Pinseferie og graviditetshormoner…

Første weekend som bilejere startede i fredags, og det er absolut lige så fedt som vi havde håbet. Og vi kørte til Kolding og besøgte familie tidligt fredag, så der var masser af tid til haveleg, trampolinhop og lækker mad. Og selvom der er ret mange år mellem Irma og hendes fætter og kusine, så er de vildt gode til at lege sammen, og hun har stort set ikke tid til mor og far når de er i nærheden. Det er så fedt at se. Inden vi tog afsted lørdag, fik Irma en hjemmelavet halskæde af kusinen. Hun lavede den mens Irma kiggede på. Og siden hun fik den, har den været det allerkæreste eje – den har så faktisk primært været brugt som pandebånd… men hver sin stil, ikke sandt 😉 Og jeg har flere gange måtte tage den af hende når hun var faldet i søvn!

Resten af weekenden har været sammen med bedsteforældrene, så der har været forkælelse i fuldt flor.

Meeeen ren idyl har det jo heller ikke været, for jeg er jo som bekendt stadig gravid – og fuldstændig ligesom i sidste omgang, er min lunte så godt som ikke-eksisterende… Jeg skulle køre manden og nogle venner til Jelling Festival søndag eftermiddag. Jeg er mildest talt ikke Jyllands-kendt, så gps’en blev sat og vi kørte. Vi ankom fint til Jelling (underholdt af mandehumor og en del ølindtag undervejs) og manden satte gps’en på en retur-tur og jeg drog afsted. Men da jeg lige efter Vejle skulle tilbage på motorvejen, var afkørslen derned spærret… Min lille hjælper nægtede at guide mig en anden vej end motorvejen, så jeg var temmelig stuck lige der udenfor Vejle. Jeg ringede til mine svigerforældre og blev guidet ind på en vej udenom motorvejen, men den viste sig også at være spærret… Og jeg endte med at sidde i Bredballe og tude på en parkeringsplads… not my finest hour… Efter lidt snak over telefonen hvor mine svigerforældre godt kunne høre panikken i min stemme (helt ærligt altså!), kørte min svigerfar op og hentede mig, og jeg kørte bag ham tilbage til Fyn…

Der er tre væsentlige ting jeg har tænkt på efter den tur: 1) Jeg bilder mig selv ind at jeg ville have været en anelse mere handlingsorienteret hvis jeg ikke var hæmmet af uoverskuelige mængder af hormoner. 2) Hvor fantastisk det var, at jeg var alene i bilen og ikke havde Irma med!! 3) Og hvor uhyre heldigt det var, at det ikke var denne tur hvor jeg skulle stoppes for første gang – i en bil hvor føreren sidder med gravid mave og røde øjne, mens passagersiden flyder med tomme øldåser…

Lektien må være at jeg hurtigst muligt bliver gode venner med min gps (havde egentlig først sat mig for, at jeg skulle hjem og studere et Danmarkskort, så jeg ikke føler mig fristet af at køre fra Vejle mod Horsens når jeg skal til Fyn en anden gang, men jeg VED at det ikke vil sidde fast i min hjerne, så jeg vælger at satse på mekanikken i stedet!!) Nogle der har lyst til at dele deres pinlige oplevelser i trafikken så jeg ikke står helt alene?…

Reklamer

Mormor henter

Nu er det testet. Både morfaren og mormoren har nu hentet Irma i vuggestue, og det er gået supergodt begge gange. Irma var i højt humør da hun blev hentet, de havde været på tur til Bondegården med stuen det meste af dagen. Og hun snakkede både om heste – og hvordan hun var blevet skubbet til af en ged… Jo jo, der er skam natur herude på Amager! Hun var tilmed det eneste af børnene der holdt sig vågen på vej hjem, alle de andre var kollapset i klapvognene. Og var åbenbart selv ret tilfreds med den situation, det havde hun snakket en del om på hele turen 🙂

Så Irma og mormor har hygget med iskøb og gåtur hjem, og til aftensmad havde Irma fået serveret pasta med hjemmelavet pesto (livret lige efter farens pizza…), hvorpå hun havde spist sin egen OG mormorens portion… Man blir jo så sulten af al den friske luft! Både manden og jeg har haft sene møder i dag, og så er det bare så vild luksus at have mine forældre så tæt på til at komme og hjælpe med logistikken.

