Slappedag!!

Der er nu ikke ret meget der slår en dag i nattøj, hvor alle regler er sat til side. Vi spiser morgenmad i stuen, der er legetøj ALLE steder og det eneste sted der rent faktisk blir ryddet op, er i kagedåserne… Det har været en dejlig jul, og Irma har fået mange flere gaver end hun nogensinde har drømt om! Nu lyder vores opgave så på at få plads til alle de nye ting… Straks en meget sværere opgave!!

I min familie holder vi altid juleaften lidt omvendt. Lige så snart mørket falder på, blir træet tændt og vi danser og synger. Så blir der pakket gaver op mens vi hygger med konfekt og sager. Så er der masser af tid til at lege med gaverne! Irma ramte ulvetimestatus omkring kl 18, og her var jeg meget tilfreds med at vi ikke skulle ræse igennem en julemiddag med et surt omdrejningspunkt, men kunne tage den stille og roligt, spise en marmelademad (barbalademad…) og læse godnathistorie, inden vi satte os til bords. Irma er hverken til sovs, kartofler eller kød, så det ville ikke give supermeget mening at indrette maden efter hende lige denne aften.

Så Irmas jul var centreret omkring familiehygge med forældre og mormor og morfar, pyntning af træ, fordeling af gaver, sang og dans, og masser af leg. Det er vist ikke så skidt endda.

I går fejrede vi fødselsdag! Prinsessen fyldte 3 år, og det blev til en hel del fødselsdagssang og lagkage, og boller med glasur og besøg fra farmor og bedstefar og flere supergode gaver! Forkælelse på højt plan! Og også lidt mere end Irma kunne rumme. Hen på eftermiddagen kunne vi dog ikke lokke mere selskabelighed ud af Irma. Tror bare ikke hun kunne rumme at være mere centrum. Men dejlige fejringsdage har det været!

Jeg krydser alt imens fingre for at Olga har en følsom mave og reagerer på at jeg har spist fed julemad og drukket lidt vin – alternativet er at lillefisen har noget aftenkolik og det kan jeg faktisk ikke rigtig rumme. Nuj, hvor har hun været ulykkelig de sidste par aftener!! Kolik stod ikke ligefrem på ønskesedlen…
Tror jeg for en sikkerheds skyld skruer op for grøntsagerne – har hørt det skulle være så sundt.

20121226-124015.jpg

Reklamer

Forestillinger…

Jeg gør det rigtig tit, det her med at lægge planer i mit hoved. Ret perfekte planer. Ikke Egon Olsen-agtige, men noget med at når børnene sover, så kan jeg jo liiiige nå at (og jeg nævner i flæng:) vaske tøj, tørre støv af, pakke de sidste gaver ind, lave lidt konfekt, ordne lidt praktisk med nogle girokort, forberede aftensmad til dagen efter, sætte dej over…. med andre ord: Alverdens sexede gøremål!! I går var også sådan en aften. Manden skulle ud og besøge nogle venner, så jeg havde jo virkelig lejlighed til at få ordnet et par småting… Men jeg kan godt løfte sløret for at intet skete! Jeg fik da ryddet en smule op (læs: sparket legetøjet ud i hjørnerne…), men det meste af min aften (ja, inden jeg gik i seng temmelig tidligt that is…) gik med at spise marcipan direkte fra pakken og se Her er dit liv med Lars Brygmann. Ahmen altså! Jeg håber en gang jeg holder op med at bygge de her luftkasteller i mit hoved og bare går direkte til marcipanen, det er da på en måde bedre!!

Og nu er vi altså nået helt frem til lillejuleaften. Ved ikke lige hvor december blev af, men sådan er jeg nok ikke den eneste der har det. Sidste år gik jeg og forestillede mig hvor meget juleri jeg skulle lave med Irma i denne jul, men jeg synes ikke helt det er blevet til så meget som jeg kunne tænke mig. Vi har i hvert fald ikke bagt julesmåkager og vi har ikke lavet julepynt – og julekalenderen er hun jo mildest talt pisseræd for, så det blev der heller ikke meget af. Men vi har da haft sjov med pakkekalender, set disney-julefilm og spist havregrynskugler. Mine luftkasteller er også her blevet flået ned, men der kom da noget godt i bytte!

