Konkurrence på bloggen!!

I den her fine tid hvor vi herhjemme bliver beriget med gæster og gaver og masser af fine beskeder, så synes jeg det må være på sin plads med en gave den anden vej – til en af jer dejlige mennesker, der læser med 🙂 Vi taler simpelthen her om den første give-away på bloggen (efter 3 et halvt år i webosfæren må det også siges at være på høje tid…)

Jeg er nemlig blevet kontaktet af de gode mennesker fra Mammashop.dk, som gerne vil give et gavekort på 500 kr til et styks heldig kartoffel. Shoppen er en sand guldgrube for os med småfolk! Her er lækkert ammevenligt tøj, graviditetsgrej og babyting en masse! I min sidste barsel var sitet et af de mere farlige steder at klikke mig hen, og jeg har fået flere pakker tilsendt igennem tiden. Jeg købte bl.a. denne pusletaske, som jeg var vildt glad for, og som er blevet klargjort til denne omgang barnevognsvandring. Dengang købte jeg en pusletaske, som jeg tænkte at også faren ville kunne tage med over skulderen uden at skamme sig, men havde jeg vidst hvor lidt han faktisk brugte den, havde jeg nok brugt mine penge på en lidt mere feminin sag, som fx den her fra byStroom

Tror nu også jeg bliver nødt til at købe en lille decembergave til mig selv herinde, de har nemlig nogle rigtig fine ammekjoler, som ikke koster en bondegård – og som heller ikke sidder ålestramt mod det knap så stramme maveskind… Kigger på den her og den her (den sidste her, er jeg faktisk mere eller mindre nødt til at købe – modellen hedder jo Olga for pokker!) Det må vist være på sin plads med nye kjoler til alle de decemberfester jeg skal til i tide og utide… nå ikke?…Aj, lidt kommer jeg jo ud…

Nå, vi skal jo til sagen! Hvis I har lyst til at vinde gavekortet, skal I gå ind på Facebook og like Mammashop, og derefter lægge en kommentar herunder, hvor I linker til den ting I vil bruge pengene på (og her må I altså gerne ombestemme jer – det er jo jeres gavekort :-)) Jeg trækker en vinder på lørdag d. 1. december (eller får Irma til at hjælpe mig…) Jeg glæder mig til lodtrækning og gaveregn!!

Reklamer

Mor for anden gang…

Måske har jeg været tv-serie-fan for længe? I hvert fald sad jeg pænt mandag aften og så Medical Night og sendte tude-sms’er til min søster – fuldstændig klassisk mandag aften… – og da jeg slukkede og gik ud i køkkenet, fik jeg aftenens første ve. Klokken var 22.04. Fordi jeg havde fået at vide, at vi skulle komme hurtigt ud på hospitalet for at forsøge at nå de to antibiotika-indsprøjtninger, jeg skulle have mens jeg var i fødsel – pga de der streptokokker – ringede jeg allerede til Hvidovre efter 4. ve. De sagde ja til at vi kunne komme og vi skyndte os at tilkalde mormor og morfar til at kigge efter Irma. Min far kørte os ud på Hvidovre i en helvedes fart, og veerne tog stille og roligt til… Vi landede på akutgangen 23.30 og jeg blev modtaget på en kontorstol… ja, jordemorderen synes det var lidt pinligt at landets største fødeafdeling ikke kunne præstere en kørestol, og manden ærgrer sig vist stadig over at han ikke nåede at tage et billede… Nede på fødegangen havde jeg det virkelig som om jeg skulle tisse, og jeg fik lov til at gå på toilettet. Manden gik heldigvis med. For der gik ikke længe inden jeg fik en ny ve og besvimede – jeg kan åbenbart ikke føde uden drama! Manden nåede heldigvis at gribe mig lidt, men mit hoved nåede stadig væggen umådelig hurtigt… Har stadig øm pande, sår på næsen og et par skrammer hist og her. Da en jordemoder fik kontakt til mig igen efter et minuts tid anede jeg overhovedet ikke hvor jeg var, og først efter en ve mere kom jeg i tanke om det…

