Rod i rammerne

Hvis der er noget der skal være styr på, så er det de institutionelle rammer. Jeg bliver nødt til at stole på at jeg overlader mit barn i trygge hænder når jeg cykler til den anden ende af byen og væk fra hende i mange timer om ugen. Og jeg vil så gerne sikre mig at hun er glad og trives på hendes “arbejde”! Og i øjeblikket er det ret tvivlsomt. Her efter påskeferien er institutionen ramt af folk der siger op i utide, masser af vikarer og en hel del kaos, fordi børn flytter op i børnehave, ind i vuggestuerne og frem og tilbage… En ret nyansat pædagog på Irmas stue har netop sagt op, og fordi hun er så nystartet, kan hun stoppe uden varsel. De to andre ansatte på stuen er ret utilfredse med ledelsen, mener bl.a. at ledelsen er skyld i de mange opsigelser – og det giver de udtryk for, over for os. Hvis det havde været et hvilket som helst andet sted, ville jeg nok anse disse medarbejdere for at være illoyale over for deres arbejdsplads, men jeg må indrømme, at jeg faktisk godt vil have denne ærlighed fra deres side. Og når det så er sagt, så er det da noget rod!! For hvad pokker skal jeg stille op med den viden? Jeg kan jo desværre ikke fikse deres arbejdsmiljø med et svuptag, selvom jeg virkelig gerne ville.

Vi er blevet bedt om at tage en beslutning ift. Irmas børnehavesituation. I huset findes både en udflytter og en almindelig stue, og vi kan se mange fordele og ulemper ved begge. En af de klare ulemper ved udflytteren er, at de bruger en hel time i bus hver vej, og så er det helt igennem ufleksibelt, alle dage er fra 8-16. På den anden side vil hun kunne lege ude, som hun elsker, og undersøgelser viser at børn i udflytterbørnehaver bliver mindre syge end ellers. Og det er da kæmpeplusser. På den almindelige stue er hun i trygge vante rammer, sammen med vuggestue-bedsteveninden Emily, og der vil være god mulighed for at hun kan rykke hurtigere op i børnehaven end ved udflytteren. Og det sidste taler vi en del om, fordi hun nu er den ældste i vuggestuen og den eneste, der ikke sover til middag.

Men pga. alt dette rod med personalet bliver jeg helt i tvivl om, om det overhovedet er her hun skal være? Eller om vi skal begynde at kigge os omkring efter noget andet. Langt de fleste dage kommer Irma glad hjem fra vuggestue og kan fortælle hvem hun har leget med, hvad de har sunget og om de har været på legeplads. Men i dag har hun haft en lidt træls dag, hvor hun har været oppe og toppes med en af drengene (efter hendes udsagn havde han skubbet hende og slået hende i ansigtet. Jeg spurgte om hun også havde skubbet og det svarede hun ja til… Så prøvede jeg at sige noget klogt om at sige nej, og gå sin vej. Men det er svært at trænge igennem til en træt og sur pige, der har haft en lidt skidt dag), og så ændrer forholdene sig lidt.

Jeg tror vi bliver nødt til at lave en helt klar +/- liste for at blive klar på hvad der betyder mest for os, hvad der er bedst for Irma, og i hvilke rammer hun vil blive mest glad. Erfaringer modtages i øvrigt med kyshånd!!

Reklamer

10 thoughts on “Rod i rammerne

  1. Har aldrig haft udflytterbørnehave, men kunne som bybo godt se fordelene. Desværre er flexibilitet også en betydelig faktor, så hvis I faktisk bruger den og henter tidligt etc
    vil det have betydning for valget.
    Min datter gik i en vuggestue med en del personaleudskiftning og vi valgte at flytte hende til en anden institution i børnehave. Personalets føling med deres arbejdsplads har virkelig stor indlysende på deres engagement i hverdagen med børnene.

    • Ja, jeg tænker det samme – de siger godt nok selv (pædagogerne), at de kommer på arbejde for børnenes skyld, men deres egen trivsel er jo heller ikke sådan at foragte. Der er bare så mange ting der skal vejes op over for hinanden.

  2. Vi havde Folke i udflytter det første trekvarte år – og det var ikke en god oplevelse, hverken for ham eller os.
    Vi havde især tre problemer:
    Dels det med den manglende fleksibilitet. Det er ikke optimalt at måtte tage en hel dag ud af kalenderen for at gå til tandlæge eller lignende.
    Desuden er børnene fuldstændigt bombede, når de har været afsted i så mange timer. Halvdelen af ungerne græd af træthed, når de trådte ud af bussen kl 16. Det er især et problem for de mindste.
    Den tredje ting handler om at personalet skal have et kæmpe overskud, når ungerne bliver sat ud på et areal på størrelse med en mindre forboldbane – og det havde de ikke i vores tilfælde. Det kan I selvfølgelig prøve at finde ud af, når I nu selv har Irma i vuggestue der.

