Distraktioner

Nåmmen, den her blog skriver jo ikke sig selv. I sidste uge blev jeg spurgt af to kolleger, hvornår jeg egentlig fandt tiden til at skrive. Og selvom jeg svarede noget med ikke at se særlig meget tv, så har jeg faktisk tænkt en del over tid og inspiration siden spørgsmålet kom. Og ikke mindst motivationen til at skrive.  Inspirationen synes jeg efterhånden ikke er så svær, Irma leverer jo langt det meste af stoffet, så det giver ofte sig selv. Motivationen ligger langt hen af vejen i, at jeg ikke er den mor, der har lavet små gipsaftryk af første barns hænder og fødder, og heller aldrig fik lavet mere end halvanden side i “Barnets bog”. Men til gengæld håber jeg at Irma får lyst til at læse bloggen her, når hun er stor nok til det (måske var det nu jeg skulle begynde at tænke i backup??). Tiden er en ret vigtig pind, og langt de fleste indlæg er da også skrevet om aftenen, når Irma er puttet. Men ofte finder jeg også lige et øjeblik i weekenden mens Irma ser et afsnit Lille Nørd eller når jeg en gang imellem tager bussen til og fra arbejde. Det er ikke ret tit jeg får lov at sidde med min telefon i fred når Irma er til stede, hun ved godt at der både er spil og Youtube på den 🙂 Jeg er ikke ligesom Superheltemor, der kan præstere et morgen-indlæg (næsten) hver dag, mens hun gør 4 piger (!!) klar til afgang.

Men det handler jo dybest set om prioriteter, og her kommer vi til sagens kerne – for der er kommet to væsentlige distraktioner på banen i den sidste tid. Og det forstyrrer i høj grad mine prioriteter! For det første: Wordfeud! Jamen du godeste hvor er det sindsygt afhængighedsskabende. Jeg har i flere år spillet Scrabble på Facebook med søsteren og en af mine gode venner. Men der døjer man både med reklamer og virkelig langsom loadetid. Her er det så skidenemt, og der er altid lige en man kan spille med. Manden er den helt store gamer og kan sagtens spille en hel weekend i streg – hvis det var muligt. Jeg er aldrig blevet fristet af at være med i nogle af hans spil, selvom det ellers ikke har skortet på invitationer. Men nu, tak skæbne! Jeg er hooked. Måske ender jeg med at gøre ligesom Maren og bare slette app’en fordi det stresser, men indtil videre er det verdens bedste tidsfordriv og overspringshandling.

Den anden fæle distraktion der er kommet i vores hjem er Netflix. Denne fantastiske amerikanske anordning, der gør at man kan se amr. tv-serier og film hjemme i stuen. Gratis (ja, okay, i hvert fald den første måned…) og nemt (og ikke mindst lovligt!!). Vi fik anbefalet Netflix af en ven, og fulgte derefter en forholdsvist simpel guide vi fandt på nettet. Vi fik det færdigt installeret i går aftes, hvor jeg endte med at sidde og se de tre nyeste afsnit af How I Met Your Mother og pilotafsnittettene af That 70s Show og 30 Rock. Ups.

I aften har jeg givet mig selv fri for tv, hvilket giver lidt mere tid til bloggen og mit nye yndlingsbegreb: Ghostshopping. Troede ærligt at det kun var mig der gjorde det, indtil jeg læste om det ovre hos Julie. Altså at man klikker rundt på en fin shoppingside, kommer ting i kurven, og lukker browseren ned inden man trykker køb. (Beklager de ufatteligt mange links i samme indlæg, måske kommer min inspiration alligevel ikke kun fra Irma…)

Reklamer

2 thoughts on “Distraktioner

  1. Så længe det er så fede links. Vi har sjovt nok også lige fået netflix. Det er da intet mindre end genialt! Og lovligt! Og de der 8 dollar om md er til at overkomme.
    Jeg tror alle ghostshopper 🙂

    • Det er nemlig lige til at overkomme – synes virkelig det er sjovt det med ghostshopping, anede ikke begrebet fandtes 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s