2-års undersøgelse

Så blev det tid til Irmas 2-års undersøgelse. Jeg havde fået tid til hende klokken 12 – hvilket var sindsygt dumt at sige ja til, da jeg godt vidste at det højst sansynligt ville være en dårlig tid ift middagslur. Og det er bare lidt svært at fortælle lægen om mit talende og fremmelige barn når hun græder og ikke mæler et ord. Irma begyndte allerede at græde da lægen ville måle hendes hoveds omkreds… Og da vi nåede til ørerne gik hun helt bananas. Hun ville ikke stå på vægten og ville heller ikke måles. Og det med at blive lyttet på brystet måtte lægen aflyse, der var kun skrig i stetoskopet… Hele turen hjem i klapvognen gned hun øjne og syntes vist at livet var pænt hårdt.

Herhjemme steg humøret gevaldigt og der var kun lidt brok over at blive puttet. Eller sagt på en anden måde: brokken stoppede og snakken startede… Hun har snakket uafbrudt i tre kvarter indtil faren gik forbi barnets dør. Alle de vanlige putteting var blevet smidt ud over kanten af sengen, og Irma sagde: Ikke sove mere, far… Slut med den middagssøvn… Nu er der dømt boglæsning mens jeg prøver at tage mig sammen til at tage en tur på legeplads… Shit man bliver doven af at holde ferie!!

Reklamer