Og apropos logistik, så har vi i dag hentet vores bil! Så bliver det pludselig en del nemmere at komme over sundet og besøge familie, og en del hurtigere at komme til og fra vestegnen. Nu ved jeg godt der kun er 20 km til Brøndby, og at der er fine forbindelser mellem her og der, men jeg ved simpelthen ikke hvor mange gange vi praktisk talt er løbet midt i en samtale fordi vi skulle nå den bus der kun går én gang i timen. Det glæder jeg mig rigtig meget til at slippe for.  Eller hvor ofte jeg har bedt om at blive kørt hjem…ikke særlig 33-år-gammel-agtigt vel?.. Så selvom det koster lige så meget som halvanden vuggestueplads at være bilejer, er jeg sikker på at vi bliver glade for det. Vi skal på vores første langtur i weekenden – og glæder mig til at teste både køreevner (bilens, ikke mine…), GPS og grad af komfort! Håber bare ikke Irma udvikler den køresyge som både manden og jeg har døjet med som børn. Jeg er ikke sikker på at varm bil, opkast og graviditet er nogen lykkelig kombi…

Børnehaveklar?

Jeg synes langsomt der sker et ryk hos Irma – fra vuggestue og mod børnehave. Men jeg tror bestemt det er meget godt at hun får den her glidende overgang, som hun har mulighed for nu hvor institutionen er integreret, frem for det bratte stop og start, som ellers er ret standard. I dag har hun brugt det meste af dagen i børnehaven, og leget med lidt forskellige børn. Men dog haft lidt pauser med spisning og skiftning i de vanlige rammer. Jeg har ALDRIG hentet så beskidt et barn som i dag – hun havde sand, solcreme, sved og jord alle steder!! Og selvom hun praktisk sad i en mudderpøl da jeg kom og hentede hende, gik hun helt i baglås da jeg sagde hun skulle i bad…

Og så er det da ikke til at stå for, at Irma stadig leger rigtig godt med Emily når de er sammen i børnehaven – selvom det er to måneder siden de gik på stue sammen. Det havde jeg ikke turde håbe på!

Men det var faktisk i går jeg blev sikker på at jeg snart har en børnehavepige. Da Irma kom hjem med pap-pandebånd hun selv havde lavet (næsten), fyldt med glimmer og klister-sommerfugle. Meget stolt af sit værk, og meget opdragende overfor både manden og mig: Pegede på klistermærkerne, rynkede brynene og sagde “Ikke pille mor!” … Hun havde lavet det med en af pædagogerne fra en anden stue, mens de andre børn sov, og de to faste medarbejdere forsøgte at holde møde. Og det med at hun er den eneste, der er vågen, troede jeg først var rigtig ærgerligt. Men hun får jo dobbelt op på opmærksomhed, får lov til at læse de bøger hun vil, lægge de puslespil hun gider og lege med de krea-børnehaveting, som de vurderer hun er klar til. Det er jo for fedt!! Så kan vi bagefter diskutere om hun har godt af den ekstra forkælelse, men det tager vi en anden dag…

Tivolidebut

Så har vi prøvet Tivoli med Irma. Og det har været sjovt! Vi var så heldige at få nogle gratis armbånd, så det endte med kun at være Irmas armbånd der kostede. Ret fordelagtigt at lægge turen ud med at spare 600 bobs!!
Irma skulle lige lære det her med køkultur, men så gik det også ok. Hun nåede dog ikke at acceptere, at vi skulle stige af forlystelsen igen når det lige var begyndt at blive sjovt…

Men vi var langt fra de eneste der havde fået ideen med at tage i Tivoli i dag, kors hvor var der mange mennesker! Så selvom det selvfølgelig var rigtig hyggeligt, var der også ret meget klapvognstid kombineret med ‘ikke løbe langt væk’ og ‘hold fast i mors hånd’. Så næste gang vi skal derind tror jeg vi vælger en hverdag uden for sæsonen eller en dag iført regntøj og gummistøvler – så skal der sgu prøves lidt flere flyveture i de små fly!

