Aldrig voksen?

Hvad er der med teenagekærlighed, der er så uimodståelig? (og ja, taget ud af kontekst lyder den sætning absolut forskruet!!) Jeg sidder lige nu SUGET ind i betingelsesløst kærlighedsdrama med blod, mord og promdates, og det er faktisk ikke til at forstå, at jeg har kunne modstå trenden så længe. Kort sagt: Jeg ser Twilight for første gang. Og det er godt! Men hvorfor?? For det her med den umulige kærlighed er jo ikke ligefrem et nyt tema…

Det jeg så lige nu reflekterer over, er hvordan jeg totalt kan sætte mig ind i den 17-åriges frustrationer og kan huske hvordan forelskelse var så absolut altopslugende og dramatisk. Men samtidig er jeg også bevidst om, at når Irma når dertil, så har min hjerne forpurret det – i hvert fald flyttet fokus… Men gad vide hvor længe man kan blive ved med at være så tiltrukket af teenlove, og hvornår det bare bliver klichefyldt og belastende?…

Reklamer

9 thoughts on “Aldrig voksen?

  1. Jeg tror, at hvis du stadig er i stand til føle med den stakkels Bella nu, hvor du jo er grandvoksen, så kan du det også, når Irma når dertil. Tror det har noget med personlighed og livserfaringer at gøre.
    Enten kan man godt forstå (og/eller huske)… “teen-angst” hele livet igennem, eller også så får man minderne skubbet så langt ned i glemslen, at man kun kan ryste på hovedet af Twilight.

    Sagt på en anden måde, når det kommer til dig, Marie, så tror jeg aldrig det går over…

  2. Pingback: Helt ærligt!! « Mor for første gang

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s