Kugleløst træ!

Vi har shoppet vores første fælles juletræ i dag. Cirka en meters penge højt, og fint og grønt – så længe vi ikke har en hall med 4 meter til loftet, tror jeg bare vi nøjes med denne størrelse. Og Irma synes det er fantastisk! Jeg fandt hurtigt 10 stykker julepynt frem og så var den lille fis i gang med at pynte. Alle ting på samme gren… Så er det klaret 🙂 Nu er hun lige blevet puttet og jeg skal lige om lidt ind og redde de sidste julekugler der hænger på træet. Det tog ikke mere end 2 minutter at smadre to af dem… Og selvom de ganske vist er af plastic og købt i Tiger (jo jo, intet er for fint til min familie…), så er det stadig nogle skarpe små sataner til skår, der kommer ud af de her kugler – ikke just børnevenlige. Så væk med kugler, frem med hjemmeflettede stjerner og hjerter og små filt-træer, så er der vist ingen der kommer til skade.

Jeg er en novice ud i juletræer, og vi har derfor heller ingen stjerne at komme på. Jeg tænker at træet nok også bliver fint med nissehue på 🙂

Nu er jeg i øvrigt officielt gået på juleferie, og det er ikke sådan at kimse af. Irma og jeg skyder ferien rigtig i gang i morgen hvor vi har tøsedag mens faren er på arbejde. Vi skal hente and, lave risengrød og til fødselsdag hos August, der er hele 2 dage ældre end Irma. Og så får vi vist nok et besøg fra mosteren, der kommer og udveksler pakker (altså Irmas moster, ikke min..). Jeg synes bestemt det lyder som en god første feriedag.

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s