Vi var derinde med min svigerinde og hendes mand, og Irmas fætter og kusine. Og jeg tror måske dagens højdepunkt for den lille prinsesse var da vi spiste aftensmad tæt ved plænen, hvor der var masser af underholdning fra de to andre i børnenden, masser af pommes friter med ketchup, et tivolitog der trillede forbi i ny og næ og tivoligarden som marcherede forbi med høj musik og prinsessekaret. Så er det svært at komme højere op på tilfredshedsparameteret.

Men nu kan jeg også langsomt mærke i min krop at Irma vågnede helt vanvittig tidligt og at vi har gået hele dagen. Pyyh jeg er træt. Så jeg vil lade fodboldfinale være fodboldfinale og trække mit trætte korpus med i seng.

Klistret, men rask

Det føles egentlig ret forkert at sende et barn i vuggestue når hun for det første får medicin, og for det andet stadig har totalt klistret hår pga. snask fra øret. Irma er ikke den store hårvasker, og vi vil ikke tage kampen med hende, hvis det tilmed kommer til at gøre ondt værre med vand i øret. Men afsted kom hun. Til pigens store tilfredsstillelse. Hun har leget til den helt store guldmedalje i dag, og har endda været inde og lege kort i børnehaven. Vuggestue og børnehave er kun adskilt af en lille glaslåge og Irma stod og tøsesludrede med hendes gamle stue-veninde Emily igennem lågen da pædagogerne spurgte om de ville lege sammen. Ja, det var der stor begejstring omkring, men da hun efter lidt tid opdagede at glaslågen var blevet lukket, så de andre små baryler ikke løb efter, kom ked-af-det-skuffen frem og så ville hun gerne tilbage på vuggestuen og læse bøger. Ude godt, men hjemme bedst 🙂

Her til eftermiddag lokkede jeg med lidt gårdleg med sjove August, men Irma ville bare hjem. Energien var fuldstændig brugt op. Og da jeg efter Lillenørd gik i køkkenet for at lave hurtig aftensmad, måtte jeg efter 10 minutter slukke på blussene da mit krudt skulle bruges på at holde Irma vågen… Frem kom yoghurt og havregryn, men efter en halv portion faldt hun i søvn med skeen i munden! Ekspres på skiftning, ørerdråber og penicillin, og nåede lige halvanden godnatsang før øjnene faldt tungt i. Klokken var lige knap halv 6… Så jeg har haft 3 telefonsamtaler, chattet på gmail, planlagt lidt sommerferie, læst op på bilforsikringsregler og skal lige lægge hånden på det sidste aftensmad inden manden kommer sent hjem… Rimelig uvant eftermiddag/aften i det lille hjem…

Sprunget øre!

Jeg tror aldrig jeg lærer at vænne mig til at få opkald fra vuggestuen… Irma kom i vuggestue kl 10 i dag – totalt til direktørtid. Hun vågnede inden 5 i morges og lige før vi normalt ville tage afsted til vuggestue stod hun og græd af træthed… Og faldt i søvn på ingen tid på farens hovedpude. Så er det sgu godt jeg har et fleksibelt arbejde hvor jeg sagtens kunne bruge Irmas morgenlur til at forberede morgendagens workshop. Men jeg havde ikke planlagt kun at være på arbejde i lidt over to timer… “Irmas øre er sprunget og gul væske klistrer til hår og øre” var beskeden fra pædagogen. Jeg var på cyklen i løbet af fem minutter. Hvorfor er det altid ALTID modvind fra helvede når man skal skynde sig? Og så meget behøvede jeg faktisk ikke at skynde mig – for jeg hentede en pige, der godt var smurt helt ind i øresnask, men som tydeligvis var lettet og smertefri. Så det er godt nok først i dag at mellemøresbetændelsen er blevet konstateret, men faktisk er vi ovre den værste del.

