Mor for anden gang…

Måske har jeg været tv-serie-fan for længe? I hvert fald sad jeg pænt mandag aften og så Medical Night og sendte tude-sms’er til min søster – fuldstændig klassisk mandag aften… – og da jeg slukkede og gik ud i køkkenet, fik jeg aftenens første ve. Klokken var 22.04. Fordi jeg havde fået at vide, at vi skulle komme hurtigt ud på hospitalet for at forsøge at nå de to antibiotika-indsprøjtninger, jeg skulle have mens jeg var i fødsel – pga de der streptokokker – ringede jeg allerede til Hvidovre efter 4. ve. De sagde ja til at vi kunne komme og vi skyndte os at tilkalde mormor og morfar til at kigge efter Irma. Min far kørte os ud på Hvidovre i en helvedes fart, og veerne tog stille og roligt til… Vi landede på akutgangen 23.30 og jeg blev modtaget på en kontorstol… ja, jordemorderen synes det var lidt pinligt at landets største fødeafdeling ikke kunne præstere en kørestol, og manden ærgrer sig vist stadig over at han ikke nåede at tage et billede… Nede på fødegangen havde jeg det virkelig som om jeg skulle tisse, og jeg fik lov til at gå på toilettet. Manden gik heldigvis med. For der gik ikke længe inden jeg fik en ny ve og besvimede – jeg kan åbenbart ikke føde uden drama! Manden nåede heldigvis at gribe mig lidt, men mit hoved nåede stadig væggen umådelig hurtigt… Har stadig øm pande, sår på næsen og et par skrammer hist og her. Da en jordemoder fik kontakt til mig igen efter et minuts tid anede jeg overhovedet ikke hvor jeg var, og først efter en ve mere kom jeg i tanke om det…

Nå, ikke mere drama! Nu skulle jeg bare tilbage på sengen og holde manden i hånden mens de næste veer kom i hastigt stigende tempo. Omkring 00.20 fik jeg lov til at presse – og på 7 minutter var hun ude. Både mandens og jordemoderens hurtige konklusion: Sikke en god føder du er, det skal du da gøre igen… Min tanke: Tror nu lige vi tager ét barn ad gangen… Lillefisen kom op til mig med det samme, og fik klippet navlestrengen af faren. Og jeg behøver vel ikke at sige, at jeg ikke nåede mine antibiotika-skud? Så vi blev ikke sendt hjem med det samme, men blev i stedet installeret på patienthotellet fordi man efter 36 timers observation, kan fastslå om barnet har fået en infektion eller ej. Jeg kan hermed løfte sløret for at hun tilsyneladende intet fejler, at hun er helt feberfri og spiser til den helt store guldmedalje!

Hun kom ud og var 51 cm og 3475 gram. Og lillesøster er samtidig blevet navngivet Olga. Hun har arvet sine fars lange lemmer, og har både lange fingre, tæer og fødder – helt modsat storesøsteren som mere slægter moren på (den korte og brede model…). Både moren og faren har en klar fornemmelse af at forskellene mellem de to søstre ikke stopper der, men lad os nu se som tiden går. Vi kom hjem i går til frokost og grovnyder at være hjemme. Irma er indtil videre en drømmesøster, som gerne vil nusse og kysse den lille ny – og da hun i dag blev sendt i børnehave med flødeboller var hun ét stort smil (og glemte næsten at fortælle om søsteren, fordi det lige pludselig var vigtigere med de der flødeboller…) Men da faren hentede hende senere på dagen, kunne pædagogerne fortælle at Irma havde brugt lang tid på at fortælle om sin nye rolle, der var blevet leget rigtig mange nu-er-det-min-tur-til-at-være-storesøsteren-lege og hun havde skiftet dukken et par gange eller 10…

Og vi er hermed blevet fire herhjemme i stedet for tre, og det er virkelig en kæmpe forandring. Ingen af os har vist vænnet os til det endnu. Men glade er vi – temmelig trætte og rigtig glade 🙂 Velkommen til verden, min skat. Jeg glæder mig til at lære dig bedre at kende.

Reklamer

15 thoughts on “Mor for anden gang…

  1. Nåååååårh, en sød bette en. Stort tillykke endnu engang. Skønt navn. Og sikke da en lynfødsel. I øvrigt sjældent, at man hører om kvinder, der får sår på næsen af at føde 😉 Godt, at der ikke skete mere med dig under mødet med væggen, og at lillesøster ikke havde fået nogen form for infektion. Velkommen hjem – enjoy the ride 🙂

  2. Dejligt dejligt Marie!! Hvor er du sej!! Og en dejlig nuser Olga:) Ville også gerne have haft kontorstol billedet! Tillykke igen til jer alle – nu 4:)!! Kan I nyde det rigtig meget, jeg ringer snart og siger ordentlig Hej!

    Stort Kram Louise

  3. Tillykke med vidunderet, hun ser ganske dejlig ud 🙂 Dejligt at storesøster har taget den nye rolle til sig på en god måde! Og godt gået af dig! Vildt med så hurtig en fødsel! Det er noget der gør nas 😉

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s