(Tone)døv

Jeg kan aldrig blive træt af at høre ros af min datter, eller selv rose hende for den sags skyld. Men nogle gange er det altså ikke roserne der ligger først for. I morges havde vi fx en af de der morgener hvor Irma vågner før fanden får sko på, men er topglad helt ind til benet. Hun kommer ind for at putte i vores seng, men jeg kan godt mærke på lopperne i benene at det ikke bliver til mere søvn…
Og så bryder barnet ud i sang. Og sang praktisk talt non stop indtil jeg afleverede hende i børnehave. Og bestemt om jeg ikke synes at glade børn er søde børn, men hold nu op altså! Hvor meget en hoppebold kan et barn på knap en meter være??

Når Irma er så fuld af energi og musik, så er der ikke plads til ret meget andet. Bl.a. sætter hørelsen helt ud! Så det er nogle ret tossede samtaler man ender med at have:

Mig: Irma, kom og spis morgenmad.
Irma: Bimbambusse…bøllebobbøllebobbøllebobbob…

Mig: Du har lavet lort skat, du skal have en ren numse.
Irma: (løber ind i et andet rum) i Afrika jeg sååå, en indianer gå, med mave og bælte og krigsmaling pååå…

Mig: Vi skal ned i børnehaven nu, du skal have strømpebukser og støvler på.
Irma: Lille Peter edderkop, kravlede op af muren… Han skød den stakkels krage…

For fanden, hvor kan den pige mange sange!!

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s