Det er lidt pudsigt, for den eneste rigtige sygdom jeg kan huske fra min barndom er faktisk de syge ører. Fordi det gjorde så djævelsk ondt! Så jeg har virkelig haft ondt af hende – også selvom sygdommen har forvandlet hende til pylret, sur, tudevorn ved det mindste nej, og en hang til at ville bestemme alt… Det er vist godt jeg er barnets mor ellers kunne jeg måske være kommet til at glemme hende nede i Netto…

Weekend på den gode måde

Det har været en GOD weekend!! Ikke en nejfri weekend som håbet, men absolut en bedring. I går brugte vi en hel dag på Vestegnen, med fokus på god mad – den slags mad der smager af dansk sommer. Meget perfekt!! Nu er jeg en af dem der har smagt nye danske kartofler og søtunge, og føler mig virkelig forkælet. Irma var toppylret næsten hele dagen og efter hun havde brokket sig over ondt i ørerne et gange, gav vi hende – på vagtlægens opfordring – saltvandsnæsedråber imod hendes vilje. Det skulle kunne lette det snottryk der formentlig sidder og presser, og giver hende ondt. Og det skulle måske endda mindske risikoen for mellemøresbetændelse. Vi håber!

I dag har vi både nået at gøre hytten ren og åbent hus-klar, jeg har været ude at svømme, manden ude at løbe, vi har cyklet til Sydhavnen for at besøge gode venner, gået lang tur igennem skov og ved vand og spist is og kigget på både. Det har mildest talt været en perfekt søndag – og jeg glæder mig til tre intense arbejdsdage, og atter en lang weekend i vente. Det er da lige til at klare.

Nu vil jeg lige gå hen og være lidt seriøs og lave de forhåbentlig sidste ting for at blive godkendt til det mest fordelagtige billån. Med lidt held er vi bilejere på onsdag – det blir sgu stort!!

Svedkrøller

Irma har haft stormende feber igen i denne uge – og troede faktisk først hun havde mellemøressbetændelse fordi hun klagede over ondt i ørerne. Men igen var det en kindtand fra helvede der pressede på. Det er stadig en gåde for mig hvordan en tand kan give feber, men jeg har dog accepteret tingenes tilstand. Irma har været topfølsom hele ugen, har grædt af de mindste ting, både i vuggestuen og herhjemme – og som reglen efterhånden er når hun er syg, har det primære ord været NEEEEEJJ!!!

Faren var hjemme med hende i torsdags, og jeg synes det er så sjovt at et barn med feber kan opføre sig så markant anderledes end en syg voksen. For børn lægger sig jo ikke ned og sover det væk (i hvert fald ikke når det ‘bare’ er tænder). Nej, nej da jeg kom hjem havde far og datter godt nok haft en del mere tid med boglæsning og tegnefilmskigning end ellers, men de havde også malet med vandfarver, haft theselskab, bygget store legohuse og lavet en fed hule på Irmas værelse. Og havde faktisk haft en god dag – smerter og feber til trods!

Men for første gang i fem dage er jeg vågnet uden et svedigt barn ved siden af mig – hun har sovet hos sig selv i hvad der er skrivende stund nærmer sig 12,5 time – så jeg tror tanden er brudt igennem, hurra!! Satser på at det betyder at vi han have en weekend med et par Ja’er også. God lørdag 🙂

Breaking News!