Jeg har jo også fået en stor pige der nu er 100% blefri, som kan lægge puslespil på rekordtid og som efter forældrenes synspunkt er verdens bedste storesøster. Hun er også god til at marchere dramatisk ind på sit værelse når hun ikke lige får sin vilje eller kaste med sine ting, når hele verden ikke kører som hun lige havde forestillet sig… Men tænker at det også ville være lidt kedeligt hvis der ikke kom lidt temperament ind over i ny og næ! De næste dage kommer til være pakket med planer – både jul og fødselsdag skal jo overstås inden for meget kort tid. Og ifølge fødselaren skal der være lagkage før det er rigtig fødselsdag. Det fikser vi 🙂

søstre

Vær beredt

Der er noget med sigendet: mor er mor værst. I dag da jeg hentede Irma, sad der er en af de andre mødre med sin iPhone lige udenfor institutionen. Hun kiggede op da jeg gik forbi og vi smilede til hinanden, hvorefter hun sagde: ‘ja, jeg sidder lige her i fem minutter – det er den eneste tid jeg har for mig selv’. Jeg fik sagt et eller andet med at jeg forstod hende til fulde og stormede op efter barnet. Først på vej op af trappen hørte jeg hendes bemærkning igen – det var jo et forsvar. Noget hun synes hun var nødt til at sige for at jeg ikke skulle undre mig over, at hun sad der uden barn. Altid i forsvarsposition. Er det virkelig nødvendigt?? Nogle gange må det vist være okay at hente sit barn lidt senere for så at bruge fem minutter på sig selv – et lidt federe sted end på en kold sten udenfor børnehaven…

Måske også en husker til mig selv så jeg ikke får dårlig samvittighed over at springe vasketøjet og den fulde opvaskemaskine over for at tage et fodbad eller tage en lur…

Dialekter…

Jeg kan huske da jeg grinede af at mine niecer lærte at tale og der ind imellem kom nogle ord ud med hardcore århusiansk dialekt. Hverken min søster eller svoger taler jysk så det var under indflydelse af institutioner, pædagoger og legekammerater at tingene blev leveret i fin århus-stil. Nu sidder vi jo i den anden ende af landet. Og i københavn vil mange nok hævde at man finder den dialekt, der ligger tættest på rigsdansk. Men dem der taler rigsdansk er helt bestemt ikke vokset op på Amager… For er du tosset en rejekælling, der nogen gange kommer væltede ud af prinsessens mund!! Alt blir sagt med seriøs amagerkansk udtale. Hvis I skulle være i tvivl om hvordan det lyder, så skal jeg prøve at forklare: alle ord har flere stavelser end én: Sko-o, i-is, su-ut. Stavelserne blir sagt hårdt og med sådan en dreven flad udtale. Ikke som på midt-sydsjælland. Behøver jeg sige at det ikke er den mest yndefulde dialekt?… Både manden og jeg taler nok ret københavnsk, med en snert af det provins vi hver især kommer fra. Men den her Amager-talk er altså ikke noget vi kan tage æren for.

Kender jo heldigvis et par voksne kvinder som er vokset op her på øen uden at tale som før-udgaven af My Fair Lady…

Nå, og bortset fra at dagene stadig går stærkt, at jeg stadig hoster og er ved at gå amok over det, og at julegave og fødselsdagsgave til Irma stadig ikke ligger pakket og klar i skabet, ja, så går det jo meget godt. Jeg skal lige finde på en supergenial voksen-mandelgave og lave lidt konfekt en af dagene, men så er vi vist også langsomt ved at være klar til jul. Har da endda smidt et par julekort i postkassen – aner bare ikke om de kommer frem inden jul…

Så hvis du lige ligger inde med verdens bedste mandelgaveide og forslag til gave til hende den snart 3-årige, så skriv endelig!! Takker ydmygest. Venlig hilsen moren der ikke engang har kreativitet nok til at lave en madplan…

Hov, hvor blev den dag af?

