Her er en sten…

Vi har været i sommerhus i weekenden med hele familien inklusiv hund. Det har været superhyggeligt. Kompakt som sommerhus-ture altid er, men vi har været på udflugter, spist lækker mad, morgenmad til langt op af morgenen, spillet kort og løst krydsord. Dejlig sommerhus-hygge. Elsker det her med at man bare pr automatik kommer ind i et andet tempo når man træder ind i et sommerhus. Det er som om alle simultant trækker vejret lidt længere ned i maven. Og Irma har fået lov til at lege med kusinerne, med den søde hund og gået ture ned til vandet.

Sommerhuset ligger på en grund på omkring 3000 kvm, lige ned til vandet, omkranset af skov og fuldstændig isoleret. Så både hund og barn har kunne gå frit omkring uden at nogen skulle bekymre sig om biler eller andet forstyrrende element. Og Irma har været ved vandet flere gange, og samlet fine sten til mormor… Det er så den alder vi er kommet til – hvor flotte sten og pinde skal samles og gemmes. Det er nu ret hyggeligt 🙂

Vi nåede også et smut i Kattegatcentret og så en begejstret 2-årig løbe omkring og råbe “Se mor, se, se, se!!!”. De store fisk var de sjoveste og tunnellen hvor man går under haj-bassinnet var et kæmpe hit! Vi så også sælerne blive trænet og fodret til Irmas store fryd. Hun kunne stå helt tæt på og se showet, og var også ret optaget af den store måge, der kom forbi og ville hugge sælernes sild…

Og så har jeg atter engang fået bekræftet hvor meget Irma er mandens og min datter… Der er jo intet som en weekend væk fra egen seng, der kan lave rod i et barns søvnrytme, og Irma var simpelthen ikke til at tvinge i seng. Den nåede at blive halv 10 de fleste aftner!! Og mest fordi der var snak og hygge lige ved siden af. Tja, det kommer ikke ligefrem bag på mig at Irma er en pige, der ikke vil gå glip af noget. Når jeg tænker på hvor lidt det huer mig hver gang jeg er nødt til at sige nej til et eller andet hyggeligt eller sjovt, så kan jeg sagtens forstå det!.. Nå, nok om det… det giver mig kun svære flash til en fremtid med en teenager, der aldrig kommer hjem til aftalt tid…

Reklamer

Alene hjemme

Irma er blevet hentet af morfaren i vuggestuen i dag – for første gang. Jeg mangler stadig at høre om hendes ansigtsudtryk da hun så ham dér, i uvante omgivelser, men jeg ved at det er gået godt. Det er en oprigtig logistikredning mine forældre laver, og det er rigtig dejligt, men kors hvor er det mærkeligt at komme hjem fra en lang arbejdsdag til en tom lejlighed. Ikke en lille fis, der kalder eller synger. Ikke nogen, der ligger og drømmer sødt i sin lille seng. Jeg synes ikke det har været så underligt når vi heller ikke selv skulle være hjemme, når der stod fest på dagsordenen eller noget i den dur. Men når det bare handler om lange dage, så er det bare lidt tomt uden en lille skat at kysse godnat (godt man har en stor en så…men altså…).

Lige nu forsøger jeg bare at nyde at jeg kan sove tungt, uden at skulle lytte efter lyde fra børneværelset eller små fødder på gulvet. Og også at vi kan sove lidt længere i morgen tidlig, og have bedre tid til pakning og oprydning. Vi skal nemlig i sommerhus i morgen aften. Vi har lavet en årlig tradition med min familie om at tage en weekend i sommerhus. Det er altid et nyt sted, og der står altid snak, mad og spil på programmet. Og med den vejrudsigt der foreløbig er for weekenden, ser det program ud til at holde… Så i morgen tidlig skal der pakkes og gøres klar til den tur, samtidig med at lejligheden skal shines – der er nemlig åbent hus på søndag. Vi har skiftet mægler fra Robinhus til Base1, og nu hvor der er prof folk på projektet med billedtagning, annonceskrivning, fremvisning OG kundekartotek, satser vi på at der rent faktisk kommer nogle potentielle købere på søndag, i modsætning til da vi holdt åbent hus 2 gange i påsken….Det kunne være lidt sjovt at få solgt – også selvom vi ikke aner hvor vi skal flytte hen… Overvejer om mobilhome er sagen?

