Nyt fra barselsfronten

Jeg lavede en Maude i går. Gik simpelthen i seng inden Irma blev puttet. Ikke på den dramatiske måde, bare på den der nu-kan-jeg-ikke-længere-befinde-mig-i-lodret-position… Men jeg håber virkelig ikke at det er der, de næste uger er på vej hen. Det er sgu for kedeligt. Men måske havde det også lidt at gøre med, at Irma natten forinden gerne ville ligge i arm og hoste mig ind i ansigtet… Og jeg er ikke så god til at få sovet i løbet af dagen (burde nok øve mig lidt, men igen: Det er bare en tand for kedeligt!) Jeg fik dog endelig taget mig sammen til at få vasket al babytøjet i går – du godeste hvor er det småt!! Jeg havde helt glemt hvor lille en body i str. 50 egentlig er!! Til gengæld brugte jeg det meste af en time på at sortere og lægge alt tøjet sammen, ahmen altså! Det bliver jeg vist lige nødt til at finde en tidsøkonomisk løsning på. Det holder virkelig ikke. Overvejer en cykeltur i Søstrene Grene efter nogle kasser og kurve til at have alt det små i.

Nu kommer jeg lige fra jordemoder – 3. og næstsidste tjek. Tror vist den faggruppe må være de mest sympatiske og rummelige mennesker! Måske har jeg været heldig, men jeg har KUN mødt virkelig søde og kloge kvinder med den uddannelse. Nå, men nu er mine streptokokker noteret i journalsystemet, og jeg har fået svar på alle mine spørgsmål. Jeg har gennemgået en penicillinkur og kan klart mærke at mine plukkeveer er aftaget. Men på hospitalet før og under fødslen skal jeg have 2 skud antibiotika, gerne med 4 timers mellemrum… Så vi skal komme ud på hospitalet i god tid. Hvis ikke jeg når at få de to skud, men fx kun det ene, så skal vi blive til babyovervågning i temmelig mange timer efterfølgende. Og det er selvfølgelig dejligt med så meget kontrol og hånd i hanke med tingene, men havde klart foretrukket at der ikke var flere ting at huske på, end tasken med baby- og morgrej og pasning af Irma. Det synes jeg faktisk er rigeligt.

Har i øvrigt været i gang med den helt store hjerneøvelse – og jeg er indtil videre ikke bestået… Vi fik en rigtig fin Leander-vugge af min svigermor da Irma var helt nyfødt. Og den skal naturligvis i brug igen. Nu har jeg fundet den frem, og kan se at hele pakken (undtagen træbund og metalbeslag naturligvis) kan vaskes. Det vil jeg gerne benytte mig af, men jeg kan overhovedet ikke få vuggen afmonteret det ikke-vaskbare… Lidt pinligt. Men hvis nogen tilfældigvis har skilt sådan en djævel ad, så vil jeg meget gerne høre om det!! Og meget gerne uden brug af saks og efterfølgende gaffatape…

Reklamer

5 thoughts on “Nyt fra barselsfronten

  1. Er helt enig i, at jordemødre er gjort af et ret sejt stof. Det er man nok også nødt til med den profession.
    Vi har lånt en Leandervugge af nogle venner. Jeg har ingen idé om, hvordan man skiller den ad, men jeg har fundet en samle-vejledning. Måske kan du bruge den – bare tag den bagfra, som man siger… http://www.leander.com/sites/default/files/docs/User_guide_-_The_Leander_Cradle.pdf
    Har I den hængende i loftet eller på stativ? Jeg tror ikke at vores lofter kan holde til den, men et stativ fylder også bare en hel del…
    Godt at det går bedre med infektionen og plukkeveerne. Det er jo forbudt at føde før tid 😉

    • Jeg har læst den vejledning, og beklager Marie, men jeg fatter ikke en meter af den…
      Nu har jeg været i Babysam, men her var ordlyden “man kan godt skille den ad, men vi kan ikke lige vise det nu…”
      Vi har brugt den på stativ, det fylder helt sikkert en del, men jeg stoler bare ikke nok på de gipslofter vi har (vi er på et tidspunkt kommet hjem til en phlampe, der var faldet ned på spisebordet og en hulens masse støv – det tør jeg altså ikke risikere med en vugge!!)

  2. Pingback: Mor for anden gang… « Mor for første gang

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s