Nytårsweekend

Der er altså noget magisk ved sommerhuse! Vi har været her i halvanden time og sjældent har sindene været så rolige! Vi har lånt mine forældres bil og allerede da vi havde kørt 4 meter var jeg pissefrustreret! Gps’en ville ikke kendes ved adressen og jeg anede ikke hvilken vej jeg skulle dreje i rundkørslen… God start. Men på motorvejen gik det allerede bedre, sovende barn og trafik der glider gør underværker på mit humør.

Nu er vi landet, taskerne er pakket ud, sengene er redt og nytårsmaden er lagt på køl. Manden har tændt op i brændeovnen (og som han selv sagde: det er jo det en mand skal… Og ja, det er det jo faktisk… ), og her er bare så hyggeligt. Vi har lånt mine forældres venners hus og er meget taknemmelige! Irma har leget nonstop siden vi kom, tror også hun nyder den magiske sommerhuseffekt 🙂

Nu venter vi bare på vennernes ankomst så nytårsweekenden for alvor kan begynde!!

Rigtig godt nytår til alle der læser med! Håber den blir fyldt med god mad, bobler og godt selskab 🙂

Reklamer

Lidt om indlevelse

Forleden morgen så Irma sin første film. En fin Peter Pedal-film der varede en hel time. Da jeg tændte for fjernsynet kl 8 og til min fryd opdagede at det var Peter Pedal, anede jeg ikke at det var hele 60 minutter der var tale om. Irma er helt syg med Peter – vi har bogstaveligt talt været nødt til at fjerne den store Peter-bog fra bogreolen, fordi vi simpelthen ikke længere kan holde ud at læse om den fjollede abe… igen og igen og igen… Pigen er en lille junkie, når det kommer til den bog! Men tegnefilm går an, især når det er en historie jeg ikke har set eller læst før. Midtvejs i filmen mister hun lidt koncentrationen, men så sker der et eller andet (noget med en elefant og en godsvogn, vi snakker højspænding her!!!), og så råber Irma “UH NEJ!” Så er jeg ikke i tvivl om at hun stadig er helt med. Og selvom hun på ingen måde sad stille i den time, så holdt hun ud til den bitre (men lykkelige) ende. Undervejs måtte hun både stå og hoppe (og køre lidt på cykel), og råbe af fjernsynet og til mig: “Se, mor”, “er bange” (når det bliver RIGTIG spændende!) eller bare et begejstret “Peeeeter” fra tid til anden.

Efter filmen gennemgik hun lige hele historien for sig selv igen. Stod og fortalte dukkerne om aben, elefanten, toget, uh nej og uh nej… MEGET sødt!

Her til eftermiddag var vi et smut på biblioteket, og her faldt Irmas blik på en Mons-bog vi ikke har læst. Jeg læste den for hende 5 gange, og hver gang blev hun meget oprevet da Mons’ bold blæste væk. Slog ud med armene og konstaterede med drama i blikket at den var helt væk!! Og jeg kan jo ikke sidde her og skrive, at hun måske er en kende langsomtopfattende når hun selv den femte gang bliver oprevet. Nej, jeg kender jo mit barn og ved hvad det rigtig handler om! Det handler jo om indlevelse og fantasi. Hun lever sig så meget ind i historien at den er lige spændende hver gang. Ik? … Elsker bare den måde som børn kaster sig hovedkulds ind i en historie! 🙂

Det bedste og det værste

Det værste ved julen er ikke julestressen og panikken omkring at alle skal have det godt og føle at de får (og giver) verdens bedste julegaver. Det er ikke hele det materielle overflodscirkus som rammer familierne allerede 1. søndag i advent og fortsætter måneden ud. Og det er heller ikke at skulle sidde i familiære rammer, hvor man ser hinanden alt for sjældent, og derfor kun kan sige sætninger som “nå, nu bliver det spændende hvem der får mandlen i år” eller “gad vide om der falder sne denne jul”. Nej, det værste ved julen er efterveerne. Mad-veerne… I dag har min mave ømmet sig hele dagen. Og vi taler ikke kun om mavesækken (med tryk på sæk!), nej det er hele regionen der bare har værket og gjort nas. Udover smerterne er der også en anden og længerevarende sag: Det faktum at jeg konstant er sulten!! Jeg har jo simpelthen vænnet mig til at kaste alskens sager indenbords i snart en hel måned, og derfor skriver jeg nu mens jeg prøver at overhøre mine værkende tarme, der bare vil have mer, mer, mer….

