Kun halvvejs

Dagen er kun nået til frokost, men alligevel har den allerede været proppet med ups and downs. Vi er for tiden ved at lægge an til en kampstrategi hvad angår det, at være flere sovende i sengen end to, og nogle nætter forløber det usandsynligt let! I morges vågnede Irma efter vi begge havde været i bad, og først da faren kværnede kaffe – i sin egen seng! Første up! Første down var desværre en møgdårlig aflevering, hvor jeg endte med næsten at skubbe barnet fra mig og lukke døren til stuen. Hader det SÅ meget!! Hun har helt sikkert glemt oplevelsen efter to minutter, men den sidder nok i min mave et godt stykke tid endnu. Normalt kunne jeg godt bare være gået sammen med Irma igen – jeg er jo på barsel – men lige i dag skulle jeg køre bilen på værft, og anede ikke om ventetiden derude blev 5 minutter eller 4 timer… Dagens andet up var da jeg selv fandt ud til værkstedet UDEN gps! (Og til de irriterende højre-venstre-kendere og jeg-har-et-indre-kompas-typer: Ssssshhhhhhh!!!!!) Godt nok har jeg boet i København i over 13 år, og har endda været på værkstedet før, men jeg synes faktisk jeg var pænt sej, da jeg ankom uden sved på læben og i god tid!!

Det næste der skete var vel en slags 50/50. Bilen har i stykke tid lugtet en kende brændt efter kørsel (ikke videre betryggende) og vi har været seriøst urolige for om at det var ac-anlægget, der skulle skiftes eller noget andet kostbart. Men nænej, efter at have siddet i værkstedets venteværelse i et kvarters tid, fik jeg besked om at bilen var færdig: “Nu har vi fjernet den plasticpose, der havde brændt sig fast til udstødningen”… Og naturligvis er jeg da utrolig taknemmelig for ikke at skulle betale 5000 kr for et eller andet horribelt, men det er sgu da en kende pinligt, at køre på værksted pga. en plasticpose!! Fakturaen lyder på 436 kr, og jeg går ud fra at det er den faste takst, det koster, at køre en bil op på rampen og ned igen…

Dagens andet down var et besøg på apoteket. Her skulle jeg hente den penicillin-kur jeg er blevet sendt på af lægen grundet streptokokker. Efter mit sidste lægetjek havde de fundet hvide bloglegemer i urinen og disse er altså tegn på det. I langt langt de fleste tilfælde sker der ikke noget ved, men det kan dog forårsage en helvedes masse plukkeveer (jatak!!!) og en tidlig fødsel… Pis! Sætter straks min lid til ekstra bækkenbundsøvelser og forsøger at overbevise mig selv om at det nok skal virke…

Umiddelbart efter jeg havde været inde og hente mine piller, var der en voksen mand, der næsten stoppede sin cykel for at sige noget til mig. Har aldrig set manden før, men med indbygget service-gen er det ret ofte at jeg bliver spurgt om vej (ironisk nok…) eller andet, og jeg hjælper altid folk så godt jeg kan. Jeg skruede altså den mine på, der indikerer “jeg er klar til dit spørgsmål”, hvorpå manden udbryder “Hvor er du smuk!” i et utroligt høj stemmeleje. Det var jeg mildt sagt ikke forberedt på og fik let rødmende bare sagt tak mens jeg gik videre… Og så kan det da godt være at manden både var fuld og tosset, men det vælger jeg altså på alle måder at se bort fra på den her regnvejrsdag. Nogle dage skal man bare hapse de komplimenter man kan få! 🙂

 

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s