“En lille lungebetændelse”

Ja, det er tilsyneladende status for den lille prinsesse. Hun er helt og aldeles feberfri – det er nu generelt ikke noget hun dyrker så meget – men der sidder nogle betændelsesskygger (selvopfundet ord, det er ikke noget jeg har fra lægen…) på lungerne. Nu skal Irma have medicin i tre dage, og så burde det aftage. Hurra!! Håber VIRKELIG det virker. Glæder mig til at Irma kan sove igennem uden klynk og hosteanfald, og glæder mig til at kunne få en morgenkrammer uden samtidig at blive indsmurt i hostebaciller (jeg er normalt ikke bacilleforskrækket, men det her med at blive hostet i ansigtet af et menneske, der befinder sig 10 cm væk, det er virkelig ikke specielt lækkert!)… Og for lige at færdiggøre sygehistorien (og SÅ stopper det også, det lover jeg – jeg er lige så træt af det som I er!!!), så har jeg også fået noget medicin for hosten. Endnu en penicillinkur. Starter på skidtet i dag. Og så håber jeg at også det aftager. Har så ondt i mavemusklerne af at hoste, og så ondt i bækkenbunden af at forsøge at stramme op… Og de der mavemuskler, sidder jo heller ikke ligefrem hvor de plejer, så det føles nærmest som en slags sidestik – ret bizart som kroppen bare ommøblerer organer og muskulaturer for at gøre plads til bebs. Manden er også startet på sin hostemedicin igen, så alt i alt: Her går det sgu godt…

I eftermiddag står den på formentlig sidste jordemoderbesøg inden det store show går løs, og jeg satser på alene gode nyheder! At lillefisen ligger som hun skal, at hun har en fin hjertelyd og at hun vokser sig stor og fin.

Nu vil jeg fejre at det er 1. november med at samle Irmas pakkekalender – eller i hvert fald danne mig et overblik over, om der er noget jeg mangler. Satser på at dele nogle af de større ting op i små portioner, så der bliver lidt, men godt hver dag. Og hvis jeg mangler til nogle dage, tror jeg at redningen ligger i noget Duplo eller noget puslespil… Er I på gaver hver dag, til advent eller kun til jul?

Reklamer

2 thoughts on ““En lille lungebetændelse”

  1. Hej Marie, super hyggelig blog du har her med mange fine billeder! 🙂 Faldt lige over dette indlæg da jeg også sidder med en lille guldklump, der desværre er blevet ramt af hoste.. Håber at I alle er blevet raske! 😉 Skal helt sikkert følge lidt mere med her fremover, hehe. Knus

    • Hej Anette, tak for din kommentar. Håber også I er blevet raske hjemme ved jer – selvom årstiden er lidt svær at kæmpe med! Og tak fordi du læser med 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s