Spole spole spole…

Hvor mange gange har man ikke siddet med et kasettebånd og en blyant for at fikse den båndsalat, der pludselig var kommet midt i yndlingsnummeret? Eller for mit vedkommende da jeg lå og pendlede mellem Falster og Amager i mit første fuldtidsjob, og hvor jeg brugte et hav af timer på at lytte til lydbånd på min gamle walkman – sjovt som et lydbånd ikke giver mening når det bliver afspillet på vrangen…

Men kunne det ikke være skønt hvis man lige kunne bruge den teknik når der gik båndsalat i livet? Lige hive lidt ud i båndet, rydde op i rodet, og spole på plads igen. For dælen det gad jeg godt. Hvis jeg kunne ville jeg spole tiden cirka tre uger tilbage, tilbage hvor alting foregik ganske rosenrødt, og hvor vi havde en datter, der ikke pludselig gik i angstanfalds-lignende tilstande midt om natten fordi hun ikke vil sove i sin seng! Oh the good old days… Vores vinterferie er jo gået op i hat og briller når det kommer til søvn, og nu er vi nået dertil hvor noget skal gøres. Så på torsdag når mine forældre rejser til Madrid på forlænget weekend og stiller deres bil foran vores hoveddør, så går turen til Ikea: juniorseng, here we come. Irma kan jo stadig ikke sætte ord på hendes frustrationer – ikke lige her i hvert fald – så vi beslutter at det har noget med tremmerne at gøre. I virkeligheden handler vi lidt i blinde, men hun skal jo ud af den tremmeseng alligevel, så nu må vi se om den nyankomne frihed til at kravle ud af sengen i tide og utide vil være en lykkelig omstændighed eller bare en forlængelse af det natterod vi befinder os i nu…

Nu sidder jeg her i køkkenet og blogger, og har listet rundt hele aftenen… Vi er ellers de vildeste modstandere af listen når barnet sover, men det er svært at lade være når putningen lige pludselig tager halvanden time! Og hver eneste gang jeg kan høre et lille pip eller en roteren fra Irma, sidder jeg på nåle med lange ører (ret mærkeligt billede faktisk…), for jeg vil virkelig gerne sove i min egen seng i nat, og ikke på en madras på Irmas værelse… Jeg hepper på nattesøvnen herfra, GO GO GO!!!

Billedet er lånt hos Elektronista

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s