To x anmeldelse

Jeg er hjemme fra arbejde i dag, fordi jeg simpelthen er så svimmel at det ikke ville være forsvarligt at cykle til Hellerup. Svimmelhed gør træt så jeg har sovet og hvilet det meste af dagen i dag. Jeg har så opdaget at det nok skyldes, at jeg har pjækket fra mit jerntablet-indtag i noget tid. De piller er de ledeste i hele graviditeten. Jeg kan tydeligvis ikke undvære dem, men min mave er ikke specielt gode venner med dem (og jeg ved, at de fleste der har prøvet at være gravide eller har taget jerntabletter over en tid, ved hvad jeg snakker om). Men eftersom jeg har planlagt at tage på arbejde – i stående tilstand – må jeg nok blive ved med at tage pillerne, på trods af bivirkningerne…

Og nu til noget ganske andet, for jeg har jo brugt min hvilende tilstand i dag til at blive færdig med min gevinst fra forleden: Længsler & leverpostej af Annamette Fuhrmann. Og først og fremmest må jeg sende et stort tak til forfatteren for at skrive den bog, som har jaget min læseblokade væk. Det er den første bog jeg er blevet færdig med i over et halvt år. Og det har tilmed taget under en uge. Den er god, og MEGET ærlig – meget mere ærlig end jeg nogensinde bliver på skrift! Annamette har en flydende pen, så den ene side tager den anden, og eftersom man følger hende og mandens op og nedture, er det bare om at få læst bogen til ende, for at få svar på om det holder eller ej! Så lån den på biblioteket (eller reserver den nok nærmere…) eller køb den – det kan kun anbefales. Annamette tør sætte ord på nogle frustrationer og følelser, som de fleste nok kan nikke genkendende til. I hvert fald i udvalg.

En anden god oplevelse, som skal anmeldes, var en aldeles sublim kagefest i går. Sif havde åbnet sine nyerhvervede døre i det nordsjællandske og bød på de fineste kager, godt med kaffe og virkelig hyggeligt selskab. Det var overdådigt. Der burde være nogle gode kage-interesserede mennesker, der forærede den kvinde et konditori, så flere kunne få glæde at hendes evner! Udover det sindsyge sukkerchok, fik jeg mødt nogle bloggere, som jeg kun har læst om, nemlig Piskeriset og Anne au Chocolat. Det var dejligt at sætte krop til ord (så at sige…) og sjovt på den der semi-kendis-måde 🙂 Derudover hyggesnakkede jeg en hel del med Iben fra Ordningen, og det var også virkelig sjovt! Og bortset fra den detalje, at jeg nok indtog en del mere sukker end min krop har godt af, i går, så var det en smagsoplevelse udover det sædvandlige. Hvis Sif giver chancen fra sig igen, så tag den, og book en plads i hendes stue. Men I skal være hurtige, stolene ryger i seriøst højt tempo!!

Reklamer

12 thoughts on “To x anmeldelse

  1. Hej Marie

    Har du prøvet Apotekets præperat af jerntabeletter, der skal man kun tage en om dagen. Kan ikke huske navn her, men kan lige se, når jeg kommer hjem, hvis du ikke allerede kender den. Min krop forenes heller ikke helt godt med jern præperaterne, jeg får lidt kvalme af dem, men denne her – synes jeg er lidt mindre slem. Håber du snart er på stikkerne.

    Knus fra Jordan og 40 graders varme, det er lidt i overkanten af varmen for min krop vil jeg sige.

    • Hej Louis, nej det tror jeg ikke jeg kender. Jeg har købt et Multitabs-produkt, de kalder gravi-jern (…), men jeg er meget villig til at skifte. Og tak!
      Puh, det lyder hedt, men herhjemme står den regn og potentiel torden… Bare så du ikke ligefrem skal være misundelig 😉 Håber du har en god tur!

  2. Jeg vil også komme med et foreslag. Jeg endte med en blanding af krauterblot ( købes på apotek og i Helsemin) og hemojern tabletter. Det var dem jeg fik det mindst dårligt af 🙂

    • Hej Emma, tak for det. Krauterblot har jeg hørt om og Hemojern kiggede jeg faktisk efter på apoteket sidst jeg var der – uden held. Skal vist have spurgt efter det næste gang, det var også det jeg endte med at bruge under min sidste graviditet.

  3. Ååååh, hvor jeg kender det! Jeg har vist været igennem alle jern-præparaterne, og de er lige hæslige. Det er bare ikke en mulighed at droppe dem. Igår måtte jeg sidde med hovedet nede mellem benene på en hel togtur til Bagsværd, og i dag har jeg været lige ved at besvime et par gange. Det på trods af, at jeg tager de forpulede tabletter.
    Bortset fra det, så lyder det der kage-arrangement som en tur i himlen. Jeg tror faktisk, at der er en slags kodeks blandt gravide veninder om, at man skal tage hinanden med til den slags… 😉
    Rigtig god bedring.
    Kram fra mig.

    • Shit atlså, så er der sgu langt til Bagsværd!!
      Og ja, Marie, jeg ved godt det er for dårligt at jeg ikke sikrede mig 2 billetter da jeg skrev til Sif. Jeg må ærligt erkende at jeg kun havde øje for min egen lykkesaglighed (er det mon et ord?) lige der i gerningsøjeblikket. Jeg lover at prøve at få to sæder næste gang!!

  4. Også min krop husker bivirkningerne af jerntabletter, og hvis du ikke allerede er i gang med det, så er mit gode råd er HUSK to gange dagligt. Det er væmmeligt, men holder gang i maven!

    • Hej Mette, åh, det prøvede jeg faktisk i min sidste graviditet, og det endte med at min mand ikke kunne holde ud at være i samme rum som mig… Det produkt er bandlyst i vores hjem, min mave går totalt i overgæring 😉

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s