Udlicitering, jatak!

Min store plan om at vente med at skrive om putte-situationen fra helvede, indtil jeg havde fundet et passende overskud, er skudt til hjørne. Vi er begge så møre nu, at vi er klar til alle former for hjælp, coaching, ekstra hænder – eller udlicitering… Så hvis der sidder en supernanny derude, der godt ved hvordan man håndterer en topstædig og skruphysterisk 2-årig, der nægter at sove eller blive i sin seng, med mindre vi sidder ved siden af indtil hun er faldet i søvn, så meld dig meget gerne på banen nu. Jeg er villig til at betale dyre domme for den service! Og hvis nu det bare var putningen, som pludselig er forlænget til at vare over en time, så ville jeg faktisk endda kunne klare det – hvis ikke Irma også vågner 2-3 gange hver nat, og forventer vi sidder ved hendes side, indtil hun er helt væk igen…Og jeg glemmer ALTID at tage noget ekstra tøj på, og sidder derfor og fryser røven af ved siden af Irmas seng, helt radbrækket og træt!! Og jeg er bare ikke villig til at tage de alenlange kampe om soverutiner klokken lort om natten? Ja, jeg har jo allerede vist, at jeg ikke engang duer til kampen tidligt på aftenen…

Er det den nye seng der er noget galt med? Tja måske, vi prøver at pakke tremmesengen ud igen i morgen og se om det hjælper at få den retur (eller hun forcerer den ligesom med weekendsengen?..). Har vi ændret på rutinerne? Nej faktisk ikke, det er fuldstændig den samme rutine som har virket upåklageligt det sidste år, som fra den ene dag til den anden, er blevet kasseret. Sover hun dårligt i vuggestuen? Nej, der kan de slet ikke genkende problemet. Hun er godt nok lang tid om at falde i søvn, men hun ligger og hygger og synger sig selv i søvn (som vi var vant til for en måneds tid siden…)

Her til aften tog putningen 2 timer og et kvarter… Og det var inklusiv cirka 20 “Nu skal du lægge dig ned, skat”, 6 godnathistorier, 3 sange, mange forklaringer om at mor og far er lige ude i køkkenet og at vi er der når du vågner. Jeg når også til det punkt, hvor jeg bare gerne vil have, at hun skal have en ordentlig dag i morgen uden at mangle fire timers søvn for at fungere.

Jeg kan ikke helt greje om det her er noget udover det sædvanlige eller bare en del af børnepakken… Mit indtryk er, at alle på et tidspunkt har døjet med børn, der ikke vil sove. Så måske er det bare os, der har lyst til at skrige ind i en pude eller rive håret ud af hovedet…?

 

Reklamer

9 thoughts on “Udlicitering, jatak!

  1. Hep. Da Øglen var 2 år: http://www.hverdagenssurdej.dk/2011/02/svn-eller-mangel-pa-samme.html og nu her for nylig: http://www.hverdagenssurdej.dk/2011/11/sov-nu-for-s.html

    Nu tør jeg jo ikke skrive for meget, for vi ved alle, at Nemesis overvåger Blogland som en høg, men det går rigtig rigtig godt med at putte Øglen for tiden. Og har gjort det siden jul, faktisk. Efter at have haft tremmerne på sengen igen, fordi frøkenen blev VED med at hoppe ud af den, fik hun en ny seng. Med stige og halløj, og hun elllsker den. Samtidig blev der indført ny, MEGET ufleksibel putterutine, og sør’me om det ikke virkede (virker!). Hun ved nøjagtigt, hvad der skal ske hver aften, og når hun udfordrer rutinen ved at forlange en historie mere eller andet, der ligger uden for ‘skemaet’, får hun nej. Og accepterer det.

    Selve putterutinen tager nok ca. 10 minutter. Og derefter sover hun på 5-10 minutter. Uden vrøvl. Og det tog TIMER før. JEg ved ikke, hvad det kan skyldes. Rutinen, det, at hun har fået ny seng, at hun nogle gange er kommet trissende ind i stuen (før det nye putteregime) længe efter sengetid og har konstateret, at der ikke sker noget spændende overhovedet, eller om det bare skyldes en heldig konstallation af diverse stjerner og sole og måner. Men sove – det gør hun. Gerne ved 19-tiden. Bliss!

    Er der sket noget hjemme hos jer, der kan have indflydelse på søvnen? Sådan større begivenheds-agtigt? For her blev putningen værre end nogensinde, efter Varanen kom til. Så som regel er der vel en grund til skodsøvn – ikke, at man kan bruge det til så meget, når man mest bare har lyst til at råbe r*v.

    Under alle omstændigheder sender jeg jer god puttekarma. Det er så træls at skulle bruge evigheder på noget, der tidligere har været lige ud af landevejen. Særligt fordi man jo så er vant til at have sine aftener for sig selv…

    • Som jeg lige har skrevet på din blog, er jeg helt i chok over hvor ens børn kan være… Jeg siger mange tak for god puttekarma, jeg er sikker på det virker 😉
      For nej, der er ikke sket det store hjemme hos os – vi har hverken fået baby eller hundehvalp… Lad os satse på “det er bare en fase”-tanken, og holde fast i vores allerede etablerede putterutiner.

