Svære planer

Vi nærmer os fødselsdagstid, og normalt ville jeg have startet mine fødselsdagsplaner og -ønsker for over en måned siden. Hvem skal komme, hvad skal vi have at spise og hvad skal der ske. Alle den slags vigtige ting. Men af sære årsager er i år ikke ligesom andre år. Er mærkeligvist ret apatisk om hele konceptet…

Plejer faktisk oprigtigt at være en af den slags mennesker, som ikke bekymrer sig om alder. Jeg kan alligevel aldrig huske hvor gammel jeg er når folk spørger mig… Og synes egentlig ikke alder er så spændende. Men så alligevel… Måske er der noget der trykker? (Jeg prøver virkelig at opklare dette NERVEpirrende drama, kan I nok høre…) Det er blevet til at fødselsdagsfejringen (som jo efter reglen fylder mere end én dag, det er vel en lov, ik?) skal rumme vennebesøg på lørdag. Og forældrebesøg på søndag. Jeg glæder mig rigtig meget til begge dele, men i virkeligheden kunne det sagtens have været en hvilken som helst anden weekend, jeg synes jo bare det er dejligt at disse mennesker kommer på besøg! (Og så er det jo altid godt med en undskyldning for at lave brunsviger!!)

Tror måske jeg kommer til at bruge de næste dage på at summe over hvorfor i år er så anderledes, og hvad jeg skal gøre ved det (og bare rolig, I slipper for at høre om alle tankerne, det er måske lige rigelig navlepillende…).

Meeeen helt galt er det nu ikke gået, jeg ønsker mig jo stadig alle de dejligt overfladiske ting som sko og tasker – og jeg har husket vigtigheden omkring at købe fødselsdagsgave til mig selv… i fredags var jeg på lagersalg hos min absolutte yndlingsdesigner. Er nu beriget med nye nederdele, bukser og forårsjakke. Så pyt med det indadskuende blik, alting bliver lidt bedre med en fornyet garderobe 😉

Reklamer

4 thoughts on “Svære planer

  1. Tillykke med snarlig fødselsdag. Og nu ville jeg egentlig have skrevet noget om, at din fødselsdag måske forekommer mindre vigtig her efter du er blevet mor, men den holder jo ikke helt, når Irma er 2 og en sjat. (Eller er det næsten 2 – sorry; husker ikke så godt…) Så det er jo ikke den første fødselsdag, du holder efter Irma. Men alligevel…

    Altså, for mit eget vedkommende, så har jeg også altid holdt enormt meget af fødselsdage. Specielt min egen. Den første fødselsdag efter Øglen kom til, forsøgte jeg at opretholde en form for fødselsdags-normalitet. Inviterede tøserne til brunch, gik i byen (tror jeg – husker som sagt ikke så godt) og var rigtig godt gammeldags fødselsdags-glad i låget. I 2010 var der nogle særlige omstændigheder, der gjorde, at dagen ikke blev så god, som den burde have været, men jeg forsøgte stadig at lade som om, det var helt det samme, som det altid havde været. Og sidste år. … Well, Varanen blev født 3 dage før min fødselsdag, og selv om jeg fes rundt og bagte og regerede og havde inviteret familien til kalas, så kunne jeg trods alt ikke lade som om, alt var “heeeelt normalt”.

    Og nu har jeg vist bare erkendt, at min fødselsdag aldrig bliver helt samme rush, som det var engang. I hvert fald ikke mens ungerne er små. Men det er ok, synes jeg. Der er en tid til alting, og min fødselsdags-tid og -glæde kommer forhåbentlig igen.

    Nå, det blev langt. Og gav til gengæld ikke megen mening. Under alle omstændigheder: Tillykke med fødselsdagen, og endnu vigtigere: Tillykke med fødselsdagsgaven til dig selv. Sådan en er vigtig! 🙂

    • Tja, måske er det simpelthen et overskudsspørgsmål. Jeg har nemlig også altid æælsket at have fødselsdag, så det er sgu lidt sært lige pludselig at være i den anden grøft.

      Og tak i øvrigt 😀 Det skal jo nok blive en fantastisk weekend, det er jeg ikke i tvivl om!

  2. Jeg havde nogle fødselsdage for 4-5 år siden, hvor jeg ikke rigtig kunne sætte mig op til fejring. Efterfølgende (i bagklogskabens klare lys) har jeg fundet ud af at jeg ikke var specielt tilfreds med mit arbejdsliv i den periode, hvilket influerede på den generelle “lykkefølelse”.
    Jeg kan derfor kun opfordre til endnu mere indad-skuen, der er nok noget du ikke er helt tilfreds med p.t. 🙂

    • Måske er det også lidt tricky med den indad-skuen, fordi jeg måske har nogle ting, som jeg ikke helt er klar til at indse… Åh, det bliver så meget dybere end jer har lyst til…

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s