Små hænder…

Vi har været på Fyn i weekenden. Primært for at besøge Farmor og Bedstefar, men der blev heldigvis også tid til hele to vennebesøg. Og vi må erkende, at Irma efterhånden ved hvad der falder af hjemme hos Farmor: Vi var kun lige landet på adressen, og var igang med at tømme bilen for tasker, da hun sagde “jeg vil gerne have kage”… Og forventningerne blev da også indfriet til fulde.

Men vi har da også lavet andet end at spise kage! Mine svigerforældre passede blandt andet en hund i weekenden og den børnevante dalmatiner, har stået model til at en lille hundeglad pige har kravlet rundt omkring den i over et døgn. Irma ville ligge nede under bordet sammen med hunden (selvom det jo primært var hendes krummer hunden var på udkig efter…), hende og bedstefaren digtede historier om at hunden var den store heksebeskytter (noget med en væmmelig børnetime fredag eftermiddag..), hvilket gjorde at Irma istemte når hunden gøede… Og ikke mindst delte hun sine kiks med hunden – til begges store begejstring. Vi skal overhovedet ikke have hund de næste mange år, men jeg bliver da lidt sagelig over det umiddelbare venskab.

På vej hjem fra mandens hjemstavn slog vi et smut forbi en af mine gamle veninder, der er flyttet til Odense med familien. Ud i et skønt grønt område og i et fantastisk lækkert nybygget hus. Ahmen altså, hvor var det et fedt hus. Irma kastede sig over både legetøj og hjemmebagte boller (på den der mine-forældre-giver-mig-aldrig-noget-at-spise-måden… ikke spor pinligt…), og var slet ikke til at rive væk fra dukkeparadiset. Men den ting der fik mit hjerte til at smelte, var da hun helt forelsket stod og holdt lille Selma i hånden. Den lille fis er kun 3,5 måned gammel, og Irma var helt betaget. Selma lå i sin kravlegård og smilede, og Irma stod på tæer for at nå ned til hendes lille hånd. Men hun blev stående sådan i lang tid, helt stille.

Hvis den betagelse af små yndige pigebørn kan vare ved, så har jeg lidt mere ro i maven hvad angår lillesøsters ankomst!!

Reklamer

(Tone)døv

Jeg kan aldrig blive træt af at høre ros af min datter, eller selv rose hende for den sags skyld. Men nogle gange er det altså ikke roserne der ligger først for. I morges havde vi fx en af de der morgener hvor Irma vågner før fanden får sko på, men er topglad helt ind til benet. Hun kommer ind for at putte i vores seng, men jeg kan godt mærke på lopperne i benene at det ikke bliver til mere søvn…
Og så bryder barnet ud i sang. Og sang praktisk talt non stop indtil jeg afleverede hende i børnehave. Og bestemt om jeg ikke synes at glade børn er søde børn, men hold nu op altså! Hvor meget en hoppebold kan et barn på knap en meter være??

Når Irma er så fuld af energi og musik, så er der ikke plads til ret meget andet. Bl.a. sætter hørelsen helt ud! Så det er nogle ret tossede samtaler man ender med at have:

Mig: Irma, kom og spis morgenmad.
Irma: Bimbambusse…bøllebobbøllebobbøllebobbob…

Mig: Du har lavet lort skat, du skal have en ren numse.
Irma: (løber ind i et andet rum) i Afrika jeg sååå, en indianer gå, med mave og bælte og krigsmaling pååå…

Mig: Vi skal ned i børnehaven nu, du skal have strømpebukser og støvler på.
Irma: Lille Peter edderkop, kravlede op af muren… Han skød den stakkels krage…

For fanden, hvor kan den pige mange sange!!

