Bæres!!!

Jeg prøver seriøst at sætte foden ned nu! Med det kontante blik og bestemte toneleje! Og så krydret med nogle motiverende kommentarer som “du er en stor pige, Irma” og “Hvor er du sej, skat”. For hold nu op hvor er sådan en 2-årig en tung sag at slæbe på, og jeg gider sådan set ikke mere. Men hver eneste dag når vi kommer ud på trappen foran hoveddøren, eller vi er nede på vuggestuegangen hvor Irma lige har fået flyverdragt på, så kommer plagesangen: “Bæres, mor, bæres”. Med bedende øjne og oprakte arme. Og med alle mulige andre ting (hovedsageligt ting der kan spises…) har det været rigtig nemt at fortælle Irma at hun kun får den ene, og så er det slut. Eller vi læser kun én bog i aften, og så skal du sove. Men her, åh, hvor giver hun bare ikke op!! Stædige asen! I dag tog jeg dog kampen op. Først da vi skulle ned fra 1. sal (vi snakker 7 trappetrin!) i vuggestuen og hele den laaaaange vej hen til cyklen (20 meter…), hvor Irma først lod sig falde (!!!) ned af trappen og dernæst lagde sig på knæ ude på fliserne… Hun er endda kommet med bemærkningen “Ikke en stor pige, mor”… Okay så.

Men nu er kampen startet – for tidligt eller ej – og så skal den jo næsten følges til ende… men pyyyh det bliver sejt, og tårefyldt!

Der er jo også en anden og HØJ-aktuel årsag til at Irma ikke skal bæres. For kors i hytten hvor har jeg ondt i hele kroppen! Var jo til yoga i går – for første gang – og vågnede i morges og følte mig som verdens sejeste menneske: Ingen smerter overhovedet! MUAHAHAHA!! Jeg kan klare alt!! Så kom vi lidt op af dagen, og jeg begyndte at komme i rigtig god kontakt med mine skuldre og armmuskler… Her til aften har jeg ondt i lægge, mave, baller, lår og førnævnte skuldre og arme… og jeg FRYGTER for hvordan jeg skal vakle ud af sengen i morgen, cykle til Gentofte i strid kuling og stå iført et smil og stiletter hele dagen foran 30-40 mennesker… Nogle gange skal man sgu vælge sin træning med omhu…

Reklamer

For lidt og for meget…

Vi havde en helt forrygende dag og aften i lørdags. Irma og jeg mødtes med mormoren til god kaffe og varm kakao med sugerør (ved nu at det er opskrift på en lykkelig datter!!), og vi tullede lidt omkring i centrum inden Irma trillede ombord på s-toget, med en vinkende mor på perronen. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at være uden hende, men jeg ville da lyve hvis ikke jeg nød min alenetid på maximal vis. Jeg trissede lidt rundt på Vesterbro inden jeg blæste hjemad til the og X-faktor på computeren. Og lidt shopping blev det jo også til 🙂 Vi havde bestilt bord på Fiasco – hvilket det bestemt ikke var (tøhø..). Virkelig lækker og gedigen italiensk mad, med super betjening og fyldte lokaler. GOD start på aftenen.

Videre til fest med sprutflasker i tasken, og da der var gået ti minutter var klokken 03… Ja, det er sgu syret, men sådan føltes det. Hold nu op, den aften forsvandt på et øjeblik. Der var godt nok tid til adskillige drinks – har fx lært at vodka, galliano og juice smager forrygende! Tip nu givet videre!! – masser af dans blev det også til, seriøse og mindre seriøse snakke (alt lige fra børn og fødsler, til musik og gamle fester…). Og der var også noget med højtalere, der rystede ud af reolen og ned på dj’en… (den landede godt nok kun på min hånd, men det gjorde stadig ondt, og måtte både have is på og fælde en lille fuldetåre…) Alt i alt en god fest! Fantastisk med venner, der ALTID holder sjove fester, har endnu ikke prøvet andet i deres lejlighed!!

