Stille mor…

Så har jeg mistet stemmen! Lyder mest af alt som en, der lige er landet fra en regnfuld Roskilde – men eftersom de sidste par dage primært er gået med sofa-hangaround, er det ikke ligefrem the case. I går blev jeg sendt hjem fra arbejde af en kollega. Manden havde kommenteret på min charmerende koksgrå teint fra morgenstunden, men jeg verfede ham af og mente bestemt, at jeg ville få røde kinder af de 10 kilometers cykeltur, der lå forude. God plan, Marie! Jeg nåede at sidde på min pind i omkring en time inden jeg vitterligt sad og hang på stolen og pænt måtte lægge stiletterne tilbage i tasken, og traske hjemad.

Da manden skrev at han nok skulle hente Irma, blev jeg pænt liggende krøllet sammen på sofaen i fosterstilling – lige indtil de ringede fra vuggestuen… Klokken var kvart over fire, og jeg ventede familien hjemme hvert øjeblik. Jeg tager telefonen og hører en meget nervøs pædagog-stemme i den anden ende, der gerne vil vide om Irma er blevet hentet “Ja, for pludselig var hun væk”. Øøøøøøhhh HVAAD!!! Jeg ringer straks til manden, glemmer alt om sygdom og ringer igen og igen og igen uden at den bliver taget… Jeg når at begynde på den helt store tude-krampe-bekymrings-hulk, da mand og barn træder ind i lejligheden. Irma bliver helt stille, mens jeg knuger hende ind til mig!! FÅÅÅÅCK da også. Manden skynder sig at ringe til vuggestuen og undskylder at han er gået for hurtigt. Han mente jo nok at han havde sagt farvel, men åbenbart ikke til de vagthavende. Puha!

Det var så ikke lige den energi-udladning jeg havde brug for i min dårligdom, og et par timer senere crasher jeg på køkkengulvet fordi jeg er tæt på at besvime. Manden sidder hos et barn, der nægter at sove, så jeg kravler (oh yes!) ind i seng og ligger der indtil det hele holde op med at summe. En fuldendt aften må man sige. Så i dag har jeg måske ikke længere en stemme, men havde til gengæld et glad barn, der gerne ville puttes (og som jeg vidste hvor var!!)

Så kan jeg godt gå trygt i seng… i morgen venter min syltedebut – er selv fælt spændt på outputtet!

 

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s