  2. Du har vel været i gang med bogen Sov godt uden tårer – mener, at det er titlen. Vi havde også problemer med putningen, og uden jeg kan huske, hvad det var, der løste problemet, så var bogen rigtig god til at få fjernet de ting, der ikke hjalp…
    Håber I løser det, for det er hårdt at undvære søvnen…

    • Jeg har faktisk ikke læst i bogen i halvandet års tid, men vi brugte den til inspiration da vi første gang ville etablere rammer og rutiner. Måske jeg skulle lade den inspirere igen, tak Stina!

  3. Jeg tror det er en del af børnepakken… Hjemme hos os, var vi igennem en lignende fase, da min datter var 2 år (og nogen måneder). Hun begyndte at være rigtig svær at putte, så fik hun en juniorseng (det kunne jo være det hjalp, det gjorde det ikke), så stod hun bare op fra sengen op til 50x på en aften. Jeg var gravid med nr. 2 og havde bækkenløsning, så kunne slet slet ikke klare alle de op-og-ned ture (bogstaveligt) som det krævede for at følge hende tilbage i sengen hver gang hun stod op. Så jeg måtte blive inde på hendes værelse indtil hun sov. Vi var dybt frustrerede når alle aftener gik med at putte i timevis. Efter et stykke tid blev det bedre… hvorfor ved vi ikke 🙂 Om ikke andet så hjælper det, når de kommer i børnehave og også når de ikke længere sover til middag, for så bliver de nemlig så trætte, at de falder hurtigt i søvn om aftenen 🙂

    Vi kan se med lillebror (som nu er 21 mdr) at han følger samme sovemønster som storesøster, dvs. han kommer igennem de samme faser som hun har været igennem. For tiden har han svært ved at falde i søvn om aftenen, og ligger længe og snakker, vender og drejer sig og tuder også nogen gange, når vi forlader rummet. De to børn deler værelse, men storesøster falder som regel i søvn før ham, og det er som han synes det er hyggeligt at hun også er der, så falder han lidt hurtigere til ro. Og så han sover jo stadig i tremmeseng og kan ikke bryde ud endnu 🙂

    Det blev et lidt langt indlæg… jeg tror min pointe er, at det er en fase. Det går over! Jeg prøver at huske at sætte pris på de perioder, hvor det går godt, og når det går skidt, at tænke på DET ER EN FASE, DET ER EN FASE, DET ER EN FASE 😉

    • Jeg er virkelig fascineret af hvor ens børn kan være – og det giver mig VIRKELIG en tro på at det er en fase! Så tak for det, Mette 🙂
      Og pøj pøj med lillebror, det lyder som om I har fuldt styr på situationen!!

  4. Men det er altså ok at synes at nogen faser er værre end andre, og alt der vedrører søvn (eller mangel på samme) hører under kategorien “slem fase”!

  5. Nu er det nu at jeg gerne ville pudse min glorie og sige med sippet stemme at jeg aldrig har haft det problem… Men det er jo løgn. 😀
    Ingen af mine drenge har sovet 100% igennem før de blev ca. 3 år gamle. Indtil da, havde vi korte perioder med ok nattesøvn. Det var ligefør vi satte flueben i kalenderen, når vi havde fået 3 nætter i streg uden at blive vækket…. Ja man går i perioder rundt i en zombieagtig tilværelse af konstant underskud på søvn. Jeg kan også lige præcis sige, hvornår jeg blev afhængig af kaffe…. Det var da jeg skulle starte på arbejde efter at have fået nummer to. Det er jeg nu trappet ud af siden – da han imellemtiden er blevet 11 år. Det bliver han idag faktisk 🙂 Store dreng.

    Jeg skiftede ikke sengen ud hos nogle af drengene før de var ca.3 år. Jo de kravlede selv ud og ind af tremmesengen og der er ingen af dem, der har fået kraniebrud af det. Nu havde jeg så også sådan en fiks model, hvor den ene side kunne sænkes. I stedet satte jeg en stol ved siden af sengen, som de kunne bruge – hvis de ville. Det gjorde de nu ikke.

    Apropos – sove igennem… I nat kom først Christian ind – han var SÅ spændt på sin fødselsdag at han ikke kunne vente – der var jeg oppe første gang. Han lå mellem os en halv time, hvorefter han vækkede mig igen (Grrr – jeg var lige faldet i søvn) og sagde at han gik ind i sin egen seng igen. Så lå jeg og så lidt tv… (Hurra for dumme amerikanske tv-serier om natten) Og faldt endelig i søvn… Så kom Nikolaj ind… Moaar jeg kan ikke sove… Med andre ord – jeg er lidt brugt idag og kan lige pludselig godt huske den der zombie-vatagtige følelse man får i kroppen af for lidt søvn.
    Det hører heldigvis til sjældenhederne efterhånden.

    Jeg er ikke sikker på at jeg sidder med nogen forkromet løsning på putteproblemet og natteroderiet. Men helt ærligt – gør det der virker og ikke det der er politisk korrekt ;-).

    Knus (og held og lykke med det)

    Mette

    • Selvom det jo lyder som om du har måtte trække dig op til mellemstebarnets fødselsdag, så lyder det altså lidt hyggeligt at de store drenge stadig kommer og har brug for deres moar midt om natten 😉

      Det lyder nu smart med sådan en udbryder-seng, det skulle vi måske have tænkt på. Men lige nu lader det faktisk til at Irma er landet godt i den nye seng, heldigvis!

      Kram M.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s