Nå, ikke mere drama! Nu skulle jeg bare tilbage på sengen og holde manden i hånden mens de næste veer kom i hastigt stigende tempo. Omkring 00.20 fik jeg lov til at presse – og på 7 minutter var hun ude. Både mandens og jordemoderens hurtige konklusion: Sikke en god føder du er, det skal du da gøre igen… Min tanke: Tror nu lige vi tager ét barn ad gangen… Lillefisen kom op til mig med det samme, og fik klippet navlestrengen af faren. Og jeg behøver vel ikke at sige, at jeg ikke nåede mine antibiotika-skud? Så vi blev ikke sendt hjem med det samme, men blev i stedet installeret på patienthotellet fordi man efter 36 timers observation, kan fastslå om barnet har fået en infektion eller ej. Jeg kan hermed løfte sløret for at hun tilsyneladende intet fejler, at hun er helt feberfri og spiser til den helt store guldmedalje!

Hun kom ud og var 51 cm og 3475 gram. Og lillesøster er samtidig blevet navngivet Olga. Hun har arvet sine fars lange lemmer, og har både lange fingre, tæer og fødder – helt modsat storesøsteren som mere slægter moren på (den korte og brede model…). Både moren og faren har en klar fornemmelse af at forskellene mellem de to søstre ikke stopper der, men lad os nu se som tiden går. Vi kom hjem i går til frokost og grovnyder at være hjemme. Irma er indtil videre en drømmesøster, som gerne vil nusse og kysse den lille ny – og da hun i dag blev sendt i børnehave med flødeboller var hun ét stort smil (og glemte næsten at fortælle om søsteren, fordi det lige pludselig var vigtigere med de der flødeboller…) Men da faren hentede hende senere på dagen, kunne pædagogerne fortælle at Irma havde brugt lang tid på at fortælle om sin nye rolle, der var blevet leget rigtig mange nu-er-det-min-tur-til-at-være-storesøsteren-lege og hun havde skiftet dukken et par gange eller 10…

Og vi er hermed blevet fire herhjemme i stedet for tre, og det er virkelig en kæmpe forandring. Ingen af os har vist vænnet os til det endnu. Men glade er vi – temmelig trætte og rigtig glade 🙂 Velkommen til verden, min skat. Jeg glæder mig til at lære dig bedre at kende.

Minus 1

Ja, nu går tællingen den anden vej. Er nu på den helt forkerte side af terminen uden baby i armene – kan vi lige give min krop en fælles opsang?? For da jeg var til jordemoder i går, var hun knap så overrasket over at fødslen ikke var gået i gang endnu. Jamen det var jo pga. min forkølelse og hoste. Arhmen altså, det er sgu da ikke fair. Så fordi jeg hoster og snotter på alle i min omgangskreds (ret klamt billede, sorry!), holder jeg fødslen tilbage? Åbenbart fordi kroppen skal bruge så sindsygt meget krudt på at føde, at det er for hårdt når moren ikke er 100% på toppen. Nåja, bare fordi det der vejrtrækning fungerer lidt trægt, behøver det vel ikke at lægge en dæmper på tingene, vel?

For at få dagen i dag til at gå, har jeg været i Vanløse og hente et ståbræt til Irma. Forudser at turene til og fra børnehaven ellers kan blive lidt langtrukne hvis det alternativ ikke findes… Og til min store glæde var det et ganske gratis ståbræt! Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, som jeg indtil videre ikke har været den store aktive bruger af, men i går tænkte jeg at jeg ville give den et skud. Den hedder Børne- og babygear i rotation, og her er salg og køb fuldkommen bandlyst. Alting handler om at låne, bytte eller give væk. Ret fedt koncept! Og der var faktisk én, der gerne ville give sit ståbræt væk – så slap jeg for at bruge penge på det, og hun slap for at have det stående i garagen – win win. Derudover har jeg handlet de første julegaver… Jeg ved godt det lyder skideirriterende, men helt ærligt, er I klar over hvor meget tid jeg har?? Og så har jeg simpelthen solgt vores klapvogn. All in a days work!
Vi er blevet begavet med en spritny kombivogn af mine forældre, virkelig luksus, og sådan cirka verdens bedste barselsgave! Så nu har både barnevogn (som var en arver fra mandens søsters børn) og klapvogn (som vi i øvrigt også fik brugt) fået nye ejere, og vi har en helt ny – og noget indskrænket – vognpark i kælderen. Virkelig dejligt. Begge vogne var efterhånden så ramponerede at de kun duede til backup-køretøjer eller altanudstyr, men de har også været brugt til tre børn hver, så man må sige at de har tjent deres virke.