Før heldig, nu bekymret

Jeg har længe gået og brygget på et indlæg, der skulle handle om hvor heldige vi er. Venner, bekendte og kolleger har fortalt hårrejsende historier om mange sygedage med mellemørebetændelse, influenza, lungebetændelse, skoldkopper, lussingesyge og andre ubekvemme sygdomme deres børn har haft. Om hvordan logistikken på ingen måde kan lade sig gøre når der er tale om 14 dages sygdom i streg, og hvor bekymret man bliver når barnet skal på sygehus til scanning eller andet skræmmende. Jeg har givet kram, klap på skulderen og medlidende blikke til alle disse historier, og prist mig lykkelig for at vi har en Irma med et tilsyneladende fantastisk helbred. For selvom vi da også har haft vores del af barns-første-og-anden-sygedag, så har det MEGET ofte været slut der. 1-2 dage hjemme og tilbage i vuggestue. Hurtigt og effektivt. Og ikke noget alarmerende, bare snot, hoste, feber, dårlig mave og den slags banaliteter – i hvert fald i forvejen til de sygdomme jeg har nævnt øverst!

Men nu hvor vi kører på 6. dagen med feber og slattent barn uden appetit, så synes jeg faktisk ikke det er så fantastisk. Og jeg føler mig heller ikke skideheldig pt. Her til formiddag fik vi pasningshjælp af mormoren, og hun var så god at tage Irma med på laboratorium til blodprøve-tagning. Jeg ringede i morges til lægen og fortalte om hendes tilstand, og hun var helt med på, at tjekke op på om Irma kan have pollenallergi. I hendes ører lød det meget sandsynligt. Så blodprøven er taget – laboranterne var meget imponeret over hvor sej en to-årig kunne være til at få stik i armen. Der var næsten ingen piv, og hun syntes det var spændende at få plaster på – og nu afventer vi svar på prøverne i midten af næste uge. Jeg har også fået nogle antihestamin-dråber, som hun må få en mikromængde af dagligt, så det håber jeg vil lindre lidt på det hele. Men bare hun dog ville spise noget mad, så ville bekymringsniveauet falde med mange tons (eller hvad man nu måler den slags i…)!! Her til aften ville hun igen ingenting have, og det eneste reelle måltid i dag var morgenmaden. Det er virkelig ikke rart når man er vant til at have en lille pige, der med lethed kan konsumere halvanden rundtenom rugbrød eller en seriøs portion pasta. Det betyder jo så også at hun har nogle depoter at tære på – og lægen var heller ikke så vanvittig bekymret for maden, mere for væsken. Og det har hun heldigvis ikke været så sparsom med. Så når vi sætter os ned og rationaliserer, så skal det nok gå altsammen, men i virkeligheden banker hjertet nok lidt hurtigere end normalt!!

Allergi?

Nu er det pludselig begyndt at dæmre for os, at Irma jo faktisk kan være allergiker. Både manden og jeg har hver vores små ting (farvestoffer, kat, hund, støv, margarine, lam – sådan i udvalg…), men ingen af os døjer med pollen. Og det er det vi tror Irma har. Jeg har en multiallergisk mor, og det er meget normalt at den slags springer et led over. Til min mors store ærgrelse – det er ikke videre rart at se et gensyn med ens egne trælse gener i børnebørnene.

Irmas symptomer er helt gennemsigtigt snot og en næse, der bare løber non stop. Hævede blanke øjne og nogle hyppige og hidsige nyseture. Men så er der lige det med feberen som ikke helt forsvinder, og det synes jeg ikke helt virker almindeligt.
Hun sover helt vildt meget og er næsten konstant klar til en lur – og så har hun fortsat næsten ingen appetit. Tror det efterhånden kalder på en snak med lægen!

Man kan til gengæld sige, at hvis hun virkelig har pollenallergi, så er vi nok færdige med at have snakke for og imod udflytter/skov-børnehaver. Så giver svaret nok rimeligt meget sig selv….

Børn og kvalme??

