Special thanks to….

Jeg har fået en ny yndlings pædagogmedhjælper i Irmas vuggestue. Han er en fyr i starten af 20’erne og han udviser så meget ro, at jeg i starten tænkte at han led af udvidet teenage-sløvsind…Men det har den mest positive effekt på Irma. Han er altid glad for at se hende og omvendt. Og når vi nævner Anders’ navn herhjemme, smiler hun og gentager hans navn. Han har på det seneste været noget nær den eneste, der kan få Irma til at sove eftermiddagslur. Han har lagt mærke til hvor svært hun har ved at falde i søvn og finde ro når hun sover sammen med alle de andre børn, og han tager sig tid til at sidde og nusse hende i panden, så hun slapper helt af og falder hen. “Ja, så tager det jo kun 2 minutter” siger han. Han synes nemlig det er så synd, at hun bliver træt og sur senere på dagen fordi hun ikke har sovet. Jamen altså!!

Og i dag smeltede mit hjerte fuldstændig. Jeg kom ned i vuggestuen hvor Irma løber rundt med en forvokset dukkevogn med Samuel i – Samuel lader til at finde det forrygende med privatchauffør, så ingen ko på isen her. Anders kommer hen for at fortælle lidt om dagen. Og så siger han henkastet at han aldrig har mødt et barn, der (og her holder moren vejret, for nu bliver det spændende om der kommer noget godt eller skidt…) er så god til at lege med de andre børn, og samtidig rigtig god til at underholde sig selv (pyyyyyyhhhh!!). Hvis der ikke lige er nogen at lege med, ja, så snakker hun vist bare lidt med de usynlige venner og har en fest med dem… Og hun har ikke problemer med nogle af børnene, hun leger faktisk lige godt med alle. Ja, og så er hun altid i godt humør. Det eneste problem er, at vi kunne være i tvivl om hvorvidt hun er på epo (læs: sarkasme, bare rolig!!), fordi hun har så meget energi.

Boblede helt af stolthed da vi gik fra vuggestuen i dag. Og forstår da også bedre hvorfor hun kan være SÅ flad når hun kommer hjem nogle dage. Der er epo’en jo taget af…

Reklamer

Larm og hensyn

Nogle gange bliver jeg bare sådan lidt børnetrodsig! Når vi atter engang får en henvendelse fra vores børnefamilie-fjendske andelsformand, der starter med “bestyrelsen har besluttet…”. Først måtte vi ikke have barnevognen stående et bestemt sted, så var vi for hysteriske fordi vi gerne ville have børnesikringerne på de nyinstallerede vinduer til at fungere (…) og nu har de set sig sure på vores cykelanhænger!

“Bestyrelsen har besluttet at I ikke længere må parkere vognen i den afsides have, som ingen benytter”. Nåja, nu har jeg redigeret en anelse i formuleringen… Nu skal vi parkere anhængeren ved alle cyklerne (hvor der på ingen måde er plads!!), ud mod vejen (hvor manden har fået stjålet cykler 3 gange!!!) og hvor vi kommer til at genere et hav af mennesker (måske faktisk alle dem, der IKKE sidder i bestyrelsen…). Og det er vi bare ræddi ræddi glade for… Vi har også mulighed for at stille monstrummet i kælderen, hvilket er skidenemt med småpylret 2-årig, når både kælderskakt og kælderdør er for smal til at den kan køres derned i ikke sammenslået tilstand…

Da Irma i morges valgte at hamre nyt træslot ned i køkkengulvet mens hun sang helt utroligt højt og klokken var lidt mindre end 7, var det manden der stille og roligt flyttede barn og slot ind på hendes tæppebelagte værelse, ikke mig… Som sagt, jeg blir lidt børnetrodsig (og hov, vi har et bestyrelsesmedlem som underbo..)