Hjemmedag

Vi har leget bytte-bytte-købmand i dag, manden og jeg. Irma er syg og vi springer omkring for at vise både hende og vores arbejdspladser mest mulig opmærksomhed. Det er lidt af en kabale, der skal gå op. Irma vågnede med feber i morges og fordi jeg havde et vigtigt formiddagsmøde, var det mig der fik lov at køre afsted. Jeg nåede lige at tænde for min computer og læse den øverste mail før jeg var ude af døren igen. Mødet var aflyst… Jeg kunne lige nå hjem og afløse før manden drønede afsted for at dække sin vagt. Han kunne heldigvis gå tidligt, så jeg har kunne arbejde lidt herhjemme i eftermiddag. Og i morgen fortsætter ræset. Jeg har en rigtig vigtig dag på job og skal afsted møghamrende tidligt, men kan så nå at være hjemme i tide til at manden kan nå på sit job. Jamen altså. Kommer sådan til at tænke på den der børnesang: “Når min far kommer hjem er min mor lige gået”… eller noget i den dur. Er glad for at vi er ret kedelige 8-16-agtige langt de fleste dage!! 🙂

Og det med hjemmedage, dem skal jeg simpelthen ikke have for mange af. Barnet skal forkæles når hun er syg, det er jo lov!, men hvordan er det med moren? For da jeg drønede hjem på cyklen blev jeg enig med mig selv om at bage kage. Årsag: Forkæl barnet (læs: moren…) For da de fine gulerodsmuffins var færdige (og nej de er ikke sunde fordi der er 5-6 gulerødder i, grøntsagerne er stadig svøbt i smør og creamcheese-glasur…), gad barnet jo ikke spise dem. Så her stod jeg med 18 muffins – og nej, halve portioner gør jeg det ikke i, kan aldrig finde ud af at hvordan man halverer en opskrift når den starter med “Du tager 3 æg”… Og alle ved at kage skal spises på dagen (jaja, der findes undtagelser, men jeg havde jo ikke bagt undtagelser, vel?), så ned er de røget. Alle 18! Så velkommen kvalme og halsbrand… Men de smagte godt, og jeg ville da ikke sige nej til en mere…

 

Reklamer