Jeg er lige blevet sendt ud af stuen af Irma “Ud mor, ud. Gå!”. Det er efterhånden en standardmelding fra hende når hun er klar til at være lidt alene… Så kan jeg sidde herude i 10 minutter mens hun leger med lego og ordner hendes aftenrutiner, og jeg kan igen melde min ankomst når stuen dufter lifligt af knap så meget lagkage… Når hun efterhånden er så bevidst om hvad hun laver og at hun gerne vil være alene når det sker, så tror jeg vi er meget tæt på potte-toilet-tid. Så vi sætter tempo på bøger om pottetræning! De sidste to dage har hun alene ville synge sange fra julesangbogen, men når den trang forhåbentlig er slut, har vi et arsenal af bøger om alt det andet…

Irma har været syg de sidste dage og har også været hjemme i dag. Hun har haft feber – som kun små børn kan have det: Den ene time høj feber, den næste ingenting… Og så har hun praktisk talt intet spist siden lørdag aften. På de tre dage her har hun indtaget et halvt æble, to figenstænger, en halv skive toastbrød, en portion havregrød og en halv rulle mariekiks… Sådan!! Og jeg har sådan spekuleret på om børn også kan have kvalme og mad-lede lige som os andre, og hvorfor egentlig ikke? Men jeg tror der er bedring på vej, for hun har netop spist det meste af en pizza (hvilket i Irmas tilfælde betyder tynd bund med tomatsauce og lidt frisk mozzarella…), og nu står hun som sagt i stuen med gang i maven og synger.

Nu kalder hun og skal skiftes, så nu er aftenrutinen udført 🙂 God tirsdag derude!

Overdragelse eller ej

Fredag aften sad vi og hyggede i stuen, legede med lego og og sludrede om dagen der var gået. Irmas puttetid er nu kl 19, og på det tidspunkt er hun normalt helt færdig. Men da vi nærmede os en halv time i godnattid slog Irma stadig koldbøtter og var i fuld hopla. Og da slog det mig pludselig: Hun har da sovet middagslur! I vuggestuen har de indført et dagsskema hvor der står anført om børnene har sovet, i hvad tidsrum og hvor meget de har spist. Men da manden hentede barnet fredag eftermiddag var Irma på legepladsen med et par pædagogmedhjælpere. Ingen af de faste fra Irmas stue havde tilsyneladende været på arbejde den dag, så der var heller intet skema – og manden fik intet af vide om Irmas dag. Det kan selvfølgelig ske, men jeg synes ikke det er fedt når vikarerne ikke får et par hjælpende ord med på vejen om de børn, der bor på stuen. Selvom Irma er holdt op med at sove middagslur og egentlig trives med det, er det jo ikke en umulighed at få hende til at sove til middag. Hvis man dedikerer lidt tid og lidt nussen på kinden, så kan det godt lade sig gøre. Det er sgu bare ikke i orden når det i den grad er et brud på hendes rytme.

Vi endte altså med en pige der kom alt for sent i seng fredag aften og vågnede alt for tidligt lørdag morgen. Og resultatet var en træt og umedgørlig lille fis – sådan en, der ikke kan sige ret meget andet end nej en hel dag… Godt det ikke er trættende… Vi bliver absolut nødt til at have en snak med den vuggestue, men det bliver nok ikke lige i morgen…

For i dag er vi vågnet op til en feberramt pige. Godt humør og nogenlunde energi, men brandvarm (og mere præcist får I det ikke, da vi er imellem termometre…). Og det er først i skrivende stund at jeg endelig lokker noget fast føde i hende, ellers har hun været kørende på juice og mælk. Og har sovet næsten 3 timer til middag… Er spændt på hvor meget det laver rod i rytmen?!!

 

Rod i rammerne

Hvis der er noget der skal være styr på, så er det de institutionelle rammer. Jeg bliver nødt til at stole på at jeg overlader mit barn i trygge hænder når jeg cykler til den anden ende af byen og væk fra hende i mange timer om ugen. Og jeg vil så gerne sikre mig at hun er glad og trives på hendes “arbejde”! Og i øjeblikket er det ret tvivlsomt. Her efter påskeferien er institutionen ramt af folk der siger op i utide, masser af vikarer og en hel del kaos, fordi børn flytter op i børnehave, ind i vuggestuerne og frem og tilbage… En ret nyansat pædagog på Irmas stue har netop sagt op, og fordi hun er så nystartet, kan hun stoppe uden varsel. De to andre ansatte på stuen er ret utilfredse med ledelsen, mener bl.a. at ledelsen er skyld i de mange opsigelser – og det giver de udtryk for, over for os. Hvis det havde været et hvilket som helst andet sted, ville jeg nok anse disse medarbejdere for at være illoyale over for deres arbejdsplads, men jeg må indrømme, at jeg faktisk godt vil have denne ærlighed fra deres side. Og når det så er sagt, så er det da noget rod!! For hvad pokker skal jeg stille op med den viden? Jeg kan jo desværre ikke fikse deres arbejdsmiljø med et svuptag, selvom jeg virkelig gerne ville.

