Password??

Så fik jeg lige en lussing af wordpress for ikke at tjekke ind på daglig basis – er lige blevet bedt om at taste mit password for noget nær første gang i et halvt år. Nåja, så kan jeg lære at være den passive blogger… Der har ikke været plads til skriverier på det sidste, ikke grundet sindssyg travlhed eller ypperlige spændende opdateringer i mit liv, men fordi ALLE følelserne kæmper for at komme forrest i køen for tiden! De vil tilsyneladende alle sammen sidde udenpå tøjet, og jeg gør mit aller-allerbedste for at skubbe dem inden for vesten igen! Det virker mildt sagt SKIDE dårligt!!! Og hvorfor skulle det også virke nu? Regnede jeg virkelig med at jeg ville blive genfødt som 33-årig med verdens sejeste pokerfjæs, en evne til både at lyve og sætte en facade op?? Ja, det gjorde jeg måske, i det skjulte. Måske gør jeg i virkeligheden altid det til min fødselsdag – hvert år… Det er måske på tide til et kursus? Hos Don Ø fx? Han er indbegrebet af stenansigt synes jeg. Og heller ikke noget slinger i valsen hvad stemmen angår. Det er sgu da sejt.

Hvis jeg nu kunne gribe hverdagen lidt mere Don Ø-agtigt an, så ville jeg nok ikke sidde og være ræd for at hente mit barn om eftermiddagen fordi jeg ikke ved om jeg henter hende den glade og trætte, som jeg elsker til døde, eller om jeg henter den afsindige hystade, som ikke vil noget som helst andet end kaste sig mod asfalten, skrige lungerne ud og modsætte sig alskens ting og sager. Don Ø ville nok ikke sidde og tude om kap med barnet i total afmægtighed fordi hun ikke kan og vil trøstes. Og han ville nok heller ikke være bekymret for om datteren mon sover i sin egen seng eller om hun sover overhovedet…

Jeg gad sgu godt sådan et kursus, lære at være lidt mere benhård! Kan dog godt være betænkelig ved den tough love, som jeg er sikker på han ville gøre brug af…