Her er en sten…

Vi har været i sommerhus i weekenden med hele familien inklusiv hund. Det har været superhyggeligt. Kompakt som sommerhus-ture altid er, men vi har været på udflugter, spist lækker mad, morgenmad til langt op af morgenen, spillet kort og løst krydsord. Dejlig sommerhus-hygge. Elsker det her med at man bare pr automatik kommer ind i et andet tempo når man træder ind i et sommerhus. Det er som om alle simultant trækker vejret lidt længere ned i maven. Og Irma har fået lov til at lege med kusinerne, med den søde hund og gået ture ned til vandet.

Sommerhuset ligger på en grund på omkring 3000 kvm, lige ned til vandet, omkranset af skov og fuldstændig isoleret. Så både hund og barn har kunne gå frit omkring uden at nogen skulle bekymre sig om biler eller andet forstyrrende element. Og Irma har været ved vandet flere gange, og samlet fine sten til mormor… Det er så den alder vi er kommet til – hvor flotte sten og pinde skal samles og gemmes. Det er nu ret hyggeligt 🙂

Vi nåede også et smut i Kattegatcentret og så en begejstret 2-årig løbe omkring og råbe “Se mor, se, se, se!!!”. De store fisk var de sjoveste og tunnellen hvor man går under haj-bassinnet var et kæmpe hit! Vi så også sælerne blive trænet og fodret til Irmas store fryd. Hun kunne stå helt tæt på og se showet, og var også ret optaget af den store måge, der kom forbi og ville hugge sælernes sild…

Og så har jeg atter engang fået bekræftet hvor meget Irma er mandens og min datter… Der er jo intet som en weekend væk fra egen seng, der kan lave rod i et barns søvnrytme, og Irma var simpelthen ikke til at tvinge i seng. Den nåede at blive halv 10 de fleste aftner!! Og mest fordi der var snak og hygge lige ved siden af. Tja, det kommer ikke ligefrem bag på mig at Irma er en pige, der ikke vil gå glip af noget. Når jeg tænker på hvor lidt det huer mig hver gang jeg er nødt til at sige nej til et eller andet hyggeligt eller sjovt, så kan jeg sagtens forstå det!.. Nå, nok om det… det giver mig kun svære flash til en fremtid med en teenager, der aldrig kommer hjem til aftalt tid…

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s