Svære planer

Vi nærmer os fødselsdagstid, og normalt ville jeg have startet mine fødselsdagsplaner og -ønsker for over en måned siden. Hvem skal komme, hvad skal vi have at spise og hvad skal der ske. Alle den slags vigtige ting. Men af sære årsager er i år ikke ligesom andre år. Er mærkeligvist ret apatisk om hele konceptet…

Plejer faktisk oprigtigt at være en af den slags mennesker, som ikke bekymrer sig om alder. Jeg kan alligevel aldrig huske hvor gammel jeg er når folk spørger mig… Og synes egentlig ikke alder er så spændende. Men så alligevel… Måske er der noget der trykker? (Jeg prøver virkelig at opklare dette NERVEpirrende drama, kan I nok høre…) Det er blevet til at fødselsdagsfejringen (som jo efter reglen fylder mere end én dag, det er vel en lov, ik?) skal rumme vennebesøg på lørdag. Og forældrebesøg på søndag. Jeg glæder mig rigtig meget til begge dele, men i virkeligheden kunne det sagtens have været en hvilken som helst anden weekend, jeg synes jo bare det er dejligt at disse mennesker kommer på besøg! (Og så er det jo altid godt med en undskyldning for at lave brunsviger!!)

Tror måske jeg kommer til at bruge de næste dage på at summe over hvorfor i år er så anderledes, og hvad jeg skal gøre ved det (og bare rolig, I slipper for at høre om alle tankerne, det er måske lige rigelig navlepillende…).

Meeeen helt galt er det nu ikke gået, jeg ønsker mig jo stadig alle de dejligt overfladiske ting som sko og tasker – og jeg har husket vigtigheden omkring at købe fødselsdagsgave til mig selv… i fredags var jeg på lagersalg hos min absolutte yndlingsdesigner. Er nu beriget med nye nederdele, bukser og forårsjakke. Så pyt med det indadskuende blik, alting bliver lidt bedre med en fornyet garderobe 😉