Svagelig

Hrmpf! Jeg er overhovedet ikke tilfreds med min krop. Og ikke på den der sædvanlige nu-sidder-der-igen-lige-2-kilo-for-meget-i-klemme-i-linningen-utilfredshed. Men på den her måde hvor jeg faktisk bliver nødt til at sidde ned, helt roligt, med benene oppe i en halv times tid, bare fordi jeg har gjort rent. Og ikke bare det, de næste par timer ved jeg bare at plukkeveerne strømmer ned over mig. Altså! Det er sgu da ufedt. Og nu sidder der selvfølgelig nogle smarte damer og læser med her, som tænker, at det jo er den bedste grund til at overlade rengøringen til manden. Og jo jo , det kan der naturligvis være noget om, men lad lige rødstrømpen falde og tænk praktisk: Jeg går jo hjemme, og har kun mig selv og en stor mave at tage vare på, og så er det skisme da smart at få det der rengøring af vejen inden familien lander på matriklen. Er virkelig ikke tilfreds med at der er noget jeg ikke kan. Fx er det ved at være ret svært at finde noget i kummefryseren – kan jo ikke nå ned til der hvor maden ligger mere… Og tænker bl.a. også at den der SERIØST tiltrængte vinduespudsning må vente til engang i foråret, hvis jeg skal gøre det. Lige nu stoler jeg ikke helt nok på balancen, motorikken og smidigheden til at kaste mig ud i fikse stillinger med overkroppen ud af vinduet i 2. sals højde…

Og så er det i øvrigt nu at der godt må krydses fingre, for ejendomsmægleren har måske fundet en køber. Vi var ellers landet på et stadie, hvor vi havde affundet os med tingenes tilstand. Og kunne egentlig godt se fordelene ved at bruge vinter og forår på at spare lidt mere op, kigge lidt mere på hvor vi egentlig gerne vil bo, og bare nyde at Irma er SÅ glad for sin børnehave. Men hvis køberen er der, sælger vi naturligvis, og så må vi finde ud af hvad dulen vi gør. Jeg læser med ovre hos Øglemor, hvor hun fortæller om det her med at være tvunget ud i flytninger (ja, i flertal!) fordi lejligheden blev hurtigere solgt end huset blev fundet… Og ja, det lyder sgu da fælt bekendt. Men hvis andre kan gøre det, kan vi vel også… Tja, jeg ved snart ikke helt hvad jeg håber på…

Nå, nu har fødderne vist hvilet nok. Der var vist noget med en gennemtisset topmadras, der skulle kigges på – nogle gange er de små hverdagsdramaer, bare SÅ ophidsende 😉

Slikke-is

Ja, det er ikke noget frækt.. bare Irmas ord for en slikkepind. Hun fik en fin rød (og garanteret ukorrekt og farvestof-fyldt…) slikpind hos frisøren i går. Og den eneste gang hun har fået en før, var hos, ja: frisøren. Og den var en absolut formildner af alt hvad der kunne forekomme af modstand hos lille fis, der helst ikke vil have rørt ved sit hår… Men der er åbenbart andre boller på suppen når vi er ved den søde frisør på Gammel Køge Landevej. Jeg har skrevet om hende før, men jeg bliver nødt til lige at anbefale stedet igen. SÅ god og virkelig i børnehøjde – med tegnefilm og slikke-is 🙂 Og jeg var så optaget af selve klipningen, at jeg selvfølgelig glemte at tage billeder… eeeehhh! Skal virkelig stramme op på billedfronten!!

Irma og jeg holdt fri i går – eller, Irma holdt fri sammen med mig, der jo nyder den skøøøøøønne barselstid. Og vi var på besøg hos morfaren det meste af dagen. Det var en fed dag, hvor Irma både holdt en mindre sangopvisning for morfaren og jeg, og fortalte et hav af røverhistorier fra børnehaven. Det føles meget luksusagtigt at tage sådan nogle dage med Irma, hvor ingen af os er syge, men bare kan hygge sammen på fuld skrald.

