Password??

Så fik jeg lige en lussing af wordpress for ikke at tjekke ind på daglig basis – er lige blevet bedt om at taste mit password for noget nær første gang i et halvt år. Nåja, så kan jeg lære at være den passive blogger… Der har ikke været plads til skriverier på det sidste, ikke grundet sindssyg travlhed eller ypperlige spændende opdateringer i mit liv, men fordi ALLE følelserne kæmper for at komme forrest i køen for tiden! De vil tilsyneladende alle sammen sidde udenpå tøjet, og jeg gør mit aller-allerbedste for at skubbe dem inden for vesten igen! Det virker mildt sagt SKIDE dårligt!!! Og hvorfor skulle det også virke nu? Regnede jeg virkelig med at jeg ville blive genfødt som 33-årig med verdens sejeste pokerfjæs, en evne til både at lyve og sætte en facade op?? Ja, det gjorde jeg måske, i det skjulte. Måske gør jeg i virkeligheden altid det til min fødselsdag – hvert år… Det er måske på tide til et kursus? Hos Don Ø fx? Han er indbegrebet af stenansigt synes jeg. Og heller ikke noget slinger i valsen hvad stemmen angår. Det er sgu da sejt.

Hvis jeg nu kunne gribe hverdagen lidt mere Don Ø-agtigt an, så ville jeg nok ikke sidde og være ræd for at hente mit barn om eftermiddagen fordi jeg ikke ved om jeg henter hende den glade og trætte, som jeg elsker til døde, eller om jeg henter den afsindige hystade, som ikke vil noget som helst andet end kaste sig mod asfalten, skrige lungerne ud og modsætte sig alskens ting og sager. Don Ø ville nok ikke sidde og tude om kap med barnet i total afmægtighed fordi hun ikke kan og vil trøstes. Og han ville nok heller ikke være bekymret for om datteren mon sover i sin egen seng eller om hun sover overhovedet…

Jeg gad sgu godt sådan et kursus, lære at være lidt mere benhård! Kan dog godt være betænkelig ved den tough love, som jeg er sikker på han ville gøre brug af…

Reklamer

4 thoughts on “Password??

  1. Åh, hvor jeg kender den der fornemmelse af at være en lille smule bange for at hente sit barn. Fordi man ikke ved, hvordan humøret er, og hvordan man skal komme igennem eftermiddagen, hvis det er Mr. Hyd, man møder i institutionen. Vi var igennem over en måneds overdreven psykopat-surhed, hvor Øglen skreg, slog og skubbede, HVER f*cking gang, jeg kom over og hentede hende i børneren. Og hver gang jeg skulle hente, var jeg helt “ok så. Så gør vi det. Kom så, you can do it”-agtig. Og det gik jo. Nogle dage bestemt bedre end andre, og I g*der, hvor har jeg været på grådens rand mange gange. For det er så åndssvagt hårdt – ikke mindst, når man selv er lidt underskudsramt og egentlig allerhelst vil sidde og kigge lidt ind i en væg. Eller i det mindste bare have et kram af Dr. Jekyll-delen af barnet.

    Jeg håber for jer, at sure-fasen (for det ER jo en fase, det ved vi jo ;-)) klinger af inden så længe. Og hvis ikke, iggå – så prøv at få tjekket hendes ører. (I know, det er skideirriterende hele tiden at få at vide, at “det nok er noget med ørerne”. Men i Øglens tilfælde VAR det faktisk noget med ørerne, og to stks dræn har givet os glade-Øglen tilbage…) Just saying…

    • Jeg synes det er SÅ godt at få kommentarer fra dig, fordi du lige er et skridt foran og kan fortælle, at alting bliver bedre lige om lidt 🙂
      Jeg vil overveje det med ørerne, men det virker næsten utænkeligt når der ikke har været noget med ørerne før – andet end den sædvanlige selektive hørelse altså… 😉

      • Yesyes, du spørger bare mig, hvis der er noget, du vil have at vide bliver bedre lige om lidt. Hvis det handler om øglet opførsel, så har vi helt sikkert været der 😉

        Og det der med ørerne. Hvis jeg havde en krone for hver gang, der er nogen, der har sagt “få lige tjekket hendes ører” til mig, så behøvede jeg ikke at bekymre mig om, at der ikke står et job og venter på mig her, når min barsel slutter. For det var ALDRIG ørerne. Vi har været heldige med, at Øglen aldrig har haft mellemørebetændelse – altså lige indtil for et par måneder siden. Hvor det så viste sig, at hun havde haft det et stykke tid, og i øvrigt ikke liiiige havde kunnet høre i 100 år. Vi havde bare ikke mærket det (andet end qua det horrible humør).

        Jeg troede jo, at smållingerne skulle sove herredårligt og råbe og skrige i smerte, før der kunne være tale om noget med ørerne. Åbenbart ikke. Så nu er jeg en af dem, der er med i det irriterende hylekor og siger “få lige tjekket hendes ører”… 😉

  2. Nu tager jeg dig simpelthen på ordet!! Der er bestilt lægetid i morgen – så håber jeg bare at jeg kan holde Irmas hoved stille nok til at ørerne kan blive kigget på… 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s