Om gode intentioner

På mit natbord ligger de fire bøger her + et blad. De tre faglitterære har jeg haft bestilt hjem på mit arbejde (og hvis nogen har misset det, arbejder jeg på et bibliotek), og den nyeste Jo Nesbø lånte jeg af min søster i efterårsferien. Jeg har haft bøgerne liggende på min hylde over sengen i et par måneder nu, og den sorte samvittighed bliver federe og federe… Der er bogmærke i alle bøger, og søsteren min blev færdig med Nesbø på en uge mens vi var i Rom. Mens vi drak 8 paller rødvin, mens vi kiggede på antikke monumenter og mens vi legede og spillede spil med ungerne! Krimien er på omkring 600 sider og jeg er ikke engang halvvejs, og jeg har haft knap to måneder!!! “jamen, så er det vel fordi du læser alle de bøger om familieliv og børnepsykologi, Marie?” Njaaaa… Ikke rigtigt!… “Så får du vel set en masse spændende serier eller film?” Faktisk heller ikke, nej… Det eneste jeg rigtig får læst er blogs, lidt netavis, facebook-opdateringer og en fandens masse børnebøger… Men gode intentioner har jeg!!

Jeg har den der slags sovehjerte der gør, at jeg kan sove hvor som helst og hvornår som helst (tak Far!!), men det betyder også bare, at når min krop bliver placeret på et blødt underlag, så skal der ske en hulens masse aktivitet (…) for at jeg kan holde mig vågen. Og her er læsning bare ikke en af de her høj-aktivitets-ting… Vi har ikke fjernsyn i soveværelset fordi jeg så stensikkert ville se dobbelt så meget tv, som jeg gør nu (og jeg har en hang til at falde ind i ting, jeg har set før, hvilket egentlig bare er spild af tid!), og fordi jeg rent faktisk godt kan holde mig vågen til tv! For et par uger siden tog jeg den bærbare med i seng og stenede Amerikansk X-faktor fra DR HD, fantastisk fjernsyn BTW! 🙂 Og jeg holdt mig vågen i MANGE timer. Det giver jo ingen mening! Men tilbage til de gode intentioner… Jeg har en deadline med Nesbø (burde nok egentlig have en deadline med biblioteksbøgerne først, meeeeen…), og den hedder jul! Min søster kommer til Sjælland og fejrer jul, og jeg har store planer om at kunne sige “tak for lån” og komme med en finurlig kommentar, der indikerer at jeg HAR læst den færdig! Kan godt bruge lidt opbakning, vær sød at heppe med!!

Reklamer

2 thoughts on “Om gode intentioner

  1. Jeg tror altså også at forældrene gerne vil låne den…
    Jeg har nu også haft den samme bog liggende på natbordet siden august – det var sgu da kun fordi det var ferie at det gik så stærkt med læsningen 🙂 Det eneste litteratur jeg udsættes for p.t. er lydbøger frem og tilbage på job.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s