Nå, nu står den lige om lidt på projekt-hjemmelavede-pastaplader til aftenens lasagne, og min søde mand er lige kommet hjem med roser – så blev dagen lige en tand bedre 🙂 God fredag til alle!

Hverdagens små kampe

Er I klar over hvor svært det er for en kraftigt hostende, meget gravid og altid tissetrængende kvinde at følge med en knap 3-årig på en løbecykel?… Og selvom jeg faktisk synes Irma er god til at stoppe ved kantstenene, så skal det jo nok lige passe at hun glemmer det, der hvor den prustende mor simpelthen er for langsom! Fik også flere gange kommentaren: “Kom nu, mor”… Så kan jeg lære at hundse med min lille fis, når jeg ikke selv kan klare mosten…

Det gælder ellers bare om at nyde de gode stunder i de her dage. Irma er i seriøs kamp med alt hvad jeg siger for tiden. Alt lige fra indtagelse af morgenmad og “nej, du må ikke gå med bar mås ned i børnehaven” til lange dramatiske tudeture over at jeg ikke vil bringe prinsessen hendes sut på et sølvfad eller lade hende spille lige så meget Ipad som hun vil… I morges sov hende og jeg dejligt længe og vågnede først da faren var på vej ud af døren til arbejde. Irma fik lov til at se lidt tegnefilm mens jeg gik i bad, og da filmen var færdig, sad der en komplet frøken umulig i sofaen… Hvor dælen hun var kommet fra, aner jeg ikke! Irma råbte, højt og kommanderende: “Jeg vil ha’ min lyserøde sut, NUUUUU!!!” Den brune der lå i sofaen blev kastet så langt væk som muligt. Helt forkert farve jo… Min plan med nu-går-jeg-lige-ud-i-køkkenet-og-venter-til-du-er-kølet-af lykkedes på ingen måde. Råbemaskinen lå nu på gulvet og brølede kommanderer ud til højre og venstre… Og jeg endte med at gå ind til hende igen, tvangs-kramme hende til ro og minde hende om at alle sutterne befandt sig ude i køkkenet, hvor hun ved hjælp af en skammel, nemt kunne betjene sig selv (ja, det er ordret sådan jeg taler til min datter…nånej…).

Efter lidt morgenmad gik det bedre – indtil damen skulle have tøj på og altså ikke måtte cykle barmåset ned i børnehaven (jeg ved det, komplet urimelig mor!!)… og sådan går dagene for tiden. Så når Irma kommer ind og putter i vores seng i de spæde morgentimer, og ikke er helt vågen, så grovnyder jeg at dele hovedpude med den lille møffer. I fred og ro og uden sure miner.

Og jeg ved jo godt hvad alt det her handler om. Det handler dels om at vi i den grad er nået til trodsalderen selvstændighedsalderen, hvor grænser skal testes og lunter antændes… Og så handler det om at Irma for tiden har en mor, der simpelthen ikke kan det hun plejer. Ofte finder Irma tæpper, madrasser og alt muligt andet legegrej frem, for så skal vi lege hule (og nej, der er INGEN komfortabel måde at være i en hule på når terminen er så tæt på som den er), slå koldbøtter (behøver jeg forklare?…) eller lege en af de mange lege de laver i børnehaven – som næsten alle sammen involverer kravlen rundt på gulvet, ligge sig på maven, hoppe op og ned eller andet i den retning… Og det er sgu lidt op af bakke med den vigør…
Så selvom lillesøster selvfølgelig ikke bliver inde i maven for evigt (vel????), så ønsker jeg sådan at hun kommer lige om lidt. Udfordringerne bliver selvsagt nogle andre, men lige nu er den tykke mave bare ikke længere en acceptabel undskyldning for at sige nej til en sjov leg.