Jamen du godeste hvor dagene bare ræser forbi. En typisk dag starter ved 7-tiden. Hvis det stod til Irma ville hun nok sove til næsten 8, men så blir morgenerne bare for stressede. For der skal jo være tid til morgenmad, tøj på, leg, åbne kalendergave, mere leg, børste hår og tænder, og et hysterisk anfald eller to… Og det er bare Irmas faste agenda. Bortset fra kalendergaven er mine gøremål jo faktisk de samme…

Så er der et børnehavebarn der skal afsted – i øjeblikket på bobslæde til prinsessens store begejstring. Og så skal der trilles lidt med en barnevogn, hjem og få varmen, og så en tre-fire amninger og ditto skiftninger, og så hente prinsessen fra børnehave igen… Og jeg nyder faktisk dagene, selvom det godt nok er blevet hverdag i en ruf!

Men i morgen skal vi holde hyggedag hos morfar. Det skal nok blive sjovt. Jeg har store planer om at vi skal lege med marcipan, frugtfarve og andet godt.
Først skal vi dog lige have besøg af sundhedsplejerske, vores andet besøg. Allerede første gang kunne hun konstatere at Olga havde taget rigeligt for sig af piskefløden, og jeg er ret spændt på hvor meget større hun er blevet på 2 uger. Vi er så heldige at vi har beholdt vores sundhedsplejerske fra Irmas tid. Hun havde simpelthen sagt til sine kolleger at hun VILLE have os, selvom hun ikke længere har vores gade. Dejligt 🙂

Og så får I lige et billede af hende den lille da vi på formiddagsturen måtte stoppe akut op og få en snack…

20121212-214520.jpg

Der er længe længe til…

Børn og tidsfornemmelse. Det er altså en pudsig størrelse. Irma bruger i går og i morgen som betegnelser for noget der skete for lidt tid siden og noget der kommer til at ske i nær eller fjern fremtid. Når Irma kommer hjem fra børnehaven og vi spørger til hendes dag, starter hun med “i går…” Og nu er der heller ingen tvivl om at hun rent faktisk godt kan lave rod i dagene og fortælle om i går som i dag.. Ja, det er én stor tidsmaskine!! Men det er nu sin sag at forklare hende om nædtællingen til jul, når morgendagen er abstrakt…

Men det er nu heller ikke nemt når omgivelserne bruger alle mulige tidsudtryk i flæng: Lige om lidt, snart, længe, om et øjeblik, to sekunder… (Og jeps, det sidste er mig der prøver at sige noget mere rigtigt end ‘kommer nu’…)

Jeg tror til gengæld at Bamses julerejse er tilbage som en mulighed!! Fjernsynet stod på Ramasjang og vi glemte at slukke mens vi spiste aftensmad i køkkenet. Da vi kom tilbage i stuen var Julerejsen godt i gang og Irma ville gerne se med. Jeg tror vist jeg kiggede mere på hende end på skærmen. Da det var slut, slukkede jeg fjernsynet og sagde ‘og du blev slet ikke bange…’ ‘Nej, der var ingen trolder mor, jeg blir så bange for trolderne’ (og til de skolelærere der læser med: fejlen er med vilje ;)).

Så hvis alt går godt kan Bamse måske hjælpe lidt med nedtællingen til jul.

Nu byder livet på sengetid for mig. Faktisk er det meste af indlægget skrevet med et sovende barn på skulderen…Kigger på hende i spejlet og det ser så afslappende og komfortabelt ud, at jeg godt selv kunne tænke mig at prøve sådan en sovestilling. Er bare ikke helt sikker på hvordan jeg skal få manden ombord på ideen…

Ting jeg ønsker mig…

  • Alting i stereo – jeg får ofte arrangeret mig så jeg kan nå tingene på den side med en ledig arm, mens jeg ammer. Men pga en virkelig ikke særlig stabil hjerne, så er den valgte side ofte ikke den rigtige… Og så sidder jeg med computer, fjernbetjening, thekop, snoller og stofbleer uden for rækkevidde…
  • En ekstra arm – har I tænkt på hvor fedt det ville være hvis graviditeten både resulterede i baby og en 3. arm?? Jamen hvor ville det bare være skide nyttigt. Grimt, men smart… Og hvis dette ønske blev opfyldt, behøver jeg heller ikke ønske nr. 1.
  • Udskiftning af lænd og skulder – havde glemt hvor meget en 4 kg baby kan sætte en fuldt funktionel krop (aaargh okay så…) ude af drift…
  • En overbevisning om at jeg gør det godt nok som mor – den kommer vist på ønskesedlen igen næste år (og næste, og næste…)
  • Et hjerte der ikke er gået i tuuuuuuusind bitar (så fik I den også på hjernen…) – Mange havde advaret, men kombiner en følsom mor med søvnmangel og hormonelt kaos, og du har en grådlabil kvinde, der slås med at opfylde behovet hos både nyfødt og 3-årig. Jeg var som sagt advaret, men som med så meget andet, så skal det mærkes på egen krop!! Irma har for tiden så godt som ingen lunte, og hendes humør skifter uden varsel. Hun bliver rigtig vred på især mig, og kommer med udbrud som “du bestemmer ikke over mig!!” og kommanderende gør-som-jeg-siger-sætninger… Dem håndterer jeg meget bedre end da hun i går sad her i køkkenet og legede, da jeg gik ind for at skifte Olga, og grædende sagde “jeg er helt alene!”. Puuuuh, sikke en mavepuster.

