Dukkefører

I vores familie er vi beriget med store søskende på begge sider, og dermed også ældre fætre og kusiner til Irma. Det har virkelig sine perks fra tid til anden. Igen har vi modtaget den store kasse med bamser, legetøj og hvad har vi, fra en af de gavmilde søstre på mandens side. Faktisk har vi haft kassen stående et stykke tid, fordi Irma ikke rigtig har vist interesse for at lege med bamser, så jeg havde egentlig tænkt, at dem kunne lillesøster jo få… men sådan skulle det ikke gå. For sådan nogle dyr skal jo vaskes, og da de hang fint inde på tøjstativet i stuen, synes Irma alligevel de var vældig sjove. Og det var bestemt ikke alle bamserne jeg måtte pakke i lillesøsters kurv…  Nu er to af bamserne gået hen og blevet bedstevenner: Kaj og Andrea. Dem i hånddukke-udgaven. Irma synes det er de sjoveste dukker/bamser nogensinde og vil gerne tale med dem hele tiden. Eneste problem er, at enten faren eller jeg skal ligge hænder og stemmer til… Og det med at sætte dem fint i sofaen og bede hende om at lege selv, går bare ikke! Det er på ingen måde sjovt!!

Til gengæld – på den gode side af den her lidt langtrukne leg – får Kaj og Andrea ting at høre, som Irma ikke gider tale med forældrene om… Ja, vi tager altså ikke et sort klæde frem og gemmer os bagved, hun kan sagtens se, at vi har hænderne op i måsen på de her dyr, men det er tilsyneladende lige meget. Så hvis hun ikke rigtig svarer på om dagen i børnehaven har været god, hvad de har lavet dernede og hvem hun har leget med, så kan K&A sagtens stille de samme spørgsmål, og få udførlige svar… Så ved vi pludselig alt om hvad menuen har budt på, at hun har leget med Emily det meste af dagen og at de dansede lige præcis den her dans til den her sang. Godt så, frøken særlig!

– Jeg skal da lige huske at indskyde at det jo ikke er fordi vi aldrig gider lege med Irma, nogen gange er det også bare meget rart at kunne bruge sine hænder til andre ting…

Og når vi er ved det med leg, så har vi opdaget et par nye sætninger, som Irma har taget til sig. De bliver desværre ikke brugt på positiv vis, men kommer ud med en drilletone, som vi virkelig ikke er glade for: “Du må ikke være med” – og forskellige afarter af den. Det virker til at de har en rigtig god stemning nede i børnehaven og vi har en god fornemmelse af at der altid er nogen at lege med. Derfor er det MEGET bekymrende at Irma pludselig begynder på det her, for jeg tror ikke at børn selv finder på den slags sætninger – men jeg kan selvfølgelig tage fejl??? Det er ikke fordi jeg vil fratage Irma alt ansvar, og vi tager også på det kraftigste afstand fra den slags ytringer herhjemme, men jeg synes det er sært hvis det opstår af ingenting? Der er heldigvis snart forældresamtaler nede i børnehaven, og så må vi drøfte det med dem – det er bare dødsvært at tage de her lidt svære snakke midt på gangen hvor børn med store ører fiser omkring en…  Er der nogle der har et par staldtips de vil af med her? For selvom det er lidt et ømtåleligt emne, kunne det være rigtig godt med lidt erfaringsudveksling på den her front – ja, måske særligt derfor.