøre…

I de sidste par timer har jeg siddet og tænkt på arbejde – jeg har en temmelig vigtig dag i morgen – og pludselig slår det mig, at Irma ligger og hoster i søvne, og faktisk har gjort det i et stykke tid… Tror simpelthen min hjerne ignorerer det fordi jeg på ingen måde har tid til at blive hjemme i morgen. Manden har en af de gode dage med 10 timer på job, så hans skema duer heller ikke med datter på armen. Så pludselig fik jeg de her flash på nethinden med mig som konsulenten, der prøver at iværksætte en refleksionsøvelse, mens jeg imellem de planlagte sætninger siger ting som: “Irma, hop ned fra den vindueskarm”, “Nej, du kan ikke se Lille Nørd på storskærmen”, “Pas på kaffekopperne, skat”… Krydser alle de fingre jeg har for, at hun IKKE er syg i morgen (og at hosten ikke er relateret til, at Irma har rendt på strømpesokker i vuggestuen hele dagen, fordi jeg har haft hendes sutsko i min taske…)

Bortset fra det, bliver jeg lige nødt til at komme med en indskudt bemærkning. Til min forrige fødselsdag fik jeg et fint armbånd af min søde mand i gave. Og da vi var i Rom i efterårsferien gik to af ledene fra hinanden – kaput. Jeg tog ind i butikken i dag, havde armbåndet med, men ingen kvittering. Og uden at tøve hentede ekspedienten et spritnyt armbånd til mig fra montren. Det skulle jeg sørme ikke gå og vente på ville blive repareret, og det var lige så nemt for dem – sagde hun. Målløs og meget taknemmelig fik jeg rost hende for fantastisk service, og har nu igen et funklende armbånd, som ikke falder af håndledet. Butikken hedder Creol og ligger i Kompagnistræde, og jeg kan da kun anbefale at købe julegaver der!