Breaking News!

Jeg undrer mig faktisk over at jeg ikke kan høre TV2 News-helikopteren rotere over vores hjem! Når nu man har seriøse nyheder, så kunne de sgu da godt tage at være på pletten!! Nåja, nu har jeg heller aldrig været enige med tv2 om hvordan de vægter deres nyhedsdækning, men jeg nærmer mig vist et sidespor… Back on track! Der har jo været en årsag til de ret ustabile og til tider usammenhængende blogindlæg de seneste 3 måneder, for jeg har i virkeligheden koncentreret mig helt sindysygt om 1) ikke at falde i søvn under tastningen, 2) ikke at kaste op udover skærmen og 3) ikke at komme til at røbe at den nye topmave indeholder lidt mere end bare normal blæver 🙂 Jeg er endnu ikke klar til at vise et mavebillede frem (primært fordi jeg ikke har taget et eneste, men også fordi jeg i virkeligheden bare ser lidt småfed ud…), men I må meget gerne se den bebs som manden og jeg fik lov at hilse på ude på Hvidovre i går.

Vi synes selv det er en ret stor fest, samtidig med at den samme bekymring, frygt og surrealisme som ramte os sidst, har gjort sit indtog igen. Vi har jo gjort sindsyge ting i den sidste tid for at imødekomme familieforøgelsen: vi har sat hjemmet til salg, vi har kigget på boliger helt unævnelige steder – hvad man dog ikke vil gøre for at få et hus med have…og vi har købt en bil! Det sidste er lidt en sandhed med modifikationer, for vi skal lige have detaljer på plads om forsikring og billån, men ellers. Vi skal godt nok ikke have en hund lige foreløbig, men jeg synes vi nærmer os det kernefamiliebillede, som ingen af os havde en forestilling om for bare 7 år siden. Dengang lød fremtidsboligdrømmen på en stor lejlighed på Christianshavn, men nu … tja, jeg tror bare vi siger, at Christianshavnerlejligheden godt må vente cirka 20 år… (man skal jo være varsom med sådan at skrinlægge en gammel drøm!).

Nå, men i hvert fald så er planen at Irma skal være storesøster til november, og jeg skal ud og låne bøger om hvordan man forbereder sit barn på det… Det bliver så spændende. Irma har allerede fastslået at hendes mor har en tyk mave. (Tyk og med prutmave, så bliver det da ikke mere charmerende…) Hvis hun stadig siger det om et år, så giver jeg mig selv en seriøs opsang!

Reklamer

12 thoughts on “Breaking News!

  1. Tillykke 🙂 og snart velkommen til to-børns-familie idyllen med alle glæderne, bekymringerne, trætheden og ikke mindst morskaben. For selv om det er dobbelt op på logistikken, er det også dobbelt op på kærlighed og al det sjove!

  2. Det ER sq breaking news! Stort tillykke – hvor er det bare fantastisk! Og som Mette T siger, så kan det godt være, der er dobbelt op på bekymringer og træthed, men al fantastiskheden fjerner ligesom fokus fra det hårde. Og Irma kommer til at ELSKE storesøsterrollen – uanset om du får læst en masse litteratur om det eller ej. Kærlig hilsen en, der havde en masse intentioner om at læse noget litteratur, men som aldrig liiiige kom til det… Og Øglen er vild med storesøsterrollen alligevel 🙂

    • Tak! Jeg glæder mig også helt vildt til at se Irma som storesøster – og hvad angår litteratur, tænkte jeg i første omgang på billedbøger om hvad der er i mors mave 😉

  3. Hvor er det dejligt at Irma skal være storesøster 🙂 Og så vidt som jeg kan se på billedet er det umuligt at se om der er en dreng eller pige. 😉
    Jeg kan godt forstå I glæder jer. Man vender sig rimeligt hurtigt til at have to børn, så det skal du ikke frygte 😉 Og det allerbedste er at lige pludselig opdager man at den der har været den lille pludselig er utrolig stor og selvhjulpen. ¨
    Tillykke med “pruttemaven” 😉 og også et tillykke med bilen – det er alligevel også lidt “stort” at skulle have egen bil for første gang.

    Knus Mette

    • Tak Mette, kønnet kan først ses på næste scanning – og kun måske! Irma ville jo ikke afsløre sig… Ja, det bliver så spændende det hele, og glæder mig bare helt vildt til at se den nye dynamik der kommer i vores familie.

  4. Et kæmpe tillykke, kære Marie. Hvor er det en dejlig nyhed 🙂 det bliver en dejlig tid – udfordrende, men dejlig. Jeg må også tilstå, at med den udvikling, som Pjussen har lagt for dagen, så er jeg på ingen måde afskrækket over at få barn nr. 2, selvom der godt lige må gå nogle år 😉
    Hav en fantastisk graviditet og alle de bedste ønsker for fødsel og det der kommer.
    stort knus og kram fra Nina

    • Tak Nina!! Ja, det der med at meddele sin arbejdsplads at man er gravid MENS man er på barsel med den forrige er måske lige at skyde over målet… 😉 Glad for at høre at du nyder livet med din lille mus.
      Kram til dig!!

    • Tak du 🙂 Og sjovt du siger at det bliver en dreng – jeg kan nemlig overhovedet ikke forestille mig at få andet end en pige… Men nu får vi se, vi bliver jo glade så længe barnet er sundt og rask, tap eller ingen tap 😉

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s