Sprunget øre!

Jeg tror aldrig jeg lærer at vænne mig til at få opkald fra vuggestuen… Irma kom i vuggestue kl 10 i dag – totalt til direktørtid. Hun vågnede inden 5 i morges og lige før vi normalt ville tage afsted til vuggestue stod hun og græd af træthed… Og faldt i søvn på ingen tid på farens hovedpude. Så er det sgu godt jeg har et fleksibelt arbejde hvor jeg sagtens kunne bruge Irmas morgenlur til at forberede morgendagens workshop. Men jeg havde ikke planlagt kun at være på arbejde i lidt over to timer… “Irmas øre er sprunget og gul væske klistrer til hår og øre” var beskeden fra pædagogen. Jeg var på cyklen i løbet af fem minutter. Hvorfor er det altid ALTID modvind fra helvede når man skal skynde sig? Og så meget behøvede jeg faktisk ikke at skynde mig – for jeg hentede en pige, der godt var smurt helt ind i øresnask, men som tydeligvis var lettet og smertefri. Så det er godt nok først i dag at mellemøresbetændelsen er blevet konstateret, men faktisk er vi ovre den værste del.

Det er lidt pudsigt, for den eneste rigtige sygdom jeg kan huske fra min barndom er faktisk de syge ører. Fordi det gjorde så djævelsk ondt! Så jeg har virkelig haft ondt af hende – også selvom sygdommen har forvandlet hende til pylret, sur, tudevorn ved det mindste nej, og en hang til at ville bestemme alt… Det er vist godt jeg er barnets mor ellers kunne jeg måske være kommet til at glemme hende nede i Netto…

Reklamer

8 thoughts on “Sprunget øre!

  1. Nåh, lille pus! Rigtig god bedring til hende – sender dig lige en pose tålmodighed, for de kan godt nok trække tænder ud, sådan nogle øresyge smållinger 🙂

  2. Syge børn… Det trækker tænder ud! Også her er vi ramt, og storesøster er hjemme på 10.ende dagen, lillebror kom i vuggestue i går, var der i to! timer før de ringede og sagde han han havde feber. Og der er helligdag torsdag og lukkedag fredag! Mit omsorgsgen er kraftigt udfordret! God vind til jer 🙂

    • Åh hvor jeg dog føler med dig, Mette!! TO syge børn er godt nok op ad bakke.
      Tak for din gode vind, og rigtig god bedring til jer!

      • Tak 🙂 Tænker dog på, at fordelen ved at de begge to nu har haft 10 sygedage i træk (sammen) er, at så er det da overstået på en gang…. Alternativet er da ikke til at overskue.

  3. Stakkels Irma-pigen! God bedring med hende! Herhjemme er det manden der er syg… på en rigtig mandesyg måde… det kan også slide på tålmodigheden:-)

    • hehe, de der mænd kan nu også godt trække tænder ud 😉
      Tak Sussi, og god bedring til manden (håber der er godt med omsorg i vente når han er rask igen :-))

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s