Uden for døren!

… eller rettere sagt; en tænkepause på madrassen. Det er nu den situation min lille datter har været i, både i dag og i fredags… De kører en art timeout-politik i Irmas vuggestue, når man har lavet ballade, ikke hører efter, eller hvis man driller de andre. Og i fredags var Irma blevet sat “udenfor” fordi hun ignorerede pædagogerne og kørte sit eget ræs. Tja, det er jo ikke ligefrem et ukendt fænomen, så det var svært at lave en virkelig overrasket grimasse da jeg hentede hende i fredags. I dag har hun så fået lov til at tænke sig om på madrassen fordi hun legede med vandet i sit vandglas, ved frokostbordet… Hun havde åbenbart præsteret at lave en fontæne af vand henover spisebordet – men det var tilsyneladende ikke imponerede voksne, der havde kigget på hende bagefter. Til stor undren for den lille dame. Derudover havde hun i sidste uge malet på en hvid væg med rødbede og sprøjtet med vand i skifterummet. Og blevet ved med at synge når de allesammen skulle sove (det sidste her får man altså ikke timeout for, der er trods alt ingen “udskæld” til for glade børn)

Vi har altså at gøre med et forstyrrende element!!

Selvfølgelig kan jeg godt se, at hun overtræder nogle grænser, men vi er nok ikke helt nået til timeout-fasen herhjemme endnu (hvis vi altså nogensinde kommer der til…), og vi synes begge det lyder lidt voldsomt for en 2-årig. Jeg havde dog selv en lille disput med hende i weekenden, da hun nægtede at spise andet end de kiks Farmor havde tilbudt tidligere på dagen. Moren kommanderede groft brød, men Irma hylede på KIIIIIIISS (aka “kiks”), og smed brødet på gulvet! Så! Der var dømt magtkamp lige der ved køkkenbordet, og tror vist vi endte med at være to tabere. Jeg fik ikke min vilje da Irma stadig nægtede at spise brødet, og Irma fik heller ikke sin vilje, og endte med at måtte sidde halvsulten i sin autostol. Lose/lose.

Det kalder vist snart på en alvorssnak omkring grænser og do’s & dont’s mellem faren og mig – tror det er meget godt at være på samme hold når trodsen for alvor rammer i det lille hjem!

Reklamer

3 thoughts on “Uden for døren!

  1. Tro mig – time outs er ikke kun for at ungen skal have mulighed for at tænke sig om ;-). Jeg tror såmænd ikke mine drenge har været værre end andre – men ved yngstemanden har det været et effektivt middel i omkring 3-4 års alderen. Han har (i den grad) arvet både Rasmus og min trang til at få det sidste ord – og så skal man altså nogen gange lige bruge en time out for at vinde magtkampen 😉 – OG få det sidste ord.
    Time-outs har for ham virket sådan at han faktisk har nået at komme ud af konfliktføleserne og har fået gang i frontallapperne igen, således at han var til at snakke med.

    Argh jeg synes måske også at de er lidt tidligt ude – meeeeen jeg kan da svagt huske noget med at vores ældste en gang i vuggestuen vippede 9 kasser legetøj ned under stor jubel sammen med en anden kammersjuk.. Det fik vi da at vide – men mest med et skævt smil;-)

    Egentlig synes jeg at time-outs skal gives på en fastlåst situation og ikke på en “Nå-men-du-vil-ikke-høre-så-straffer-vi-dig-da-bare” facon. Jeg tror i virkeligheden at det er den detalje jeg vil have et problem med. De kunne jo for pokker bare have taget glasset… og holdt øje med rødbederne 😉

    Knus Mette

    • Jeg synes også det lyder mere brugbart når børnene er ældre end 2. Jeg tror ærligt talt ikke at Irma forstår særlig meget af det. Hun forstår godt når vi af den ene eller anden grund siger fra (hvis vi altså ikke kommer til at grine imens…), så jeg ville allerhelst foretrække øjenkontakt og klar besked.

      Og så synes jeg der er gået lidt trend i det med timeouts efter de her supernanny-udsendelser fra USA, hvor børnene går helt agurk pga. deres tåbelige forældre… Synes det er lidt misforstået med så små børn.

      Kram til dig Mette 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s