Hej, jeg hedder Marie…

Nogle gange kommer jeg til at tænke på, at jeg også er andet end mor, heldigvis! Altså, at jeg også kan fortsætte ovenstående Hej med et “jeg arbejder med…” eller “jeg interesserer mig for…” eller bare “skal vi snave?” (det sidste siger jeg dog kun til manden…). Men det er nu meget rart at have flere etiketter, også selvom jeg i de sidste to år har fået grundlæggende andre prioriteringer, og er blevet mere logistisk tænkende end jeg nogensinde havde forestillet mig kunne lade sig gøre…

I de sidste par timer har jeg siddet og tænkt på arbejde – jeg har en temmelig vigtig dag i morgen – og pludselig slår det mig, at Irma ligger og hoster i søvne, og faktisk har gjort det i et stykke tid… Tror simpelthen min hjerne ignorerer det fordi jeg på ingen måde har tid til at blive hjemme i morgen. Manden har en af de gode dage med 10 timer på job, så hans skema duer heller ikke med datter på armen. Så pludselig fik jeg de her flash på nethinden med mig som konsulenten, der prøver at iværksætte en refleksionsøvelse, mens jeg imellem de planlagte sætninger siger ting som: “Irma, hop ned fra den vindueskarm”, “Nej, du kan ikke se Lille Nørd på storskærmen”, “Pas på kaffekopperne, skat”… Krydser alle de fingre jeg har for, at hun IKKE er syg i morgen (og at hosten ikke er relateret til, at Irma har rendt på strømpesokker i vuggestuen hele dagen, fordi jeg har haft hendes sutsko i min taske…)

Bortset fra det, bliver jeg lige nødt til at komme med en indskudt bemærkning. Til min forrige fødselsdag fik jeg et fint armbånd af min søde mand i gave. Og da vi var i Rom i efterårsferien gik to af ledene fra hinanden – kaput. Jeg tog ind i butikken i dag, havde armbåndet med, men ingen kvittering. Og uden at tøve hentede ekspedienten et spritnyt armbånd til mig fra montren. Det skulle jeg sørme ikke gå og vente på ville blive repareret, og det var lige så nemt for dem – sagde hun. Målløs og meget taknemmelig fik jeg rost hende for fantastisk service, og har nu igen et funklende armbånd, som ikke falder af håndledet. Butikken hedder Creol og ligger i Kompagnistræde, og jeg kan da kun anbefale at købe julegaver der!

Reklamer

2 thoughts on “Hej, jeg hedder Marie…

  1. Godmorgen Marie
    Dejlig morgenlæsning, og hvor kan man dog relatere til din situation. Mine børn er i skolealderen, men den dårlige samvittighed overfor enten børn eller job holder vist aldrig op 🙂
    Håber du får en god dag med et rask barn og en arbejdsdag der fungerer.
    Hilsner Birgitte

    • Hej Birgitte, tak! Og jeg er godt i gang med den heftige arbejdsdag. Irma hostede praktisk talt ikke efter midnat, så det valgte vi at tage som et godt tegn. God arbejdsdag til dig også 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s