Og så vil jeg slet ikke komme ind på at jeg rent faktisk burde være i isolation eller sidde på en åben hede – af hensyn til mine omgivelser…

Men det bedste ved julen (ja, jeg er vildt inspireret af alle disse opsamlings-års-kavalkade-tv-shows de sender lige nu!) er forfærdeligt klicheagtigt. For det handler naturligvis om barnet. Vi har simpelthen grinet så meget af hende i dag! Hun synger og synger, og det er ét stort medley af blandede børnesange, særligt Bjørnen sover, Se min kjole og Hjulene på bussen. Nogle gange kommer også Jeg har en flyvemaskine og Lillenørds hoppesang… Men i anledningen af sæsonen har vi nu også hørt Nu’ det jul, På loftet sidder nissen og Det er risengrød. Og efter i går bliver det hele blandet med et drys af Hurra, hurra, hurraaaaa… De sidste tre ord går rent igennem, men resten af sangene er primært melodibaseret, så skråler hun bare derudaf på Irma’sk og synger for dukkerne, mens hun læser eller for os. Det er alt for sjovt! Og en absolut julefavorit! 🙂

Jul, tjek. Fødselsdag, tjek.

Og så er det hele faktisk slut. Barnet er netop puttet og vi har gennemgået 2 dage med festligheder. Vi holdt en meget lille jul, bare os tre. Og det var virkelig hyggeligt. Maden blev helt afsindig god, vi er derude hvor vi næsten ikke tror det kan gøres bedre! Lækre brunkartofler, suveræn and, en rødkål jeg bare glæder mig til at spise resterne af, og en helt uovertruffen sovs! Mums. Og ja, jeg ved godt at vi alle sammen har det på den måde, i hver vores hjem – og er det ikke bare forrygende 🙂 Irma var ikke så meget til julemaden, hun ville have rugbrød ville hun – mærkelige barn. Faren viste hende dog, at hun kunne dyppe rugbrødet i brunkartoffel-snasket, og DET var et hit. “Mere bød, mere bød” kom det fra meget tilfreds sukkergnasker.

Jeg rundede aftenen af med at pille julepynten ned, og hænge fødselsdagspynt op, tænkte at det måtte være passende.

I dag skulle løjerne jo sådan set bare fortsætte, flere godter og flere gaver. Men kunne vi få barnet til at åbne pakker? Nej, dælme nej. Vi lokkede, og prøvede at overbevise hende om at dukkerne ville åbne pakkerne, men hun var komplet ligeglad. Mon også det sker næste år? Jeg tvivler… Hun har fået afsindigt gode pakker, som jeg i sidste ende pakkede op… Både bløde og hårde, og både legetøj, kjoler og bøger. Helt perfekt. I går fik hun en dukke af Farmor og Bedstefar, som griner når man krammer hende. Og Irma blev faktisk lidt bange for hende… Men da vi fandt slukknappen, fik hun masser af kys, og skulle da også med i seng. Vi må prøve at tænde hende igen på et tidspunkt 🙂

Eftermiddagen er gået med familieinvasion, og alt hvad der hører til en rigtig fødselsdag: boller med smør og flag, varm kakao med flødeskum, brunsviger med lys i (som faren godt nok måtte puste ud…) og sang naturligvis. Sangen var lidt for overvældende for den lille fis, og da familien brød ud i HURRAAAAA, måtte hun trøstes lidt…

Bollerne rørte hun ikke, og brunneren heller ikke. Kakaoen røg indenbords – og da familien var gået, ville hun gerne have rugbrød igen. Hun er altså ikke helt almindelig min nu 2-årige lille syngefrans.