Jeg undrer mig faktisk over at jeg ikke kan høre TV2 News-helikopteren rotere over vores hjem! Når nu man har seriøse nyheder, så kunne de sgu da godt tage at være på pletten!! Nåja, nu har jeg heller aldrig været enige med tv2 om hvordan de vægter deres nyhedsdækning, men jeg nærmer mig vist et sidespor… Back on track! Der har jo været en årsag til de ret ustabile og til tider usammenhængende blogindlæg de seneste 3 måneder, for jeg har i virkeligheden koncentreret mig helt sindysygt om 1) ikke at falde i søvn under tastningen, 2) ikke at kaste op udover skærmen og 3) ikke at komme til at røbe at den nye topmave indeholder lidt mere end bare normal blæver 🙂 Jeg er endnu ikke klar til at vise et mavebillede frem (primært fordi jeg ikke har taget et eneste, men også fordi jeg i virkeligheden bare ser lidt småfed ud…), men I må meget gerne se den bebs som manden og jeg fik lov at hilse på ude på Hvidovre i går.

Vi synes selv det er en ret stor fest, samtidig med at den samme bekymring, frygt og surrealisme som ramte os sidst, har gjort sit indtog igen. Vi har jo gjort sindsyge ting i den sidste tid for at imødekomme familieforøgelsen: vi har sat hjemmet til salg, vi har kigget på boliger helt unævnelige steder – hvad man dog ikke vil gøre for at få et hus med have…og vi har købt en bil! Det sidste er lidt en sandhed med modifikationer, for vi skal lige have detaljer på plads om forsikring og billån, men ellers. Vi skal godt nok ikke have en hund lige foreløbig, men jeg synes vi nærmer os det kernefamiliebillede, som ingen af os havde en forestilling om for bare 7 år siden. Dengang lød fremtidsboligdrømmen på en stor lejlighed på Christianshavn, men nu … tja, jeg tror bare vi siger, at Christianshavnerlejligheden godt må vente cirka 20 år… (man skal jo være varsom med sådan at skrinlægge en gammel drøm!).

Nå, men i hvert fald så er planen at Irma skal være storesøster til november, og jeg skal ud og låne bøger om hvordan man forbereder sit barn på det… Det bliver så spændende. Irma har allerede fastslået at hendes mor har en tyk mave. (Tyk og med prutmave, så bliver det da ikke mere charmerende…) Hvis hun stadig siger det om et år, så giver jeg mig selv en seriøs opsang!

Spontan tur sydpå

Irma og jeg har været på Falster til hygge med gamle venner og deres skønne børn. 7 børn har vi indtil videre imellem os, i alderen 11 uger til 4 år. Og vi taler jævnligt om hvordan vores møder har ændret sig over de sidste 5 år… Fra drinks og latenight spille-aftner til intensivt støjniveau og afbrudte samtaler… Ikke at nogen ønsker det anderledes, men derfor kan vi jo godt begynde at småglæde os til 10-15 år ud i fremtiden 😉

Men det er sgu fedt at se børnene udvikle sig, lege sammen, efterligne hinanden og lave ballade sammen! Og også opdage at de er lige så forskellige som vi jo er – jeg glemmer det bare nogle gange fordi jeg har kendt de tre mødre siden 6. klasse! Da vi ankom i går brugte Irma fx en hel time på at se de andre an, og det var faktisk først efter 2-3 timer at hun holdt op med kun at lege ved siden af, men også MED de andre. Jeg er ikke i tvivl om at hun har hygget sig på denne tur, men hun har brugt rigtig meget krudt på at observere og finde sig til rette blandt de andre børn. Ret pudsigt at se, når jeg til daglig ser hende i en rolle hvor hun er klart mere på hjemmebane.

Og så fik jeg igen bekymret mig for ingen verdens nytte, for turen til Falster tur/retur gik stort set smertefrit. Med fuldt opladet iPhone indstillet på de bedste Lillenørd-afsnit, masser af mariekiks, figenstænger og ekstra sutter, og hukommelsen tunet ind på alle de sjove børnesange til de steder på Sydsjælland for netforbindelse altid stinker. Det kan jeg sgu godt gøre igen (og det var så lige nu at nemesis kom og bed mig i røven…)
Men det gør mig da lidt mere rolig når jeg tænker på de bilferier der ligger ude i nær fremtid!

Dejlig weekend har det været og jeg er nu fuldt ladet op til en ny arbejdsuge – satser på 5 arbejdsdage i denne uge!!