Lidt om indlevelse

Forleden morgen så Irma sin første film. En fin Peter Pedal-film der varede en hel time. Da jeg tændte for fjernsynet kl 8 og til min fryd opdagede at det var Peter Pedal, anede jeg ikke at det var hele 60 minutter der var tale om. Irma er helt syg med Peter – vi har bogstaveligt talt været nødt til at fjerne den store Peter-bog fra bogreolen, fordi vi simpelthen ikke længere kan holde ud at læse om den fjollede abe… igen og igen og igen… Pigen er en lille junkie, når det kommer til den bog! Men tegnefilm går an, især når det er en historie jeg ikke har set eller læst før. Midtvejs i filmen mister hun lidt koncentrationen, men så sker der et eller andet (noget med en elefant og en godsvogn, vi snakker højspænding her!!!), og så råber Irma “UH NEJ!” Så er jeg ikke i tvivl om at hun stadig er helt med. Og selvom hun på ingen måde sad stille i den time, så holdt hun ud til den bitre (men lykkelige) ende. Undervejs måtte hun både stå og hoppe (og køre lidt på cykel), og råbe af fjernsynet og til mig: “Se, mor”, “er bange” (når det bliver RIGTIG spændende!) eller bare et begejstret “Peeeeter” fra tid til anden.

Efter filmen gennemgik hun lige hele historien for sig selv igen. Stod og fortalte dukkerne om aben, elefanten, toget, uh nej og uh nej… MEGET sødt!

Her til eftermiddag var vi et smut på biblioteket, og her faldt Irmas blik på en Mons-bog vi ikke har læst. Jeg læste den for hende 5 gange, og hver gang blev hun meget oprevet da Mons’ bold blæste væk. Slog ud med armene og konstaterede med drama i blikket at den var helt væk!! Og jeg kan jo ikke sidde her og skrive, at hun måske er en kende langsomtopfattende når hun selv den femte gang bliver oprevet. Nej, jeg kender jo mit barn og ved hvad det rigtig handler om! Det handler jo om indlevelse og fantasi. Hun lever sig så meget ind i historien at den er lige spændende hver gang. Ik? … Elsker bare den måde som børn kaster sig hovedkulds ind i en historie! 🙂

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s