I asyl

Irma og jeg er i asyl – på vestegnen! Jeg tog et aktivt valg på vores vegne, da hjemmet er invaderet af brovtende mænd (naturligvis sagt på den allermest komplimenterende måde!!) Så hele dagen har vi hygget med spil og leg i haven – og nydt solskinnet som alle andre solhungrende danskere garanteret har. Mine forældre lod os være alene for nogle timer siden, da de skulle til middag ude i byen, så Irma og jeg har leget og gjort aktivt brug af at vi ikke skulle tage hensyn til hverken under- eller overboer… Så jeg var virkelig godt ladet op med overskud da vi tog hul på putning! Og det endte da også med at tage en hel time. Ikke at jeg som sådan synes det er en fuldstændig absurd tidsmængde at bruge på den slags, det er stadig bare rigtig meget mere end jeg normalt er vant til.

Og så har vi jo netop lige vænnet Irma til at sove i stor-pige-sengen på hendes værelse, så jeg var spændt på om weekendsengen med nettremmer overhovedet ville blive accepteret. Men joda, det blev den – dog kun hvis vi holdt i hånd indtil hun var faldet helt i søvn… Og der er det med weekendsengen, at den lige netop er så høj, at jeg, lige meget hvordan jeg sidder på den anden side, får seriøse hånd- og armkramper når jeg læner mig ind over den for at nusse hende. Og fordi det varede så længe før hun faldt i søvn, når hele mit blodomløb at gå i stå (okay, det gør det nok ikke vel, men det føles sgu sådan!…). I hvert fald så meget at begge mine ben begynder at summe. Så da det lader til at Irma er døset hen, tager jeg chancen og lister ud i køkkenet. Jeg når lige at fylde elkedlen med vand før der lyder et hyl, et bump og et endnu højere hyl… Great, så Irma har nu forceret weekendsengen med hovedet først… Det kaldte så på en krammer i sofaen med sang til, og et ekstra langt ophold ved sengekanten med sovende lemmer på ny. Da hun endelig sov (rigtigt sov!!), var jeg nødt til at sidde og lave verdens mest sammenkrøbne og stille venepumpeøvelser, så jeg ikke væltede over sengen på vej ud grundet lammede ben… Du godeste, nogle gange kræver det sgu en mastergrad at få et barn til at sove!!

Nu vil jeg gå på rov i mine forældres skuffer – og håber så uendeligt meget at de har andet end de dødsyge rosiner, figenstænger og riskiks, der er i mine… Glædelig lørdag 🙂

Reklamer

6 thoughts on “I asyl

  1. Det har de bare aldrig. Med mindre du spiser ungernes pålægschoko…
    Vil vove et øje, og spørge om det er så forfærdeligt at lade hende græde lidt? Holder du virkelig i hånd til hun sover – og hvor længe har du tænkt dig det? Hvad gør I så når der kommer en lillesøster/bror???
    Jeg ved godt at vi er de onde forældre, men den var altså aldrig gået herhjemme!

    • Jeg har svaret dig og Mette efter din 2. kommentar.
      Men ja, hvad sker der lige for forældrenes gufdepot?? Fandt verdens mindste stykke Toblerone (Irmas…) og spiste en ostemad, en lørdagsfest af rang 😉

  2. Kære Marie
    De blev vist også lettere overrislet og vældig kloooge – kunne jeg høre på min “bedre”… halvdel her til morgen.

    Nu ved jeg godt at I ikke lister ud og køber en ny weekendseng- meeen man kan faktisk få nogle med lynlås i siden, hvor du vil kunne lyne op i siden og stikke armen ind. Lynlåsene er vist tænkt som at så kan barnet bruge det som et legested – også.

    @Signe – der er lavet videnskabelige undersøgelser på at det forandrer hjernen negativt at lade børn græde sig i søvn. Jeg er ikke fanatisk tilhænger af hverken den ene eller den anden tilgang til hvordan man får børn til at sove – men mit udgangspunkt har været mit barns behov – ikke mit – mens de var så små. Der er 1½ år mellem vores to ældste og 3 år ned til den sidste. Det har fint kunne lade sig gøre – med søskende. 🙂

    Jeg har også haft arme/ben der sov – fordi jeg holdt især vores ældste dreng i hånden, da han var helt lille. Helt grundlæggende har jeg brugt meget tid på at sengen er et hyggeligt sted med bøger, rart lys og hygge, så det blev forbundet med et lunt/varmt og hyggeligt ritual at gå i seng. De har fra de var ret små fået lov til at “læse” i sengen.
    Idag har jeg drenge på 12½, næsten 11 og næsten 8, der læser i sengen og/eller sætter lydbog på og i det hele taget synes at sengen er et fedt sted om aftenen. Det eneste minus jeg kan komme i tanke om er at den yngste af og til stadig kommer dappende ind i løbet af natten. Han er i stand til at fylde en hel dobbeltseng… (Av min ryg;-)

    Mht mareridt – så har en “drømmefanger” faktisk vist sig at være løsningen for nogle år siden. De tror på det “magiske” i en drømmefanger, mens de er små. Idag ligger de i skabet og samler støv – men de har haft en god funktion.

    Mht. mændene – mon ikke de er temmelig trætte idag. Jeg kan se at den sidste sms modtog jeg kl. halv fem… ;-D.

    Knus herfra Mette

    • Kære Mette, jeg har svaret Signe og dig efter Signes 2. kommentar, men var nødt til at knytte en kommentar på det med de fulde mænd… 😉 For ja, det er lidt af brovten, bleg, bagstiv sag jeg er kommet hjem til i dag… Håber din mand har samlet lidt ekstra kræfter i toget hjem!! God søndag – og tak for dit indlæg!!

  3. VI har ikke brugt græden sig i søvn, men haft stort held med “NU skal du sove, godnat” – sætte uret på 5 minutter, gå ind igen, “Nu skal du sove, godnat” + kys, lægge barnet ned, 5 minutter, og så fremdeles. Det gør ondt i hjertet de første gange, men viser også barnet at man faktisk mener det alvorligt. Begge vores piger (12 og 9)er meget glade for deres seng i dag, og elsker at ligge og læse og hygge – og så ved de også at vores beslutninger ikke er til debat, hvilket jo er en dejlig bonus.

  4. Jeg tror bare vi kan konkludere: Hver sin familie – hver sin opskrift 🙂
    Vi har læst op på forskellige metoder, hørt gode råd og prøvet forskellige ting af, og for tiden kan vi se, at Irma har et større omsorgsbehov end vi tidligere har været vant til. Indtil videre siger jeg til mig selv at det er en overgang, og hvis det varer ved længere end vi har lyst til, må vi gribe ind, og ændre på tingene.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s