    • Det er nogle gode pointer du kommer med Matthias, dem vil jeg lige bringe på bordet ift. +/- listen! For indtil nu har jeg stort set kun mødt tilhængere af udflytterbørnehaver, så det er faktisk meget rart at få et mere nuanceret blik på tingene.
      – Og ja, man har faktisk mulighed for at tage med en dag i bussen og være sammen med børnehaven deroppe, og det tror jeg godt vi kunne finde på. For ligesom at kunne tage et ordentligt valg.

  3. Der er to ting, der ikke har noget med hinanden at gøre, som lige slog mig:

    For det første, så er denne blog jo offentligt tilgængelig – det kunne måske potentielt være uheldigt for pædagogerne på Irmas stue, hvis deres chef læser dette indlæg…

    For det andet, så er min storesøster jo altså pædagog og leder af en skovbørnehave. Jeg vil da gerne ringe og spørge hende, om hun har noget at tilføje til din +/-liste?

    • Som svar til det første: Nu er jeg ikke en af landets mest læste bloggere (trods alt…), så jeg er ikke så bekymret for om man kan søge dette indlæg frem som en direkte kritik.

      Mht. det andet: Jatak 🙂

  4. Bedre sent end aldrig får du her en kommentar, til gengæld er den lang 🙂 Min erfaring med institutioner er, at hvis der er rod i personalet, afspejles det direkte på børnene.

    Begge mine børn på hhv 4 og knap 2 går nu i den samme institution. Personalet er stabilt, de fleste har været der i flere år, ledelsen er også stabil, og vi fornemmer at alle er glade for at være der. Når der er knaster i personalet bliver der taget hånd om det tidligt (fornemmer vi), så tingene når ikke at udvikle sig. Der er ingen langtidssyge og heller ikke meget generel sygdom blandt personalet. De har overskud til at tage sig af børnene, lave projekter med dem, lege med dem, synge og danse og bare være der, når børnene har behov og ikke mindst skabe ro, når der er brug for det. De er også gode til at tage hånd om de problematikker der nu en gang er blandt de enkelte børn. Det skal siges at vi taler om indre Østerbro, så det er også nogen pænt ressourcestærke familier, men alligevel, er det en rigtig god institution, og jeg har fuld tillid til at mine børn bliver behandlet respektfuldt og kærligt og omsorgsfuldt, og de trives begge to.

    Før den yngste kunne starte i denne institution, var han lige 4 mdr i en anden vuggestue. Her var billedet helt anderledes. Personalet var utilfredse, der var hele tiden mange syge – både blandt personale og børn, der var også en del langtidssygemeldte pga stress (kun personale :-)), ledelsen havde travlt med at “slukke brande” m.m. Jeg synes det hele virkede lidt kaotisk, og vi var ikke helt trygge ved stedet. Vi vidste, at han ikke skulle være der ret længe, så vi “begrænsede “skaderne” ved at give ham korte dage og hente bedsteforældre ind. Det var meget ressourcekrævende, og det var en stor lettelse, da han blev overflyttet til den anden institution! For ikke at tale om hvor meget lettere det er, når begge børn er samme sted 🙂

    Mit råd er lyt til mavefornemmelsen, er du tryg eller ej? Hvis ikke, kunne det måske være en god idé at kigge efter noget andet.

    Mht udflytterbørnehave så overvejede vi det også, da vores insitution har begge tilbud. Vores datter er meget glad for at være ude, og vi tænkte at hun ville have svært ved at trives i en almindelig børnehave. Jeg har dog selv pendlet til og fra arbejde i mange år, så det havde jeg ikke lyst til, at mit barn også skulle opleve. Samtidig var der en baby på vej, og jeg kunne slet ikke overskue, at skulle være bundet af “bustider” hver dag og så samtidig være på barsel med lillebror. Så det blev en almindelig børnehavestue, og det har bare fungeret fra dag 1. Hun trives med at være inde, de er jo alligevel ude og lege en del af dagen – det er selvfølgelig ikke skoven men en Østerbro baggård… men det er jo nu en gang vilkårene ved at bo i byen. Lige så dejligt det er med alle mulighederne, tja. så er der jo også begrænsninger. Som Mattias også skriver, tager det hårdt på børnene. Jeg kan se hvor trætte udflytterbørnene er, når de kommer ud af bussen, og det synes jeg er synd (for nogen, det fungerer helt sikkert for mange).

    Det var lidt mere til jeres overvejelser..

    • Hej Mette. Tusind tak for din kommentar. Det betyder altså rigtig meget med andre erfaringer i sådan en situation som den her. Vi tænker og tænker derhjemme, og er i syv sind. Ikke mindst fordi vi har sat lejligheden til salg – for hvis vi skal flytte fx til sommer, så er det jo lidt tosset at få Irma til at skifte institution endnu en gang. Men hvor lang tid er det lige at man skal se til og være utilfreds? Åh, hvor er det svært.

      Men tak for din deling Mette, jeg tager det med i +/i 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s