Vi er blevet bedt om at tage en beslutning ift. Irmas børnehavesituation. I huset findes både en udflytter og en almindelig stue, og vi kan se mange fordele og ulemper ved begge. En af de klare ulemper ved udflytteren er, at de bruger en hel time i bus hver vej, og så er det helt igennem ufleksibelt, alle dage er fra 8-16. På den anden side vil hun kunne lege ude, som hun elsker, og undersøgelser viser at børn i udflytterbørnehaver bliver mindre syge end ellers. Og det er da kæmpeplusser. På den almindelige stue er hun i trygge vante rammer, sammen med vuggestue-bedsteveninden Emily, og der vil være god mulighed for at hun kan rykke hurtigere op i børnehaven end ved udflytteren. Og det sidste taler vi en del om, fordi hun nu er den ældste i vuggestuen og den eneste, der ikke sover til middag.

Men pga. alt dette rod med personalet bliver jeg helt i tvivl om, om det overhovedet er her hun skal være? Eller om vi skal begynde at kigge os omkring efter noget andet. Langt de fleste dage kommer Irma glad hjem fra vuggestue og kan fortælle hvem hun har leget med, hvad de har sunget og om de har været på legeplads. Men i dag har hun haft en lidt træls dag, hvor hun har været oppe og toppes med en af drengene (efter hendes udsagn havde han skubbet hende og slået hende i ansigtet. Jeg spurgte om hun også havde skubbet og det svarede hun ja til… Så prøvede jeg at sige noget klogt om at sige nej, og gå sin vej. Men det er svært at trænge igennem til en træt og sur pige, der har haft en lidt skidt dag), og så ændrer forholdene sig lidt.

Jeg tror vi bliver nødt til at lave en helt klar +/- liste for at blive klar på hvad der betyder mest for os, hvad der er bedst for Irma, og i hvilke rammer hun vil blive mest glad. Erfaringer modtages i øvrigt med kyshånd!!

Hjemme igen

Så er vi hjemme i vante rammer igen, og selvom de nu virker lidt små og haveløse, så er det nu også dejligt at komme hjem efter en uge til låns. Irma var både begejstret for gensyn med gyngen i gården, og hendes legetøj (for hold da op hvor skal der udvælges nøje når man pakker til en hel uge og skal kunne være i bus og metro iført barn, klapvogn, tasker og poser!!) Og vi er da også kommet i tanke om mindst en håndfuld ting som vi har glemt ude på vestegnen – man skulle tro at vi blev bedre til at pakke og være på farten, men det ender ALTID med at vi pakker i sidste øjeblik og styrter ud af døren for at nå en bus. Denne gang er det resulteret i at vi har glemt et smadret fad, som skulle have været smidt ud (Irma smækkede meget hårdt med en køkkenskuffe og mine forældre var pludselig et fad fattigere…), en kasse med legetøjsmad, som Irma elsker at lege med, en buket blomster, der nok er temmelig vissen når mine forældre lander i morgen aften (som min søde mand kom med på en særdeles tricky dag tidligere på ugen), en bunke biblioteksbøger, som vi lånte på en af de koldeste dage i påsken og noget fond, som manden stod og hyggede med at lave det meste af eftermiddagen i går… Nå, det må der rettes op på, og vi har heldigvis en stående invitation til at komme på besøg, fordi min far har købt en ultimativ pralemaskine: En meget fin rød Berkel, som på fineste maner kan skære skinke (og nej, det er ikke bare en helt almindelig pålægsmaskine!). Så jeg glæder mig til at rette op på skaderne og komme tilbage til vestegnen og smage importeret, friskskåret skinke!

Og det er altså ikke kun fordi vi er blevet helt hus-tossede, men vi har sat lejligheden til salg, igen. Denne gang lidt mere seriøst end sidst – klik endelig på vores fine annonce!! – og vi har åbent hus i morgen. Vi havde faktisk også åbent hus sidste søndag, men ingen kom… Så nu er jeg lidt spændt på i morgen. Vi har dog fået et opkald fra nogle interesserede, så vi er forholdsvist sikre på at de i hvert fald kommer… Morgenen byder derfor på brødbagning og oprydning (alle kneb gælder…) Men hvis nogen spørger hvad vi gør eller hvad vi vil hvis det rent faktisk lykkes at sælge, så har jeg ingen anelse, så lad endelig vær med at spørg, får lidt dårlige nerver af det….