Tillykke med fødselsdagen, min skat! 🙂

Nu’ det jul, nu’ det jul!…

Jeg er i gang med at præstere min første julemiddag. Og der er faktisk overraskende meget styr på det hele (har STEN-sikkert glemt et eller andet!!). Anden er i ovnen i gang med noget langtidsstegning, rødkålen blev lavet i går, ris á la manden står på køl, fonden til sovsen er lavet – det eneste jeg reelt mangler er også mit største hadejob: At pille kartofler! Og det er bare uundgåeligt når man nu er blevet opdraget til at aspargeskartofler er den ENESTE kartoffel man kan brune ordentligt (var ellers skide tæt på at købe et glas, men kunne næsten mærke min fars utilfredse blik i nakken!!).

Og nu hvor datteren er middagsputtet må jeg vel til det… crap.

Står ellers lige og beundrer vores juletræ… Nu har jeg gen-pyntet det 4 gange. Irma bliver ved med at flytte al pynten så det hele hænger på den samme gren. Så er der ligesom lidt bedre styr på tingene 🙂 Så nu har jeg givet op og accepteret at det ikke kommer til at ligne et billede fra Peters Jul! Pyt med det for pokker. Manden er ude at løbe 15 km for at gøre bedre plads til anden, og jeg står stadig i nattøj. Jeg har altid synes det var lidt sjovt, det her med at tage pænt tøj på når man er derhjemme (bare rolig, jeg skal nok gøre det – ingen and er tjent med at blive indtaget iført morgenhår og joggingbuks!), men synes sgu settingen er lidt kunstig.

Jeg er altid vokset op med at man får gaver om eftermiddagen, så når Irma vågner, står den på juletræsdans, gaveudpakning, konfektspisning og hygge i tusmørket. Og så spiser vi julemaden bagefter. Jeg har altid elsket at fejre jul på den måde, da det (i min optik) er mere børnevenligt og mere mad-venligt. For når man nu har lavet mad i tre dage, så er det da fjollet ikke at have tid til at sætte pris på det, ikke?? Hvad end jeres traditioner er ude i de små hjem, så håber jeg i får en fantastisk dag og aften. Jeg glæder mig personligt til at se hvordan den næsten 2-årige oplever gaveshowet… Rigtig glædelig jul!!

Helt ærligt!!

I dag var Irma og jeg lige ude og ordne de sidste småting, der var blandt andet noget med en and der skulle hentes. Og lige nede på Holmbladsgade mødte jeg en pige, der fik mig til at tvivle på om Amager er det rette sted at lade min datter vokse op… Okay okay, måske er det lige at stramme den lidt, men jeg ville næsten ønske jeg havde taget et billede af hende – bare sådan til skræmmehylden. Et billede som jeg med jævne mellemrum kan vise Irma, og fortælle at hvis hun nogensinde går udenfor i den mundering, så bliver hun sendt direkte til Svalbard (som er det kedeligste sted min hjerne lige nu kan komme i tanke om…).

Og nu til beskrivelsen: Jeg vil skyde hende til at have været 21 år, hun havde kort farvet mørkt hår og en åben sort jakke på. Indenunder jakken havde hun blondestrømpebukser og leopard(agtig)top. Ja, for det var skisme ikke en kjole. Den var så kort, at man kunne se lige op i skrævet på hende, samtidig med at den var så nedringet at INTET var overladt til fantasien. Og ja, jeg ved godt, at jeg lige med ét er forvandlet til min far – kan faktisk huske en meget passende snak med ham for ca. 18 år siden… men der handlede det mere om, hvorvidt jeg måtte ligne en bums eller ej. Han ville i hvert fald ikke følges med mig hvis der var huller i buksen, ret svært i grunge-90’erne!! Hallo, far!

Men nu er jeg jo selv blevet mor (eller “nu er jeg jo selv blevet morfar…”) og lige pludselig er det helt uforståeligt at man kan have lyst til at klæde sig på den måde – og tanker som “nej, nu bliver hun da vist forkølet” kom faktisk også snigende…Så kan jeg ikke længere gemme mig bag en forkærlighed for pladderromantiske teenagedramaer, nu rammer den benhårde Ama’r-virkelighed lige der hvor det smerter mest. I voksenheden. Eller…

(hov, glemte at skrive noget om jul her på lillejuleaften, mon det går?…)

Kugleløst træ!