Inden frisør og morfar bød dagen i går på lægebesøg. Ikke noget alvorligt, bare et graviditetstjek. Irma var meget optaget af hele seancen, og snakkede næsten mere med lægen end jeg gjorde… Jeg blev til gengæld også ret mundlam da jeg trådte op på vægten, men ikke et ord mere om det…  Og det er fedt at høre at Irma er begyndt at blive mere modtagelig overfor når folk spørger hende om storesøsterrollen: “Nå, så du skal snart være storesøster”, “så kommer der snart en lillesøster derhjemme”, eller lægesekretæren i går, der begyndte at fortælle Irma, at det jo nok ikke bliver så sjovt i starten med en baby, der stjæler mors opmærksomhed… øøøhh tak?? Irma svarer fint og snakker med, nogle gange dog enten om hendes egen tykke mave, eller om at hun skal være storebror… Nåja, det hele kan jo ikke være lige rigtigt. Så mangler vi jo så bare at moren og hjemmet bliver klar til baby, og jeg er så småt gået i gang med redebyggeri vol. 2. Det handler i første omgang om seriøs oprydning – for hvor filan skal lillefisen være, sove, pusles og alt det andet?? Vi skal lige have indrettet os lidt mere fikst. Hvilket vel egentlig betyder, at jeg fylder i store sække, og finder på fikse løsninger, og manden slæber sække til storskrald og flytter møbler… Velkommen tilbage til 50’erne, og sæt så i gang!!

Biologi for begyndere

Jeg har været til tandlæge i dag. Ikke den fedeste ting at lave på sin første barselsdag, men nu er der heldigvis et helt halvt år til jeg skal derhen igen. Den altid søde klinikassistent tager imod mig, renser mine tænder og giver mig en opsang om at jeg skal huske at bruge tandtråd dagligt (jeg er kommet hos den samme tandlæge i snart 10 år og får samme besked hver gang…må virkelig snart få købt noget tandtråd…). Og så smalltalker hun. Hvilket jo er fint, bortset fra at altid falder et spørgsmål eller to, som er temmelig svære at svare på med tre instrumenter og to hænder inde i gabet! Er det det, der kommer ud af at tandlægestuderende og frisørelever går til fredagsbar sammen???

Nå, men hun fortæller mig afslutningsvis at jeg ikke skal være bekymret for at jeg bløder i tandkødet, det er helt normalt og “det er jo grunden til at du er gravid!”…

Det er direkte dumt at grine af en person der har så godt hånd om din evne til at synke, men jeg fnes temmelig kraftigt – indvendigt…

Måske nemmere end forventet?

Selvom Irma nu for fuld skrue viser interesse for at smide bleen og blive lidt billigere i drift, så har vi sammen med hendes pædagoger i børnehaven besluttet, at vi tager processen meget stille og roligt og helt i hendes tempo. I virkeligheden kunne vi måske godt tænke os at gøre en intens indsats og få den ble permanent af, men fordi hun næsten lige er startet i børnehave og bruger SÅ meget krudt på at afkode de nye regler der, så venter vi altså lidt. Men jeg må sige, at jeg altså virkelig har store forventninger om at det kommer til at gå nemt. Irma har selv taget initiativ til at sidde på toilettet mange gange, og i rigtig lang tid er der ikke sket noget ved det. Men nu – med inspiration fra de store piger i børnehaven – sker der virkelig noget på den front. Her til morgen rendte hun omkring iført undertrøje og intet andet. Og midt i en leg, siger hun højt, og faktisk næsten i løb: “jeg skal lige tisse”. Vi kigger undersøgende og let spørgende på hinanden, og jeg følger efter – lidt på afstand. Hun har selv sat sig op på toilettet og sidder så og tisser lige så fint, og komplet udramatisk. Det er ikke første gang det er sket, men dog første gang at hun er stoppet op og har mærket efter. De tidligere gange har vi kredset omkring toilettet, og min mor har sågar siddet på en skammel og læst bøger for Irma, mens hun forsøgte at koncentrere sig om sidde på porcelænet.