Irma og dyrene

I onsdags var vi i Zoo for første gang. Altså Irmas første gang, that is… Vi mødte velforberedte op med overtræksbukser, flisjakker og tæppe til trækvognen – sammen med hvad der lignede resten af Københavns børnefamilier… Tror simpelthen ikke der var et eneste menneske på vej i Zoo uden selskab af et barn! Og selvom Irma var rigtig optaget af de andre børn, synes hun faktisk også at det med dyrene var ret sjovt. Særligt elefanter, næsehorn og giraffer tog kegler. Vi kom lige til tiden til at se et søløveshow, og jeg agerede verdens bedste forælder (troede jeg) og satte Irma op på skuldrene. Men her var det bare alt for spændende at kigge ned på alle de andre tilskuere end at kigge på søløverne… så var det på en måde lidt nemmere at forholde sig til de store dyr. Og så er der jo alle de andre åbenlyse fordele ved at være på tur med Farmor og Bedstefar: Så falder der is af! Det var praktisk talt også det eneste tidspunkt hvor trækvognen blev brugt til andet end oppakning, her hvor Irma sad og guffede is med et tæppe omkring sig…

I går fortsatte vi turistturen og gik en tur på Kastellet. Og vi blev enige om at spise frokost i solen efter rundturen på volden. Vi havde lovet Irma varm kakao så den ankom sammen med maden. Og 2 minutter efter at det store glas toppet med flødeskum blev placeret mellem tallerkener og glas, var der kakao over alt…. Hvorfor er det aldrig bare et glas vand der bliver væltet?? Men heldigvis blev både mad og tøj forskånet, og Irma sad stille og roligt og betragtede 4 voksne mennesker forsøge at tørre kakao og flødeskum op med fire papirservietter…. Og uden et muk fik hun i stedet lidt vand og nogle grøntsagstænger (med ketchup), hvilket nok var det mest imponerende. Jeg frygtede en lille pige med et voldsomt brøl, der ville fortælle os om hendes utilfredshed med den væltede kakao, men pyha! Og så var vi jo heldigvis udendørs, så skaden var temmelig lille.

Jeg tror ikke vi er helt enige herhjemme om det her med at have Irma med ude at spise, men hun klarede det faktisk ret god og var slet ikke den lille terrorist, som jeg beskrev i sommer… Så hvis stedet bare er børnevenligt nok, så skal det nok gå (og når det så er sagt, så ved jeg bare, at terroristen folder sig ud i ikke-før-sete-rammer næste gang vi vælger at gå ud, men det er næsten en naturlov…)

I dag var vi lige præcis ingen planer. Vi sagde farvel til Farmor og Bedstefar i morges, så resten af dagen er afsat til leg, boglæsning og kiggen på tegnefilm. Tror faktisk vi alle tre trænger til sådan en dag. God lang fredag til alle!!

Svært at forstå

Det er ikke helt nemt at forklare en to-årig hvorfor vi er i mormor og morfars hus uden at mormor og morfar er hjemme. Vi har nu flere gange været ude i indkørslen og konstatere at morfars bil IKKE er der, og at den ikke kommer lige foreløbig. Og som reglen er, har de her bedsteforældre også billeder på væggene af børnebørnene. Nu hvor vi næsten lige har været i Århus er kusine-Rosa besættelsen helt intakt, så hver gang Irma ser et billede af Rosa, blir hun helt ekstatisk, og spørger efter kusinen!

Og for at gøre forvirringen helt komplet får vi i morgen besøg af Farmor og Bedstefar, som skal være her et par dage. Jeg er meget spændt på reaktionen!! Så blir der virkelig byttet rundt på personer og hvor de holder til.

Vi nyder stadig at være husejere-til-låns, det ville nu altså være en del sjovere at have adgang til have med legehus og sandkasse hvis påsken ikke tilfældigvis lå i februar… Irma hygger i haven på trods af kulden, selvom hun brokker sig over vanter og hue – det er mere forældrene der er et problem. Vi pissefryser (for at sige det lige ud), og står som ispinde på skift ude ved Irma. I morgen går jeg på jagt efter min fars gamle falckdragt, den han bruger når han skovler sne… Så skal der hygges på ny, uden frossen mor!!