Hvis ikke der sker noget af sig selv inden for det næste døgn, skal jeg til jordemoder i morgen eftermiddag (på terminsdagen), og her satser jeg gevaldigt på at der kan blive trykket på nogle knapper! Sæt-igang-knappen for eksempel…

Fredagsstatus

Der burde klart være mere aktivitet på bloggen – taget i betragtning at jeg jo er den hjemmegående, trætte bold, der ikke laver ret meget andet end at drikke pebermyntethe, hoster, agerer hausfrau og ALT muligt andet usandsynligt spændende. Så nej, stilheden betyder ikke at lillesøster har meldt sin ankomst! Og er begyndt at tro, at hun har arvet sin mors provokerende gen, og bare overhovedet ikke gider gøre hvad der bliver sagt. Det er fandme tidligt at være trodsig (og jo jo, termin er først d. 15., men da Irma ankom 4 dage før tid, havde jeg da en klar forventning om at lillesøster ville komme endnu tidligere…)

Nå, tilbage til dagens væsentlige pointer. For jeg har været heldig x 2 i denne uge! Først vandt jeg en konkurrence ovre hos Julia, og Irma er nu indehaver af et meget fint eksemplar af Super Charlie, en spritny billedbog af Camilla Läckberg (som vist ikke behøver yderligere introduktion). Bogen handler om en lille dreng, der ved en tilfældighed får et drys stjernestøv og derfor har superkræfter. Hans storebror bliver drillet af en bølle ovre på skolen, og Charlie går i træningslejr for at udvikle sine evner så han kan hjælpe storebror. Det er en rigtig sød historie, og selvom målgruppen nok er lidt større end Irma, kunne jeg sagtens korte teksten lidt ned og fange hendes opmærksomhed hele vejen igennem historien. Illustrationerne er rigtig fine, og sådan lidt retro. De understøtter historien supergodt. Så mange tak for den dejlige præmie! Den skal nok blive læst et hav af gange 🙂

Og nu til ugens anden heldighed! For jeg var til forældresamtale i børnehaven i tirsdags. Og sjældent har jeg da været så opløftet. Utroligt som rosende ord om ens afkom, kan give smil på læben! Irma har gået på Stjernestuen i lidt over 2 måneder, og hun er faldet SÅ godt til. Hun skeler slet ikke til sin vuggestue (som jo ligger i den anden ende af gangen), fordi hun har så travlt med at lege med de nye venner. Pædagogerne var virkelig positivt overraskede over hende, indkørslen var gået så nemt, og alt det her med bleerne kører også bare på skinner. Hun er sprogligt rigtig godt med, og det betyder også at mange af de større piger rigtig ofte inviterer hende med til lege. Hun er altid aktiv når der er sanglege og fællessang, og er generelt god til at deltage i fællesaktiviteterne. Hun er tryg ved alle de tre faste pædagoger og er god til at søge dem, hvis hun er ked af det, eller lige har brug for en krammer. Og hun er tilmed også den, der kommer og fortæller hvis en af de andre børn er kede af det (her var jeg seriøst ved at revne af stolthed!).

Selvfølgelig var der også et par punkter, som vi gerne må øve herhjemme. Irma er en kende doven når det kommer til garderobesituationen. Hvis hun kan få nogen til at hjælpe sig med støvler og jakke, så er det bare nemmere… Hun er topivrig når det kommer til spisesituationen – vil gerne servicere alle omkring bordet, øse op og sørge for at alle andre har noget på tallerkenerne. Også så ivrig at hun “kommer til” at kravle hen over bordet for at nå skålen med mad, så Noa også lige kan få lidt mere… Så det med at sidde på numsen ved bordet er selvsagt lidt af en udfordring! Grovmotorisk er hun heller ikke den bedste, og nok fordi hun er lidt af en kylling – tror simpelthen at hun er blevet tidligt bevidst om at hun kan slå sig. Så de vil gerne anbefale at vi begynder til noget gymnastik eller leger nogle vildere lege. Så jagten på noget sjovt er hermed skudt i gang (og når det så er sagt, så er jeg lidt bange for at det med klodsetheden og de grovmotoriske udfordringer nok lidt er mine geners fejl…undskyld, min skat!)