Vi har for lang tid siden købt sådan et stativ man sætter på toilettet, med et ekstra trin, to håndtag og et mindre bræt, så der ikke er nogen små numser, der falder i kummen… Ret smart lille anordning. Og nu hvor alting foregår i hendes helt eget tempo og på egen opfordring, er der ingen modstand og kun en stor og stolt pige, der øver sig i at trykke på træk-ud-knappen. Lige så snart Irma er lidt mere børnehavetrænet, sætter vi ind med lidt mere intens toilettræning.

Irma og jeg er netop kommet hjem fra legepladsudflugt. Og tiden med lange ture i klapvogn er ved at være passé nu hvor hun jo kan cykle selv. Og ja, ja, jeg er med på at lige så snart der kommer en baby i hjemmet, der skal bæres, køres og pusles, så kan alt det her stor-pige-tendens godt få lidt bagslag. Men indtil videre er jeg bare imponeret og temmelig vild med det.

 

1-2-3 – tak for i dag!

Så er mit arbejdsbord ryddet. Min indbakke er på 0 ulæste mails og jeg har overdraget alle mine opgaver til kolleger. Ikke-til-stede-assistenten er aktiveret og skufferne er tømt for snacks. Jeg har endda gjort det klamme: Vendt bunden i vejret på tastaturet, banket det lidt ned i bordet, og stillet det pænt til side – hvad man dog ikke får samlet af nasty-heder imellem tasterne… Og jeg har delt kage ud. Den vildeste kage jeg til dato har lavet!! Aldrig har en bradepande været så tung. Mmm… snickerskage, du er en syndig djævel, som jeg elsker at have mødt! Så nu er jeg officielt gået på barsel, og det føles virkelig dejligt. Jeg glæder mig til mandag morgen hvor jeg vil aflevere Irma i ro og mag, hygge lidt om hjemmet, have benene oppe, lave lidt mad, og hente Irma tidligt – det er sgu da det fede liv!

Lige nu er alle batterier brugt helt op. Det er ikke bare almindelig fredagsfladhed, men den der nu-er-hjernen-tømt-og-drænet-træthed. Det er lidt overvældende. Jeg kan selvfølgelig også bare forveksle det med den mathed man kan få, ved indtagelse af for meget sukker… hmmm…

Nu kalder sengen (aka sandbunkeren – hvad sker der for at børnehavebarnet SKAL hoppe i vores seng og dermed tømme det meste af en sandkasse ud i sengetøjet, bryder mig faktisk ikke om denne slags nat-scrub!), og muligvis et par omgange i min nye yndlingsoverspringshandling: Quiz Battle!

Lydallergi…

Kan man have det mon? Jeg har nogle lyde, som jeg simpelthen ikke kan tåle. Det løber mig koldt ned af ryggen ved tanken om lydene, og jeg kan faktisk præstere at få kvalme af det. Allergi? tjaaaa…. Sart? Afgjort!…

På mit arbejde bliver der arbejdet heftigt på facaden, hvilket bl.a. betyder at der skal udskiftes lister på alle vinduerne. Jeg arbejder på 1. sal, og der har det meste af dagen stået håndværkere (glarmestre??) på stilladser ude foran vinduerne med hammer og mejsel og banket lister af… Og selvom den intense banken er lige til at få hjertestop af, så får jeg det fysisk dårligt at den tørre lyd der kommer fra skruetrækker-og-stanley-kniv-møder-gammelt-træ-lyd. Ja, det lyder sgu da herre-sært, men ikke desto mindre er det en virkelig grim lyd.

Måske er det i virkeligheden ikke lyden jeg har det så slemt med, men tanken om at jeg selv skal røre ved det her tørre – jeg har et eller andet mærkeligt med tørre ting. Fx følelsen af at røre ved skumgummi – åh, så bliver det bare ikke værre!! Og kan huske dengang jeg arbejdede som jordbærplukker nogle somre i træk (ja, de fede sommerjobs hænger ikke ligefrem på træerne dernede på Lolland-Falster…). Jeg havde det fint med at få jord under neglene og kaste med jordbær…, men når jorden størknede, gys!! Sad tit med helt spredte fingre på bagsædet af min venindes mors bil på vej hjem, for tanken om at fingrene kom til at røre ved hinanden og mærke alt det tørre, var næsten ikke til at klare.

