Børn og kvalme??

Jeg er lige blevet sendt ud af stuen af Irma “Ud mor, ud. Gå!”. Det er efterhånden en standardmelding fra hende når hun er klar til at være lidt alene… Så kan jeg sidde herude i 10 minutter mens hun leger med lego og ordner hendes aftenrutiner, og jeg kan igen melde min ankomst når stuen dufter lifligt af knap så meget lagkage… Når hun efterhånden er så bevidst om hvad hun laver og at hun gerne vil være alene når det sker, så tror jeg vi er meget tæt på potte-toilet-tid. Så vi sætter tempo på bøger om pottetræning! De sidste to dage har hun alene ville synge sange fra julesangbogen, men når den trang forhåbentlig er slut, har vi et arsenal af bøger om alt det andet…

Irma har været syg de sidste dage og har også været hjemme i dag. Hun har haft feber – som kun små børn kan have det: Den ene time høj feber, den næste ingenting… Og så har hun praktisk talt intet spist siden lørdag aften. På de tre dage her har hun indtaget et halvt æble, to figenstænger, en halv skive toastbrød, en portion havregrød og en halv rulle mariekiks… Sådan!! Og jeg har sådan spekuleret på om børn også kan have kvalme og mad-lede lige som os andre, og hvorfor egentlig ikke? Men jeg tror der er bedring på vej, for hun har netop spist det meste af en pizza (hvilket i Irmas tilfælde betyder tynd bund med tomatsauce og lidt frisk mozzarella…), og nu står hun som sagt i stuen med gang i maven og synger.

Nu kalder hun og skal skiftes, så nu er aftenrutinen udført 🙂 God tirsdag derude!

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s