Vi stavrede ned på gaden (nok mest mig…) og ind i en taxa. Vågnede søndag morgen med ømt hoved og ømme fødder. VIRKELIG ømme fødder!! Og jeg tror slet ikke min hjerne nåede at blive aktiveret i går! Det blev til en gåtur på Vestegnen, en hel del kaffe, aften-junkfood og på hovedet i seng lige efter Irma blev puttet. Til gengæld må jeg da sige, at sådan 10 timers søvn kan reparere alle slags 2. dags tømmermænd! Men det tog så også 10 timer…

Her til aften har jeg været til min første yogatime… Jeg er positivt overrasket og tror jeg følger holdet lidt endnu. Er dog lidt spændt på følgerne – uh, spændende muskelføljeton i morgen…da da da daaaaammmm….

Forskellige interesser…

Så var der et eller andet med noget håndbold?? Jamen jeg beklager, men det kan virkelig ikke hidse mig op, og jeg må ærligt sige at jeg har set lige præcis 0 minutter af det her EM (eller er det VM?) Jeg følger jo ufrivilligt med, for der er jo overskrifter mig her, og statusupdates der. Og ikke mindst snak på kontoret. Og store reklamebannere med ham dersens Mikkel. Slap nu lige af altså!! Men så vidt jeg har forstået var der nu semifinale, så er hysteriet vel snart forbi. Det er også ligesom om det tager lidt for meget fokus væk fra X-faktor… ik?

Nå, men vi skal simpelthen til fest i morgen. Manden og jeg. Irma skal passes på Vestegnen og er ganske uvidende om hele forløbet. Hvornår er det egentlig man begynder at forberede børn på den slags ting med pasning, overnatning og hvad har vi? Så mens hverdagen handler om logistik, mad, putning, snot,vuggestue, hente-bringe og alt det der gør livet værd at leve, så har jeg i morgen eftermiddag alene tænkt mig at fokusere på én ting: Tøjkrise!! På voksenmåden altså. Har planlagt at prøve hele min garderobe og have cyklen parat til nødshopping hvis vi kommer dertil. Derudover har vi tænkt os at slå 2 fluer med ét smæk og simpelthen benytte lejligheden til at tage ud at spise. Jamen er det ikke forrygende?! Jeg ved bare det bliver en storslået weekend! Også selvom barnet skal hentes søndag formiddag efter 4 timers søvn, pyt siger jeg bare. Nu er min weekend selvfølgelig også skudt i gang af ualmindelig sød mand, der får halvtidligt fri og kommer Irma og mig i møde med figenstang (til Irma) og latte og roser til mig! Glad mor, ja det tror jeg sgu nok!!

Kun kjoler!

“Ikke bukser i dag, mor”. Det er nu en daglig sætning fra Irma… Det tærer hårdt på garderoben, og stiller lidt flere krav til hvad vi shopper til barnet. Jeg tænker, at den her kjolefetisch går over igen, men ved jo reelt ikke om det sker i næste uge, til næste år… eller i gymnasiet!? Jeg synes jo det er aldeles fint, at hun har en holdning til hvad hun får på (kan I høre at det endnu ikke er blevet et problem?…), men nu er hun langsomt også begyndt at have en holdning til hvad jeg har på. Mens jeg stod og tog tøj på forleden, kom hun ind, klappede mig på låret og sagde: “Ikke bukser i dag, mor”! Så nu har jeg en 90 cm høj chef, der kommer med kommentarer til mit outfit før kl. 7 om morgenen… det skal nok ende i en personlig krise…

Heldigvis er Irma ikke prinsesse ind til benet. Her til aften har hende og jeg været alene hjemme og menuen har stået på tag-selv-bord bestående af rugbrød, frikadeller, ost, agurkestænger og peberfrugt. Og en lille bøtte makrel i tomat særlig til Irma – sidstnævnte spiste hun først (med ske!), og slikkede så bøtten tom, hvilket resulterede i makrel på næseryggen og begge kinder…(kan i øvrigt virkelig anbefale de portionsbøtter med makrel, de er lidt dyrere, men til gengæld slipper man for klamme dåser (…) og makrelrester der lugter i køleskabet!). Irma synes det er ret fantastisk når hun selv kan stå for opøsning og selv bestemme, hvad der ligger på tallerkenen (og vores andres i øvrigt…). Og her til aften endte hun med et stående taffel, hvor hun stod på sin stol og spiste lidt af det hele. Hun endte middagen med at sætte ny standard for tandsmør… I al hendes vælgen og vragen på middagsbordet, skulle der også smages på smørret… uden at sige for meget, har jeg nu smør i køleskabet med tandmærker i, HAPS!

