Det bedste og det værste

Det værste ved julen er ikke julestressen og panikken omkring at alle skal have det godt og føle at de får (og giver) verdens bedste julegaver. Det er ikke hele det materielle overflodscirkus som rammer familierne allerede 1. søndag i advent og fortsætter måneden ud. Og det er heller ikke at skulle sidde i familiære rammer, hvor man ser hinanden alt for sjældent, og derfor kun kan sige sætninger som “nå, nu bliver det spændende hvem der får mandlen i år” eller “gad vide om der falder sne denne jul”. Nej, det værste ved julen er efterveerne. Mad-veerne… I dag har min mave ømmet sig hele dagen. Og vi taler ikke kun om mavesækken (med tryk på sæk!), nej det er hele regionen der bare har værket og gjort nas. Udover smerterne er der også en anden og længerevarende sag: Det faktum at jeg konstant er sulten!! Jeg har jo simpelthen vænnet mig til at kaste alskens sager indenbords i snart en hel måned, og derfor skriver jeg nu mens jeg prøver at overhøre mine værkende tarme, der bare vil have mer, mer, mer….

Og så vil jeg slet ikke komme ind på at jeg rent faktisk burde være i isolation eller sidde på en åben hede – af hensyn til mine omgivelser…

Men det bedste ved julen (ja, jeg er vildt inspireret af alle disse opsamlings-års-kavalkade-tv-shows de sender lige nu!) er forfærdeligt klicheagtigt. For det handler naturligvis om barnet. Vi har simpelthen grinet så meget af hende i dag! Hun synger og synger, og det er ét stort medley af blandede børnesange, særligt Bjørnen sover, Se min kjole og Hjulene på bussen. Nogle gange kommer også Jeg har en flyvemaskine og Lillenørds hoppesang… Men i anledningen af sæsonen har vi nu også hørt Nu’ det jul, På loftet sidder nissen og Det er risengrød. Og efter i går bliver det hele blandet med et drys af Hurra, hurra, hurraaaaa… De sidste tre ord går rent igennem, men resten af sangene er primært melodibaseret, så skråler hun bare derudaf på Irma’sk og synger for dukkerne, mens hun læser eller for os. Det er alt for sjovt! Og en absolut julefavorit! 🙂

Reklamer

2 thoughts on “Det bedste og det værste

  1. Det der med de blandede brudstykker er vist noget der bliver ved. Jeg havde fornøjelsen af at køre i bus ved siden af Mathias forleden. Mathias var vel omkring 3 år og på tur med sin børnehave (vuggestue?? Der var ihvertfald pædagoger med).
    Jeg hørte flere gange første vers af “Oles nye autobil” – godt blandet op med brudstykker af en historie om nogle farlige pirater som blev levende fortalt med hjælp fra sving med arme og ben: “*Mumle mumle..* ha-HAAAH.. planken ud!! *mumle mumle* en tønde rom… *mumle* kaptajnens papegøje *mumle mumle* så!! kom an!!” og det sidste blev sagt med så eftertrykkeligt et armsving at han næsten drattede ned fra sædet. Et par gange undervej blev han vist opmærksom på at han sad ved siden at en fremmed dame (undertegnet) men glemte det lige så hurtigt igen, for at vende tilbage til piraterne og autobilen.

    At Mathias hed Mathias fandt jeg ud af fordi den ene pædagog flere gange spurgte ham om han sad godt, og til sidst følte jeg egentlig at hendes spørgsmål mest af alt var rettet mod om jeg nu sad godt…

    • Hahaha, hvor er det bare en sød historie 🙂 Er helt sikker på at jeg har en lille Mathias gående rundt herhjemme 😉

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s