“Jeg bliver lidt genert”…

Det har været en sand familieweekend. I min mors familie mødes vi hvert år til “mormors fødselsdag”. Min mormor døde for nogle år siden, men vi har valgt at holde fast i at mødes én gang årligt, for at sikre at vi rent faktisk ser hinanden. Og det er altid meget hyggeligt. Det var i går, oppe hos min moster. I dag har vi fejret min nieces 10 års fødselsdag med brunch og gaver, hos mormor og morfar på Vestegenen.

I går var Irma næstyngste barn i flokken, og når hun ikke er på hjemmebane (vi var som sagt oppe hos min moster, hvor hun ikke var været siden hun var 8 måneder…), så bliver hun så genert, at hun slet ikke kan slappe af. Heldigvis var yndlingskusinen Rosa også med, så Irma tøede da op efter lidt tid, men sagde stort set ingenting, og var ikke den Irma, som hun ellers kan være. Det er lidt ærgerligt at hun har det sådan af natur, for jeg synes hun går glip af nogle ret sjove legemuligheder (kan man høre, at det ikke er mig, hun har det med genertheden fra?…). Og mange gange er hun først klar til leg når vi er på vej hjem… I dag gik det lidt bedre, da vi var en meget sluttet kreds – og det var i kendte rammer hos mormor og morfar (OG der var pandekager!). Som min søster så fint konstaterede, så havde Irma sagt mere på den første halve time, end på hele dagen i går…

I virkeligheden ved jeg ret lidt om generthed, og jeg ved ikke om det bunder i et stort tryghedsbehov eller om det handler om mere introvert end ekstrovert personlighed? Men jeg kan sagtens fornemme at Irma når en form for social mæthed, at hun har langt mere brug for at være hjemme og bare være sig selv, end jeg ellers hører om fra andre forældre. Eller måske er det bare mig, der ikke hører ordentligt efter?? Hun har heldigvis overhovedet ikke problemer med at lege når hun først kender de andre børn, langt fra. Men tilløbet tager lidt tid…

Og det er sjovt at observere min datter, der tydeligvis har en helt anden social tilgang end jeg selv. Det sætter en del ting i perspektiv og det giver mig også en masse tanker om hvordan den næste lille fis bliver af natur. For selvfølgelig bliver de ikke ens, det er vi meget bevidste om, men hvor forskellige de bliver, er jo svært at spå om!

Reklamer

4 thoughts on ““Jeg bliver lidt genert”…

  1. Lyder hyggeligt, jeg vil sige at Sophia er lige sådan, kender hun nogle eller er på hjemmebane, er hun kæk. Og når det ikke er tilfældet er hun et hængetræ, der går glip af sjove nye børn ( synes hendes mor) Var absolut hellere ikke sådan, det er Silas hellere ikke. Så her slægter Sophia sin far på:-)
    Håber hun bliver modigere i med tiden, for hende handler det om at hun kun kaster sig ud i tingene hvis hun er 100 % sikker i situationen og på sig selv, perfektionist til det yderste.

    • Ja, måske kan det også handle om mod, det er godt set. Og så er det bare sjovt hvor tydeligt man kan se den ene eller anden forældre i det børnene gør – det peger lige tilbage på os selv at få de her små banditter 🙂

  2. Nu vil jeg helst ikke være lyseslukker, men jeg ved nok et og andet om det der med at være genert 😉
    Jeg var også et forholdsvis genert barn, og jeg er ikke vokset helt fra min generthed. Det var værst da jeg var teenager/først i tyverne, men jeg har efterhånden lært at identificere hvilke situationer, der gør mig genert og, hvordan jeg håndterer det bedst. Når man er genert som voksen eller stort barn, bliver det ofte mistolket som arrogance eller gnavenhed, og det kan være enormt sårende og frustrerende.
    Generthed handler (i min erfaring) ofte om usikkerhed på omgivelsernes hensigter, usikkerhed på den sociale kontekst (hvor venskabelige er vi?) eller en form for overdreven empati (jeg bilder mig ind at jeg kan gennemskue de andres følelser, og det er lettest ikke at involvere mig for meget – ellers bliver jeg “overinvolveret”). Sidstnævnte gælder nok mest voksne generte. Derfor ville jeg hjælpe Irma med at overskue netop de elementer i en ny situation, og så er det desuden ret vigtigt at hun ikke bliver kaldt sur og arrogant når hun bare er genert 🙂
    Det kan jo også være, at hendes generthed topper nu, og hun er så heldig at vokse helt fra det.

    • Det er godt med lidt insight, Marie, tak! Jeg kan mærke, at Irma ser situationen rigtig meget an, og personerne til stede ikke mindst. Hvis hun spotter en person, hun er tryg ved, holder hun sig til den base indtil hun er sikker på at the coast is clear.

      Jeg synes vi har været ret gode til at italesætte genertheden, men jeg skal afgjort være bedre til at acceptere, at genertheden kan vare ved i utrolig lang tid. Det er ligesom om min tålmodighed ophører efter x antal minutter… det skal jeg nok lige arbejde lidt med 🙂
      Men faren har heldigvis erfaring på genert-fronten, så han kan tage over når jeg crasher…

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s