Forældre og logistik

Host og hark og snot… Det er status i det lille hjem. Ikke så meget mig, men de to andre er ramt. Vi har dog trods 11-taller under næsen og hosten-lungerne-op-om-natten-og-holden-mor-vågen-af-bekymring-tilstand valgt at sende Irma afsted i vuggestue. Og ja, hvis nu alle forældre bare holdt deres børn hjemme når de var syge (og indtil kinderne strålede 100% af sundhed!!), så var der næppe de bakteriefarer, som definerer vuggestuerne i dag… Meeeen sidst jeg tjekkede, flød gaderne ikke med mælk og honning og spandevis af overskud… Og hun havde jo ikke feber, vel! Jeg ved godt det ikke er skide solidarisk, men til gengæld er der garanti for at bakterier går begge veje, så det store karma-regnskab går nok op i sidste ende…

På den positive front, har vi nu så godt som tjek på fastelavnskostumet. Er så stolt!! Også eftersom Irma sidste år blev sendt i vuggestue med tylskørt som den eneste udklædningsting… Hun var voldsomt begejstret, men jeg synes ikke rigtig hun kunne matche de flotte dyr og smukke prinsesser, som stuen var fuld af … Dette års kostume kom med posten i dag og Irma skal være en bi 🙂

Irma dansede rundt i køkkenet med den fine ballonkjole på – jeg stemmer nemlig for, at vi får fuldt gavn af tøjet så længe hun kan passe den og gider have den på. Nu mangler jeg bare at købe sorte strømpebukser, så er hun klar til at slå katten af tønden (3 uger før tid…)

Elsker når planlægningskabalen går op!

Så er vi nået dertil…

Vi sad og spiste morgenmad i morges, helt stille og fredeligt. Irma sang vist en sang og vi sad måske og snakkede lidt om arbejde… eller noget (de der morgensamtaler bør jeg nogle gange optage på bånd, kan ærligt ikke huske skidemeget af dem…). Irma sidder og kommenterer på alting: “Det er kaffe, den er varm” og mere af den slags. Pludselig slår hun en prut, en ordentlig en. Og lyser op i et kæmpesmil, meget stolt af sig selv. Hun får et anerkendende nik fra faren, der tydeligvis er meget tilfreds – og så peger hun på mig og udbryder: “Mor prutter!”…. Jeg forudser nogle hårde år med blussende kinder og et fnisende barn..

Irma-modsat!

Har lige opdaget en ting jeg har glemt i dag. Eller rettere sagt, da Irma og jeg havde været på legeplads i dag med min veninde og hendes søn August (Agau, som Irma kalder ham :-)), går hun og fortæller om nogle af resultaterne fra 2-års-undersøgelsen. Hvortil jeg bare måtte spørge: “Hvilken undersøgelse??”. Det er jo den hvor lægen tester motorik, reaktionsevne og hører om alting er ok. Det ANEDE jeg da ikke!! Jeg troede seriøst at det var slut med lægebesøgene nu, altså indtil næste vaccination. Ups. Så nu skal jeg da have bestilt en tid…

Det var i øvrigt en helt fantastisk tur på legeplads i dag. Det er altså en fest at se hvor glade de to er for hinanden, og hvor godt de leger sammen. De render lige efter hinanden og skal gøre præcis det den anden gør. Det bekymrer mig dog en anelse at Irma er ret så provokerende for tiden – er bange for det giver hendes selskab gode og frække ideer. Jeg undskylder på forhånd!!

