Første etape

Man kan vist i den grad kalde os førstegangsforældre hvad angår indkøring i børnehave. Ingen af os havde afsat tid til fridage, lange afleveringer, halve dage og andet nødvendigt – og denne uge har udviklet sig til at være lidt af et logistisk kaos. Håber så bare at Irma ikke rigtig når at mærke noget til det… Manden afleverede i går og der var en klar forventning om at han blev dernede… der skete lige et par hastige panikopkald… Jeg havde lidt bedre forberedelsestid, da jeg så kunne nå at rykke et par møder og gøre plads til den fridag jeg skulle holde i dag. I går var Irma ikke alene på noget tidspunkt. Faren var hos hende i børnehaven hele formiddagen, og så tog de resten af dagen i ro og mag herhjemme. Vores dag i dag var lidt anderledes – jeg var hos hende hele formiddagen, mens de store tog på tur og efterlod stuen med kun 8 børn og en enkelt pædagog. Så hele formiddagen gik faktisk ret stille og roligt, men efter jeg er begyndt at tænke efter nåede Irma både at danse, tegne, lege med klæde-ud-tøj, synge sange, læse bøger, spise frugt og være på legeplads – alt sammen inden kl. 11 hvor frokosten blev serveret… Men stadig dog mens altid fungerede i et roligt og struktureret miljø. Ret imponerende faktisk.

Efter frokost skulle jeg efter planen gå en times tid. Det var vi ikke helt enige om, Irma og jeg… Irma blev utrolig ked af det, også selvom hun langt det meste af tiden havde fungeret fint uden at skele til min side – der er jo bare noget trygt over morens tilstedeværelse (ja, sådan er det vel stadig også for mig selv…). Men heldigvis fangede en af hendes vuggestuepædagoger hvad situationen gik ud på og kunne få dagens situationsfornemmelsesmedalje og et kæmpe tak for mig! Han kom og spurgte om han da ikke lige skulle gå med på legepladsen, tog Irma i hånden og gik sammen med de andre udenfor. Tårerne blev fluks tørret væk og hun var klar til hvad som helst. Blev lige med ét endnu mere sikker på at vi bare har taget den bedste beslutning med at flytte Irma ind på nabostuen!! Da jeg kom tilbage lidt senere, havde hun bare hygget med de andre børn, havde sand alle vegne som vanligt, og var så brugt at hun slet ikke kunne finde ud af noget som helst… Endte med at bryde alle regler (forældrenes, ikke institutionen…) og bære hende på armen ud til cykelvognen.

Heldigvis fik vi besøg af mormoren her i eftermiddag, ellers havde det godt nok været svært at holde Irma vågen!!

Nu er det spændende med i morgen, hvor Irma skal være på egen hånd dernede i nogle timer. Men jeg er nu ret fortrøstningsfuld efter de sidste par dage, og med det nye indblik i, hvor meget styr der er på stuen. Og så krydser jeg fingre for at det går godt, fordi allerede på torsdag bliver vi nødt til at give hende en næsten hel dag i børnehaven – der er fuldt booket op i begge vores kalendre (og ja ja, arbejdet kommer naturligvis efter børnene, men nogle gange er det skisme svært at få tingene ud af vejen!!), og den ellers altid nærværende morfar er simpelthen i udlandet. Pokkers til timing.

Og hvad angår timingen, så er jeg et par dage inde i hævede fødder-syndromet! Havde virkelig håbet det kunne vente til efter barslen var startet, men ak – ingen bestemmer over vandet…

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s