Tivolidebut

Så har vi prøvet Tivoli med Irma. Og det har været sjovt! Vi var så heldige at få nogle gratis armbånd, så det endte med kun at være Irmas armbånd der kostede. Ret fordelagtigt at lægge turen ud med at spare 600 bobs!!
Irma skulle lige lære det her med køkultur, men så gik det også ok. Hun nåede dog ikke at acceptere, at vi skulle stige af forlystelsen igen når det lige var begyndt at blive sjovt…

Men vi var langt fra de eneste der havde fået ideen med at tage i Tivoli i dag, kors hvor var der mange mennesker! Så selvom det selvfølgelig var rigtig hyggeligt, var der også ret meget klapvognstid kombineret med ‘ikke løbe langt væk’ og ‘hold fast i mors hånd’. Så næste gang vi skal derind tror jeg vi vælger en hverdag uden for sæsonen eller en dag iført regntøj og gummistøvler – så skal der sgu prøves lidt flere flyveture i de små fly!

Vi var derinde med min svigerinde og hendes mand, og Irmas fætter og kusine. Og jeg tror måske dagens højdepunkt for den lille prinsesse var da vi spiste aftensmad tæt ved plænen, hvor der var masser af underholdning fra de to andre i børnenden, masser af pommes friter med ketchup, et tivolitog der trillede forbi i ny og næ og tivoligarden som marcherede forbi med høj musik og prinsessekaret. Så er det svært at komme højere op på tilfredshedsparameteret.

Men nu kan jeg også langsomt mærke i min krop at Irma vågnede helt vanvittig tidligt og at vi har gået hele dagen. Pyyh jeg er træt. Så jeg vil lade fodboldfinale være fodboldfinale og trække mit trætte korpus med i seng.

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s