Mandag!

Jeg har nu officielt svedt i over 12 timer i streg… Det må sgu da nærmest være en rekord! En lidt stinkende en af slagsen godt nok, men man jo tage hvad man kan få… Jeg har et utal af gange hørt folk klage over varmen i dag – direkte efterfulgt af sætningen “Ja, nu må vi jo ikke brokke os over vejret”. Øøøh, hvorfor i alverden ikke? Når nu vores legemer overhovedet ikke fungerer optimalt i 30 grader, når nu vi har indrettet vores hjem og vores arbejdspladser til at sky kulden og holde på varmen, og når nu det falder os så djævelsk naturligt at brokke os over vejret! Lige meget hvordan dulen det så opfører sig. Det er ligesom det, der følger med at være dansker. Og det her med at påstå at man kan produktiv og tænke geniale, udviklende tanker i den her hede, det tror jeg faktisk overhovedet ikke på. Lige så snart termometeret sniger sig op over 25, tænker dansken på is, kolde øl, fødderne oppe og en let brise i håret. Og det harmonerer bare virkelig skidt med den måde vi har indrettet vores arbejdsliv på… Nåja, det kan da være påstand mod påstand – so be it! Men jeg kan godt skrive under på, at jeg er en væsentlig bedre medarbejder når mit hår ikke klæber mod min pande…

Og så er der det med at være gravid i sådan en varme. Jeg er jo i forvejen lidt af en sveder (ja, det er ikke første gang jeg nævner det her på bloggen, og ved godt det ikke er den mest feminine kvalitet, men jeg kan sgu ikke rigtig kontrollere det), og når så den lille fis inde i kroppen får legemstemperaturen til at stige, så er det altså svært at se laber og professionel ud! For cirka 15 år siden (eller mere, yikes!) var jeg med mine forældre og min søster i Italien. En enkelt dag tog vi til Venedig, og der var som vanligt usandsynligt varmt. Min kære søs og jeg måtte ty til et lokalt apotek, udstyret med vores mor og en dansk-italiensk-ordbog og købe talkum – til svedeknopperne imellem lårene… Vi stod begge to i en lille gyde, løftede op i skørterne og klaskede talkum på for at dulme de varme lårbasser. Ømt!!! Og da jeg ankom til vuggestuen i dag, helt gennemkogt efter cykelturen, tænkte jeg længselfuldt på den kølende talkum! Jeg ville med glæde have stået midt på trappeopgangen i myldre-hentetiden og banket talkumbøtten mod de bare lår!! Jamen for pokker – jeg egner mig på ingen måde til varmt vejr, det er helt enkelt ikke specielt lækkert! Personligt glæder jeg mig til 20 grader og det tordenskrald, som jeg bliver lovet på dmi – og nej, jeg undskylder overhovedet ikke! Slut!

Reklamer

2 thoughts on “Mandag!

  1. Kære Marie

    Jeg har HELE SOMMEREN bedt om ca. 20-21 grader og vekslende skydække…. Jeg må desværre konstatere at der ikke er nogle vejrguder, som har lyst til at lytte til min ydmyge bøn…

    I år valgte vi at holde ferie på en 4 stjernet campingplads i Danmark. Uforsigtigt ja – men det kunne jo være at vejret artede sig… Og så ville det jo være smukt at se ud over vandet på Sydsjælland, på en rigtig dejlig strand… Men nej!
    Det var 15 grader regnvejr og pi…koldt. Lad os sige det sådan: Da jeg en fredag aften efter en uge på lejr, lå i campletten med dyne over mig og kun armene og ansigtet fri, bandede jeg den danske sommer langt langt væk. Jeg hundefrøs!

    Nu er skolernes sommerferie slut og pling… så kommer det gode (og for varme) vejr… Jeg synes faktisk ikke jeg er urimelig i mit vejrønske… bare ca. 20-21 grader med sol og vatskyer…

    Mht. varme lår – zinksalve virker også 😉 Og det har du i pusletasken…

    Knus Mette

    • Uf, hvor det lyder træls med det campingvejr!! Men der er en vejrlov der forbyder os at have vejr der passer til anledningen: dårligt vejr på ferie, godt vejr i eksamensperioder og jobopstart. Det er sådan det er!! Vi bør efterhånden have lært det… 🙂
      Tak for tippet med zinken, det er straks taget i brug!

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s