For provo, det er hun sgu! Og i dag har hun været i særligt godt Rasmus-modsat-humør. Så meget, at manden 2 gange i dag har bedt mig om at dæmpe stemmen… altså! Men det her med at gøre det stikmodsatte af hvad der bliver sagt, også når det er 10. gang, det er da lige til at flå håret ud af hovedet af!! Skal vist virkelig indøve en tæl-til-ti-ting herhjemme, hvis jeg ikke skal blive hæs i den kommende uge. I får lige et par eksempler: “Kom skat, du skal have flyverdragt på, vi skal på legeplads”. Irma kommer ind på soveværelset hvor alt vores overtøj er (vi har en MEGET lille entre, derfor), kigger meget drillende på mig, og løber den modsatte retning… Det show udspiller sig tilpas mange gange, så mange at jeg kan høre, at når jeg siger skat, så mener jeg det faktisk ikke rigtigt længere…

Eller: August og Irma har på legepladsen fundet en vandpyt med is på, og den er rigtig sjov at hoppe i, og det knaser og er fedt. Irma begynder at tage is-stykker op og kommer dem i munden… “Du skal kaste med isstykkerne skat, ikke spise dem. Se mor!”, hvorpå hun tager de næste 7 stykker is op fra jorden og kommer i munden…great! Forklaringer omkring jord-i-mund, smager-dårligt, ikke-den-slags-is, virker helt utroligt ringe!

Og dagens sidste eksempel (som i virkeligheden bare er et eksempel fra enhver given aften…): “Det er puttetid, så du skal ind og have en ren ble på og natkjole”. Herefter tager det omkring 15 minutter med fagter og forklaringer på hvorfor det ikke er sengetid: “Jeg leger, mor”… Og en hel del renden frem og tilbage mens hun liiiige skal det ene og liiiige skal det andet…

Samtidig med alt det her, kan jeg jo så konstatere at hun (ligesom moren) forventer en øjeblikkelig respons, når det er noget HUN gerne vil… Men lige præcis den slags noget-for-noget får jeg nok lidt problemer med at trænge igennem med de næste par år…

Tillykke med din nye…

Kan I huske jeg fortalte at vi havde en købt ny seng?

Det var jo engang hvor sådan en kun kunne brydes ind på en måde, men nu er der tilsyneladende flere faktorer der skal tjekkes. 1) Hvor mange er der plads til? Jeg kom hjem i nat med drinks i blodet og forsøgte at være så stille så stille… Men mit hoved havde ikke ramt puden før der kom et “mooooar” fra Irmas værelse. Crap! Det skabte lidt natterod med en mand der virkelig prøvede at få barnet til at sove, og et barn, der bare gerne ville ligge i arm med sin mor… Så jeg endte med en lille rotator i sengen – havde på et tidspunkt to ben henover næsen (så kan man jo pludselig være helt taknemmelig for sprut i blodet…)
2) hvor godt hopper man i sengen? Irma har nu gennemtestet den nye seng, og den ER godkendt!

Og den sidste pind er den med klatten… Og nej ikke på den frække måde. Men lad mig bare sige at vi nu har en ny seng med brækplet på… Og ja ja betrækket ER allerede vasket, men ny blir den sgu ikke igen ….

Tilbage til Melodi Grand Prix’et, over and out 🙂

Et skarpt hjørne

Der er ikke så mange der ved det, men jeg har faktisk været til eksamen i dag. Ikke sådan en rigtig en, men jeg har færdiggjort et forløb hvor jeg har været vært og facilitator – og ja, vi snakker på arbejde nu… Det er første gang jeg har skulle køre sådan et forløb. Og det gik godt. Tror jeg… For nu skal evalueringsskemaerne sendes ud så jeg kan få min karakter. Er virkelig spændt!! For det har været en af de arbejdsopgaver som jeg har haft ondt i maven over, på den fæle måde!! Men gang for gang er det blevet lettere, og mere og mere givende. Så har tilladt at give mig selv et klap på skulderen i dag, alene fordi jeg gennemførte! 🙂

– Her ville jeg gerne understøtte det billede af et meget kort filmklip fra The Breakfast Club (som jeg genså på DR HD i går aftes, SÅ godt!!). Det er et klip hvor Brian Johnson (ham den ranglede nørdede type) har skrevet den essay, de skal aflevere i slutningen af deres eftersidning. Og han synes selv hans værk er så godt, at han giver sig selv et venskabeligt slag på skulderen. Har set filmen omtrent 20 gange og griner hver gang jeg ser det. Men kan dælme ikke finde klippet, så jeg håber I har set filmen og ved lige præcis hvad jeg taler om!!