Jeg ønsker mig også nyt tøj, lækre cremer og almindeligt tøselir, men satser nu ikke på at julemanden kigger her forbi…

Normalisering på vej

Så nærmer hverdagen sig. Ja, det er jo ikke fordi jeg selv skal på arbejde, men der skal manden. Fra i morgen. Så nu er vækkeuret sat til ufatteligt tidligt, for første gang i det der føles som flere måneder. Og vi skal til at få en dagligdag til at fungere, hvor nogen skal ud ad døren til en bestemt tid, og hvor jeg skal sørge for at Irma kommer i børnehave inden der er morgen- (og i denne måned jule-) samling. Hver morgen hører de en fortælling om Nissen Egil, der på skift besøger alle børnene på stuen. Irma var så heldig at være den første der havde Nissen med hjem… Så kunne vi selvfølgelig sætte standarden (nok ret lavt…) ved at have den søde (læs: nemme…) nisse på besøg. Ham der gemmer kalendergaverne, forlanger pyntet juletræ i stuen og farver mælken blå. Tja, det var så alt et par nybagte forældre kunne komme på..

Og bortset fra det med kalendergaverne og det pyntede træ så er der ikke meget juleri herhjemme. Jeg havde sådan glædet mig til at se julekalender med Irma i år, og det virkede helt perfekt at de på DR sender Bamses julerejse. Første afsnit var da også et kæmpehit. Irma lå flad af grin flere gange og ville gerne se mere da det var slut. Rigtig godt tegn. Men allerede 2. december stoppede julekalender-showet her hos os. I slutningen af episoderne kan Bamse høre bjældeklang, og kigger op på himlen, på julemanden der flyver forbi i sin kane. Og her fik Irma et mindre angstanfald! Hun bakkede helt ud af stuen, grædende, og ville have vi skulle slukke for fjernsynet. Jeg skulle gå med og hun ville så langt væk fra fjernsynet som hun kunne komme. Det kom ikke ligefrem som en overraskelse at hun sov uroligt den nat…

Det er stadig en gåde hvad det lige præcis er hun blev bange for, og vi har forsøgt at tale med hende om det. Uden succes. Så nu er Bamses julerejse et absolut no-go.. Vi nøjes fra nu af med små julefilm og håber vi holder os på den ufarlige sti!!

Og hvad sker der ellers i babyboblen? Nok hvad man kan forvente: Helt usandsynligt meget amning, skiftninger en masse, tøjvask i lange baner… Og selvfølgelig en forelskelse i et lille væsen, der størstedelen af tiden, er glad og tilfreds 🙂 Nu vil jeg gruble videre over morgendagens logistik og forhåbentlig også få lidt søvn. Det ER gået op for mig hvor forskellig den her barsel blir fra den forrige…

Vinderen er fundet

Jeg har sådan cirka 1000 ting at fortælle jer! Om alt hvad der foregår herhjemme i babyboblen – eller babybobbel med trodsig (næsten) 3-årig… Om julerierne og om den intense forkælen af to børn med hver deres behov. Og om trætte forældre, der prøver at følge med det hele.

Men det må vente lidt endnu – højst sandsynligt til mandag hvor den store bandit skal i børnehave igen – der er ikke meget overskud tilbage når først Irma er puttet. Og så er der jo en vinder, der skal have en præmie! Jeg har taget billeder af den spændende lodtrækning, så I kan følge med i slagets gang.

Vinderudtrækning

 

Så tillykke til Louise, som også ønsker sig en Olga-kjole 🙂