På tur

I dag har Irma været i Zoo for første gang – og det var ikke sammen med mig… De har været på tur i vuggestuen og har haft en suveræn tur med ellevilde børn!! Tre pædagoger og 12 børn (måske flere, måske færre…). Men jeg er dels imponeret, dels en smule ærgerlig over at det ikke var mig, der viste hende Zoo for første gang…(okay, jeg kommer over det lige om lidt!!) Tilbage til der hvor jeg er imponeret, for jeg må indrømme at jeg slet SLET IKKE kan forestille mig hvordan man pakker 12 børn i flyverdragter, sørger for madpakker, bleer, skiftetøj og drikkevarer. Holder øje med vanter, huer. Tørrer næse og hygger om dem, som er lidt trodsige. Jeg finder nogle gange mig selv på legepladsen med Irma og opdager at hun a) har det største 11-tal under næsen og jeg ingenting har udover et indtørret blad at tørre det væk med, b) har legepladsens koldeste fingre og vi må gå tidligt op i lejligheden fordi hun ikke længere kan holde på gyngen, eller c) må undvære den essentielle redningsplanke (sut, figenstang, vand, rugbrødsmad etc.) fordi jeg har glemt tasken på køkkenbordet… Jeg sætter lige lidt mere pris på pædagogerne i Irmas vuggestue når de præsterer sådan en udflugt, og kommer hjem med ene og alene glade børn!

Men det kommer til gengæld ikke længere bag på mig at Else i dag kunne meddele mig, at Irma ikke har sovet. For selvom man burde tro at frisk luft og nye omgivelser ville trætte hende, så har det næsten den stik modsatte effekt. Det var præcis det samme efter rytmik i lørdags! Så da jeg kom i dag dansede hun omkring på stuen, guffede gulerodshapsere og var i strålende humør. Da vi landede her, var det eneste hun kunne præstere at kravle op på skødet af mig, se lidt Ramasjang og blive lagt i seng. Det eneste jeg kunne lokke ud af hende, da jeg spurgte hende om det havde været en god tur i Zoo, var et tigerbrøl… Satser på at lokke mere ud af hende i morgen tidlig 🙂

Og så tilbage til den skuffede mor-del… Jeg kom til at tænke på denne her trailer, som jeg så forleden – lige præcis det klip der kommer 1.20 inde:

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s