Nåmmen det jeg i virkeligheden vil frem til, beklager snøvleriet, er at jeg er akkurat lige så træt som efter en eksamen. Helt igennem drænet. Vi har jo gang i den helt store turnus-skifte-ordning herhjemme fordi Irma er syg, så manden skulle løbe ud af døren da jeg kom hjem. Og endnu mere end planlagt fordi jeg simpelthen var så lang tid om at cykle hjem fra arbejde… De 10 km plejer ikke at tage mere end 35 minutter, men i dag var jeg næsten en time om det… Puuuh. Og er kommet frem til at jeg heller ikke rigtig kan huske cykelturen, tror simpelthen jeg er trillet igennem byen på nærmest zombieagtig manér. Meget godt jeg ikke var i bil…

Og hende der barnet der, hun er langsomt i bedring. Og med mindre hun vågner og på mirakuløs vis er kureret for både hoste, snot og småfeber, så kommer morfaren og henter hende til en gang pasning på Vestegnen. Jeg skal til gengæld til noget årligt seminar på mit arbejde med spisning, og derefter ud og drikke drinks med nogle vildt sjove damer. Hvis der kommer et blogindlæg i morgen aften må I derfor meget gerne se bort fra det, jeg er enten alt for fuld eller endnu mere zombie…

Hjemmedag

Vi har leget bytte-bytte-købmand i dag, manden og jeg. Irma er syg og vi springer omkring for at vise både hende og vores arbejdspladser mest mulig opmærksomhed. Det er lidt af en kabale, der skal gå op. Irma vågnede med feber i morges og fordi jeg havde et vigtigt formiddagsmøde, var det mig der fik lov at køre afsted. Jeg nåede lige at tænde for min computer og læse den øverste mail før jeg var ude af døren igen. Mødet var aflyst… Jeg kunne lige nå hjem og afløse før manden drønede afsted for at dække sin vagt. Han kunne heldigvis gå tidligt, så jeg har kunne arbejde lidt herhjemme i eftermiddag. Og i morgen fortsætter ræset. Jeg har en rigtig vigtig dag på job og skal afsted møghamrende tidligt, men kan så nå at være hjemme i tide til at manden kan nå på sit job. Jamen altså. Kommer sådan til at tænke på den der børnesang: “Når min far kommer hjem er min mor lige gået”… eller noget i den dur. Er glad for at vi er ret kedelige 8-16-agtige langt de fleste dage!! 🙂

Og det med hjemmedage, dem skal jeg simpelthen ikke have for mange af. Barnet skal forkæles når hun er syg, det er jo lov!, men hvordan er det med moren? For da jeg drønede hjem på cyklen blev jeg enig med mig selv om at bage kage. Årsag: Forkæl barnet (læs: moren…) For da de fine gulerodsmuffins var færdige (og nej de er ikke sunde fordi der er 5-6 gulerødder i, grøntsagerne er stadig svøbt i smør og creamcheese-glasur…), gad barnet jo ikke spise dem. Så her stod jeg med 18 muffins – og nej, halve portioner gør jeg det ikke i, kan aldrig finde ud af at hvordan man halverer en opskrift når den starter med “Du tager 3 æg”… Og alle ved at kage skal spises på dagen (jaja, der findes undtagelser, men jeg havde jo ikke bagt undtagelser, vel?), så ned er de røget. Alle 18! Så velkommen kvalme og halsbrand… Men de smagte godt, og jeg ville da ikke sige nej til en mere…