April for evigt!

Nej nej, det handler ikke om vejret, men om en vægkalender vi gav mine svigerforældre i julegave. Sådan en med fine billeder af det yngste barnebarn i de mest charmerende udgaver fra det forgangne år. Vi har en kopi af samme kalender – man får vel aldrig for meget af billeder med ens børn på! I april prydede dette billede vores væg, med Irma i smørklatten mellem Farmor og Bedstefar fra vores tur til Budapest sidste forår.

Rigtig mange morgener i april har Irma kigget på billedet og smilet tilfreds, og ved udgangen af måneden lærte hun at sige Bedstefar – fint og tydeligt. Det er absolut den den sværeste titel blandt de fire bedsteforældre, men det er da noget af en opgradering: Fra ‘den der’ til bedstefar 🙂 Men da jeg så 1. maj tillod mig at bladre hen på det næste billede, blev Irma aldeles bedrøvet – vi taler tårer her! Så det har været en langsom proces at vænne os til maj her på stedet…

 

 

Og for lige at blive i det billedlige, så modtog jeg for et par timer siden en mail fra en veninde – med et billede af en fælles veninde og en sød lille baby. Teksten til billedet lød: ‘Hyggeligt, ikke?’. Jeg svarede naturligvis at det var et meget fint billede mens jeg prøvede at finde ud af hvem/hvis barnet mon var! Jeg brød sammen og sendte min veninde en sms, hvortil hun svarer: ‘Troede da at du kunne kende dit eget barn’… Jamen for fanden da også! Så blev man sådan en, der ikke kan kende sit eget barn, hvad SKAL det ikke ende med???

Prutter i familien…

Nu tror jeg ikke vi har mere omgang med vores indre gasser end andre familier, men det er trods alt kommet så vidt at de taler om det i vuggestuen nu… Måske vi (bogstaveligt talt) skulle stramme os lidt an!..

Jeg hentede Irma i vuggestuen i dag, og efter den første imødekommende snak om dagen der var gået, at de havde været på tur, om den fødselsdagskage de havde fået og om det billedlotteri som Irma er blevet pjattet med at spille, kom vi ind til sagens kerne…

Irma havde siddet og spist ved siden af en af de små piger. Den lille havde lænet sig godt tilbage i stolen og slået en stor prut. Irma kigger afmålt på hende, løfter den ene balle og siger ‘jeg kan også’ og fyrer en ordentlig en af!! Så fra at være pigen der i dag insisterede på at have lyserødt tylskørt på i vuggestuen, forvandlede hun sig pludselig til en mellemting mellem en 6-årig dreng og en havnearbejder…

Da pædagogerne grinende spørger om hun også gør det derhjemme, svarer hun ‘ja, og også mor og far’… Helt ærligt barn!! Så da Irma og jeg vinkede farvel i dag fik vi hilsnen ‘hav en god weekend, og prut godt’… Great!!

Kedelig mor

Det her med at være syg OG mor, hænger bare ikke sammen. I går brugte jeg en hel dag på at samle kræfter til ca 3 timers samvær med Irma – og var meget tilfreds med at hun hellere ville hjælpe mig med at ordne ærter end insistere på ridetur igennem lejligheden… I dag er tilstanden ikke meget bedre, feberen er væk men er til gengæld byttet ud med hoste… Ahrmen det er så ynkeligt! Og jeg har besluttet efter at have været henlagt til formiddagsserier og morgenfjernsyn (ved I godt at det hele er genudsendelser? Selvom der står DIREKTE i hjørnet, så har det været sendt før! Jeg har i hvert fald både hørt om solskinsvejr, koldskål, anmeldelser af dårlige actionfilm, gennemgang af sommerens accessories, tips til lækre sommerfødder og ‘pudsige’ familiekonstellationer før!!) at man godt kan blive rask udenfor! Så fjernsynet er slukket, og jeg sidder nu og halvsover med en kryds og tværs – og hoster… Tror dog helt bestemt solskinnet ville være en tand mere helbredende hvis det blev nydt med ben&jerry i stedet for halvlunken kamillethe…

1. maj!

Åh kære kampdag, hvor har jeg dog svigtet dig! Jeg har ikke hørt taler og paroler eller drukket kolde øl i fælledparken. Jeg glemte at tage den røde garderobe på i morges da jeg forlod hjemmet (for at hente glemt iPhone på forældrenes adresse… De var i gang med at lægge kartofler da jeg kom og jeg blev fulgt på min vej med hævede knytnæver og ønsket om en god kampdag!!) og ikke engang mit formål med i dag har været i nærheden af noget 1. maj- agtigt.
Til gengæld har jeg spist voksenbrunch med to veninder fra studiet som jeg ikke har set i omkring et år og nydt at mand og barn har hygget og leget bare de to.

Så her til aften har jeg i stedet reflekteret over dagen i dag. Irma er jo ikke døbt, men derfor gør jeg mig mange tanker om hvilken “tro” hun skal opdrages i alligevel. Det er rigtig vigtigt for mig at hun får indblik i alle lag i vores kultur – og at hun får forståelse for at ikke alle er så priviligerede som vi er. Og jeg håber også hun får mulighed for at lære mennesker at kende som rykker ved hendes opfattelse af livet og verden.

Og så tror jeg bestemt også at hun bliver nødt til at stå model til at lære både “når jeg ser et rødt flag smælde” og “sådan er kapitalismen”. Det hører sig ligesom til 🙂 Nåja, vi har vel alle vore små indoktrineringsregler…