Vi har shoppet vores første fælles juletræ i dag. Cirka en meters penge højt, og fint og grønt – så længe vi ikke har en hall med 4 meter til loftet, tror jeg bare vi nøjes med denne størrelse. Og Irma synes det er fantastisk! Jeg fandt hurtigt 10 stykker julepynt frem og så var den lille fis i gang med at pynte. Alle ting på samme gren… Så er det klaret 🙂 Nu er hun lige blevet puttet og jeg skal lige om lidt ind og redde de sidste julekugler der hænger på træet. Det tog ikke mere end 2 minutter at smadre to af dem… Og selvom de ganske vist er af plastic og købt i Tiger (jo jo, intet er for fint til min familie…), så er det stadig nogle skarpe små sataner til skår, der kommer ud af de her kugler – ikke just børnevenlige. Så væk med kugler, frem med hjemmeflettede stjerner og hjerter og små filt-træer, så er der vist ingen der kommer til skade.

Jeg er en novice ud i juletræer, og vi har derfor heller ingen stjerne at komme på. Jeg tænker at træet nok også bliver fint med nissehue på 🙂

Nu er jeg i øvrigt officielt gået på juleferie, og det er ikke sådan at kimse af. Irma og jeg skyder ferien rigtig i gang i morgen hvor vi har tøsedag mens faren er på arbejde. Vi skal hente and, lave risengrød og til fødselsdag hos August, der er hele 2 dage ældre end Irma. Og så får vi vist nok et besøg fra mosteren, der kommer og udveksler pakker (altså Irmas moster, ikke min..). Jeg synes bestemt det lyder som en god første feriedag.

Møøøøøøs!

Irma er i en kyssefase. Ja, nu skrev jeg godt nok forleden at hun får timeouts i vuggestuen fordi hun er en lille bandit – men en bandit kan jo altså også godt have sine gyldne øjeblikke 😉 Vi var til noget julehygge hos en af mine gamle veninder for lidt tid siden, og her var der en lille pige med på omkring et halvt år. Nusj, hvor skulle hun kysses! Helt forsigtigt, lige oven på hovedet og rigtig mange gange. “Er hun sød, Irma?” spurgte jeg, hvortil der bare blev nikket og konstateret at hun enten var en baby eller en lille pige. Stolt øjeblik for moren, for pigen havde jo ret! Forleden fik jeg så at vide at den lille pige (7 måneder gammel), der lige er startet på Irmas stue, får samme mængde hyppige kys. Og alt legetøjet skal også kysses: bamser, dukker, små dyr, yndlingsbøgerne og spejlbilledet naturligvis! Og vi er så heldige at kyssene også drysser på forældrene.

Personligt synes jeg det er ret fint at det her begyndende trods og selvstændiggørelse kommer i samme periode som kysseperioden, det gør ligesom det hele lidt mere tåleligt… Eksempelvis skal jeg for tiden mindst påregne en halv time til at hente Irma fra vuggestuen. Hun vil ikke med hjem! Og det er ikke fordi hun kaster sig rundt på gulvet i arrighed (ikke som det første i hvert fald…), hun løber bare væk eller ignorerer mig når jeg kalder. Godt det ikke er særlig provokerende… Og i dag da jeg havde lavet børnefamiliens hofret: spaghetti med kødsovs, ville hun gerne have revet parmesan på – ligesom mig. Men da jeg kom det på, begyndte hun at græde helt ulykkeligt og så meget forurettet på mig. “Ost, mor!!”, men ikke parmesan altså… Nu skal jeg selvfølgelig også være lidt imødekommende. Når Irmas kendskab til ost begrænser sig til ostehaps og rejeost, så er det måske ok at hun bliver en smule sur når moren kommer tør, revet ost på hendes pastaskruer…

Uden for døren!

