Leg med leg på

Der har virkelig været gang i legeriet i dag. Vi har både fået serveret kaffe fra en vandkande, har fået sat hår – masser af spænder (også på faren!), og leget hule og gemmeleg. Og her til aften da vi sammen havde set LilleNørd (den med klovnfiskene) ville Irma bygge et stort fort med madrasser og gemme sig for den farlige haj, der kommer og vil spise fiskene! Det er fedt at blive inviteret med i hendes lege, men der er også afsindigt mange regler, som man liiige skal have styr på. “Du skal sidde her, mor, ikke der”. “Nej, jeg vil selv stille madrassen sådan”. “Det er mig, der lukker hulen”. Og nej nej, det bliver hverken sagt så tydeligt eller korrekt, men til gengæld så bestemt at man ikke kan være i tvivl om budskabet… Vi brugte en halv time her til aften på at sidde inde i stuen, omringet af madrasfortet, mens Irma skiftevis agerer bange fisk, farlig haj og scenemager – meget komplekst siger jeg jer!!

Og det her med gemmeleg er altså virkelig sjovt. For Irma gemmer sig jo ikke… og hun kan heller ikke helt lide hvis jeg gemmer mig for hende… Men hun vil gerne sidde i den anden ende af stuen, holde sig for øjnene og tælle til 10 – sammen med mig… Vi har vist ikke helt fået klarlagt reglerne i den leg, men hun synes stadig det er en fest at tælle sammen og tage hænderne væk fra øjnene og råbe som en tiger. Jeg er ikke helt sikker på at de regler ville gå i en skolegård…

Alt det her leg i dag har fået mig til at glæde mig endnu mere til om 1-2 år hvor hende den store frække har en lille en, hun kan lære alle sine regler til. Så må vi se om det bliver en føjelig eller opsætsig lillebror/lillesøster hun får. Om Irma får modstand i sin regelsætning eller der bare sidder en lille fis, der er glad for at storesøsteren vil lege…

Reklamer

2 thoughts on “Leg med leg på

  1. Det lyder skønt med alle legene, og meget genkendeligt:-)

    Indigo har HELT de samme regler til gemmeleg – hun bliver rigtig bange hvis vi gemmer os, men det er bare super sjovt at tælle med hænderne for øjnene! Herhjemme er det dog en bjørn der siger “rrraaaaagggghhh” når hun har talt 1, 2, 3, 4, 6, 38 … 🙂

    • Hvor er det bare sjovt så ens børn kan være nogle gange 🙂 Griner lidt af Indigos tællemåde, for Irma har det også med at springe et par tal over, og bytte 10 ud med 4…

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s