Okay, jeg lyder syg nu, jeg ved det godt!!! Kommer lige lidt ekstra creme på hænderne og smutter på hovedet i seng…

Glemsom igen igen

En ting er at tage graviditetstøj på om morgenen, kæmpe med at få sko på, og sidde fast i den alt for bløde sofa i stuen. Noget andet er tilsyneladende at jeg to minutter efter glemmer at jeg ikke både har plads til en taske på styret og en tyk mave når jeg stiger op på cyklen… Eller at jeg her forleden prøvede at smyge mig ind ad en dør på klem “hvis jeg lige trækker maven ind, så går det jo nok”… Trækker maven ind, fnys!! Min hjerne løber tilsyneladende om hjørner med mig, så jeg op til flere gange om dagen glemmer at jeg er gravid, men når jeg smækker de fede ben op på bordet om aftenen, kommer det ret kraftigt tilbage! Sad faktisk lige med en tanke jeg også tror jeg havde i min sidste graviditet: Kan det være at jordemoder, læge og scanninger har været forkert på den? Er jeg i virkeligheden længere henne end uge 32?… Med andre ord: ind med graviditet, ud med logisk, realistisk sans OG ud med tillid til videnskab og sundhedsvæsen… Det kan umuligt være sundt!!

I øvrigt kan jeg lige komme med en update på hvordan børnehavebarnet har det efter to uger i børnehave. Hun er SÅ glad!!! Afleveringerne går rigtig godt og vi får at vide om eftermiddagen, at Irma er god til at være med, at hun snakker og synger og griner, og så er det kun når moren kommer og henter, at filmen knækker og hun blir pylret. Og jeg mener virkelig KUN når det er moren. For pædagogerne var ved at dø af grin da faren hentede i dag. Og Irma var overskudsagtig og viste ham tegninger og sang sange… Altså!!! Det er med andre ord mig der er en pyllermor, og det er vist hermed dokumenteret… Men hvad gør man dog ikke for at have et lykkeligt barn 🙂

Mor-datter online

For et par uger siden blev jeg kontaktet om jeg havde lyst til at blive interviewet om min blog. Blev vildt beæret samtidig med en følelse af at været blevet opdaget… Altså opdaget på den der fingrene-dybt-begravet-i-kagedåsen-måden. Jeg glemmer nogle gange at der rent faktisk er nogle der læser med – men hvor er det dejligt at I gider 🙂

Skribenten, Justine, er ansat på Babybusiness og ville skrive om at være morblogger, hvor kommer inspirationen fra og hvorfor er det overhovedet sjovt at skrive. Artiklen er baseret på et telefoninterview, som foregik et par uger tilbage mens Irma og jeg var på besøg på Vestegnen. Og måske burde jeg have været mere struktureret og velforberedt til sådan et interview, men det var ærligt talt ret henslængt og afslappet – ganske som bloggen… Artiklen er endt med at være en vekslen mellem mig og en anden blogger, samt Annette fra Babybusiness der ytrer sig i ekspert-observatør-vendinger.

Det er blevet en ret fin artikel, og du kan læse den her

Jeg er på vej til et fagligt arrangement om fri og lige adgang, og jeg er totalt forsinket. Metroen er et stort kaos, samtidig med at jeg blev ramt af hjemmelogistik der bare ikke ville gå op. Manden var forsinket pga arbejde og transport, det blev til fem minutters snak om dagen der var gået (mens jeg svedte for at få sko på – er i den grad nået dertil i graviditeten…), før jeg styrtede ud af døren og mod en metro, der lige præcist nåede at køre to stop før alt smeltede sammen… Jeg er mildt sagt dårlig til at komme for sent, så jeg satser på at ankomme rødmende, let svedig og ret afbrydende… Åh altså.