Men som afrunding på samtalen kom der lige et par guldkorn mere: Irma er sådan en pige, der hviler i sig selv og sagtens kan finde ud af sige nej, hvis der er noget hun ikke lige har lyst til. Hun er helt sin egen og lidt af en ener. Så kunne morens hjerte heller ikke rumme mere den dag!!

 

Pral og måske hybris

Det er simpelthen blevet praletid. For jeg har en datter, der er verdensmester i at være blefri! Sådan. Hun har ikke haft ble på i børnehaven siden forrige fredag, og hun har haft ét uheld. Ét! Ahmen prøv nu lige at være stolt for en femmer. Hun er for det meste også supersej herhjemme. Stopper midt i en leg, og råber “jeg skal tisse”. Godt nok har hun haft et par uheld sammen med os, særligt da hun var med faren ude og lege i forrige weekend, men da var det hele også meget nyt, eller da hun her forleden morgen løb ud på toilettet efter at have tisset på gulvet…pyt, det hører vist altsammen med. Hun synes stadig vi overdriver med at der skal vaskes hænder efter hver gang, men det ser jeg trods alt som en detaljekamp i det store bleshow.

De kloge og mere erfarne mødre siger at vi godt kan forvente en tilbagegang når lillesøster kommer. Den tager jeg gerne med, når første runde er gået så godt og næsten smertefrit!

Og hende lillesøster, hvornår er det egentlig hun kommer?? Ja, jeg havde faktisk regnet med at hun ville være her nu, men nænej, hun lader vente på sig. Det skulle efterhånden ikke undre mig om jeg går helt til termindatoen stik imod alle forventninger!! Min jordemoder har estimeret hende til at være ca tre kilo nu, og Irma vejede lidt under 3100g. Jeg synes det ville klæde de to søstre at følges pænt ad i størrelse. Og ikke overraske moren ved at blive en fire kilos sag! Så er det sagt!!

“En lille lungebetændelse”

Ja, det er tilsyneladende status for den lille prinsesse. Hun er helt og aldeles feberfri – det er nu generelt ikke noget hun dyrker så meget – men der sidder nogle betændelsesskygger (selvopfundet ord, det er ikke noget jeg har fra lægen…) på lungerne. Nu skal Irma have medicin i tre dage, og så burde det aftage. Hurra!! Håber VIRKELIG det virker. Glæder mig til at Irma kan sove igennem uden klynk og hosteanfald, og glæder mig til at kunne få en morgenkrammer uden samtidig at blive indsmurt i hostebaciller (jeg er normalt ikke bacilleforskrækket, men det her med at blive hostet i ansigtet af et menneske, der befinder sig 10 cm væk, det er virkelig ikke specielt lækkert!)… Og for lige at færdiggøre sygehistorien (og SÅ stopper det også, det lover jeg – jeg er lige så træt af det som I er!!!), så har jeg også fået noget medicin for hosten. Endnu en penicillinkur. Starter på skidtet i dag. Og så håber jeg at også det aftager. Har så ondt i mavemusklerne af at hoste, og så ondt i bækkenbunden af at forsøge at stramme op… Og de der mavemuskler, sidder jo heller ikke ligefrem hvor de plejer, så det føles nærmest som en slags sidestik – ret bizart som kroppen bare ommøblerer organer og muskulaturer for at gøre plads til bebs. Manden er også startet på sin hostemedicin igen, så alt i alt: Her går det sgu godt…

I eftermiddag står den på formentlig sidste jordemoderbesøg inden det store show går løs, og jeg satser på alene gode nyheder! At lillefisen ligger som hun skal, at hun har en fin hjertelyd og at hun vokser sig stor og fin.

Nu vil jeg fejre at det er 1. november med at samle Irmas pakkekalender – eller i hvert fald danne mig et overblik over, om der er noget jeg mangler. Satser på at dele nogle af de større ting op i små portioner, så der bliver lidt, men godt hver dag. Og hvis jeg mangler til nogle dage, tror jeg at redningen ligger i noget Duplo eller noget puslespil… Er I på gaver hver dag, til advent eller kun til jul?