Vi går mod lysere tider…

Åh ja, velkommen forår, du har været savnet (selvom jeg nok skulle have kigget lidt på kalenderen inden jeg cyklede afsted i morges iført vinterjakke – ankom pænt svedig…) Irma var i vuggestue i dag for første gang i denne uge, og var i et mægtigt humør da jeg hentede hende. Og bortset fra et enkelt ulvetime-meltdown med lidt for hidsig adfærd overfor Ipaden, fordi moren ikke kunne nosse sig færdig med aftensmaden, så havde vi en super aften. Vi har i lange tider haft en datter der enten har nægtet at gå i bad, få vasket hår eller simpelthen bare gå i panikgråd hvis vi prøvede at komme vand i hendes hoved (hun er altid fuldstændig ekset med at stå under en bruser når vi er i svømmehallen, men ok Irma….), men her til aften fik manden luret hende. De gik ud på badeværelset sammen, lavede godt med bobler i karret og var udstyret med både store og små skåle til at øse og pøse med. Irma fik lov til at pjaske godt med vand på faren, vaske hans hår og skylle efter med et litermål… Og efter det fik faren lov til at vaske hendes hår, hvorpå hun selv skyllede efter ved at hælde en hel liter over hovedet på sig selv! Altså nogle gange, så bliver jeg så uendeligt imponeret over sådanne ting. Det er da ret smart at have giftet sig med en problemløser når man (og skriver ‘man’ fordi det simpelthen er for pinligt at skrive ‘jeg’) er den lidt mere konflikt-skabende type… Så kan jeg være nok så meget en konsulent-ting på arbejde, men det er bare så svært at løse en konflikt med en 2-årig med en omvendt brainstorm og nogle post-its…

Men så er det godt at jeg kan så mange andre ting… Tja, jeg har i hvert fald fundet min nye favorit-leverandør på Youtube. Utrolig nyttig hvis man trænger til en update på børnesange med fagter – og IKKE kan læse noder!! I Irmas vuggestue skriver de op hvilke sange de synger for tiden. Og så kan man som forældre ellers bare gå hjem og øve. Tidligere har jeg været ret meget på røven, men nu: Tak Youtube! Og tak til denne kvinde, der gider sidde i sin sofa og synge for sådan en som mig 🙂

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s