… eller rettere sagt; en tænkepause på madrassen. Det er nu den situation min lille datter har været i, både i dag og i fredags… De kører en art timeout-politik i Irmas vuggestue, når man har lavet ballade, ikke hører efter, eller hvis man driller de andre. Og i fredags var Irma blevet sat “udenfor” fordi hun ignorerede pædagogerne og kørte sit eget ræs. Tja, det er jo ikke ligefrem et ukendt fænomen, så det var svært at lave en virkelig overrasket grimasse da jeg hentede hende i fredags. I dag har hun så fået lov til at tænke sig om på madrassen fordi hun legede med vandet i sit vandglas, ved frokostbordet… Hun havde åbenbart præsteret at lave en fontæne af vand henover spisebordet – men det var tilsyneladende ikke imponerede voksne, der havde kigget på hende bagefter. Til stor undren for den lille dame. Derudover havde hun i sidste uge malet på en hvid væg med rødbede og sprøjtet med vand i skifterummet. Og blevet ved med at synge når de allesammen skulle sove (det sidste her får man altså ikke timeout for, der er trods alt ingen “udskæld” til for glade børn)

Vi har altså at gøre med et forstyrrende element!!

Selvfølgelig kan jeg godt se, at hun overtræder nogle grænser, men vi er nok ikke helt nået til timeout-fasen herhjemme endnu (hvis vi altså nogensinde kommer der til…), og vi synes begge det lyder lidt voldsomt for en 2-årig. Jeg havde dog selv en lille disput med hende i weekenden, da hun nægtede at spise andet end de kiks Farmor havde tilbudt tidligere på dagen. Moren kommanderede groft brød, men Irma hylede på KIIIIIIISS (aka “kiks”), og smed brødet på gulvet! Så! Der var dømt magtkamp lige der ved køkkenbordet, og tror vist vi endte med at være to tabere. Jeg fik ikke min vilje da Irma stadig nægtede at spise brødet, og Irma fik heller ikke sin vilje, og endte med at måtte sidde halvsulten i sin autostol. Lose/lose.

Det kalder vist snart på en alvorssnak omkring grænser og do’s & dont’s mellem faren og mig – tror det er meget godt at være på samme hold når trodsen for alvor rammer i det lille hjem!

Slut med tog…

Når vi er på farten plejer Irma at kommentere hvilket transportmiddel vi bruger. Fx når vi kører med bus eller tog. Og når vi så er færdige med en af delene. “Slut med bus” eller “hej hej tog”. I denne weekend skulle vi have været på juletur fra fredag til søndag. Men turen blev temmelig afkortet pga strejkesyge dsb… I stedet kørte vi med mine forældre tur/retur til Strib, og hyggede med Farmor, Bedstefar, to fastre, et par onkler, et væld af fætre og kusiner og et halvt ton julemad… sådan som det skal være 🙂 Og selvfølgelig var det ærgerligt at vi ikke kunne være der et døgn mere, men på den anden side er jeg heller ikke helt utilfreds med at slippe for at være pakket med mad, tasker, julegaver og barn, sammen med resten af de togfarende og deres tilsvarende mængde oppakning… Det plejer at være lidt belastende så tæt på jul!

Til gengæld er jeg ret imponeret af at børnene kan huske hinanden selvom de ikke ser hinanden ret tit. Og jeg er altid topimponeret af at de store børn gider lege med deres lille kusine, det er ret fantastisk!

Irma har også underholdt for fuld skrue igennem weekenden. Der er fuldt blus på mimikken og hun fortæller MEGET livligt fra nogle af hendes yndlingsbøger og krydrer fortællingen med sang og dans. Det er altså virkelig festligt. Og til bedsteforældrenes store fryd 🙂

Lige nu sidder vi her i køkkenet og venter på at faren skal komme hjem fra sin løbetur og lave pizza til os… Og Irma har opdaget en app på Ipad’en, som jeg hentede for nogle måneder siden – og som jeg KUN kan advare imod! Det er en app baseret på BBC-børnefjernsyn, der hedder “In the night garden”, og det er vist en slags videreudvikling af Tele Tubbies. Både fjernsyn og app er helt forfærdeligt, og det er gentagelse på gentagelse. Det hele er så supernuttet, at jeg faktisk er ved at få det fysisk dårligt af at høre på dårlig sang og bimmelim-lyde…oh joy! Tror måske app’en er forsvundet næste gang Irma får fingre i Ipad’en…